Ida og Finns have

Vi bor ligesom en stor del af Danmarks haveejere – i et parcelhus på en grund af standardstørrelse. Det eneste lidt særlige er, at grunden ligger på en sydskråning med en højdeforskel på ca. 3 m mellem vejen og det nederste af haven. Jorden er lerjord forbedret med kompost af have- og køkkenaffald samt hestemøg.

Egentlig kunne vi godt have tænkt os en »rigtig« landbohave med nyttehave, prydhave og frugthave, og måske lidt natur. Det er det aldrig blevet til, men ikke desto mindre har vi på vores 800 m² fået de fleste af vores ønsker opfyldt.

Som børn er vi hver især vokset op med have i form af villa- eller kolonihave, men denne have var den første vi selv skulle have ansvar for, så mange ting har vi måttet lære undervejs. Erhvervsmæssigt har ingen af os valgt havevejen – vi er henholdsvis arkitekt og ingeniør – men haveinteressen grundlagt i barndommen har vi begge bevaret usvækket. Desuden er vi friluftsmennesker og holder både af den vilde fjeldnatur og det danske kulturlandskab.

Foto: Finn Johannessen

Vores have

Da vi flyttede ind for snart 25 år siden, var huset nybygget, og haven bestod af pløjejord med traktose, samt to affældige æbletræer som de sidste mindelser om den æbleplantage, der måtte vige for udviklingen.

Ved anlægget af haven var følgende forhold vigtige for os:

• Den skulle byde på en landskabelig oplevelse med mulighed for at gå tur og opleve forskellige »haverum«.
• Den skulle danne rammen om et ugenert udendørsliv hele døgnet, det meste af året.
• Den skulle skabe rammer for en artsrig fuglebestand.
• Den skulle dyrkes økologisk.
• Mange planter skulle kunne spises – der skulle være frugt, grønsager, krydderurter og blomster.
• Der skulle både være plads til leg og »havenusseri«.

Og hvad gjorde vi så?

Haven blev ikke anlagt på én gang, men udviklede sig fortløbende. Som den ser ud nu, er den afgrænset af et hegn af blandede træer og buske – i alt tæller haven op mod 35 forskellige træsorter plantet såvel i hegn som inde i haven. Hegnet blev plantet tæt, så nu er det tid for udtynding.

I den smalle forhave nord for huset slynger en sti sig langs med huset gennem skyggetålende stauder og buske under trækronerne. Ved vestgavlen – og eftermiddagssolen, er børnenes gyngestativ nu afløst af en havestue på 20 m², hvori et kirsebærtræ breder sin krone ud under glastaget. Langs husets sydfacade strækker en 3 m bred græsbevokset terrasse sig, og herfra breder stauder og grønsager sig ned over skråningen til »skoven« nederst i haven, hvor også et shelter med bålplads efter svensk forbillede har fundet et beskyttet hjørne.

Haven har som helhed karakter af en lysning i skoven – der er sol med vandrende skygger. Det er resultatet af et bevidst valg, for når vi skal vælge, foretrækker vi ikke de store solåbne vidder – og vælge skal vi jo, når der kun er 800 m² til rådighed.

Vi synes vi har opnået hvad vi ville med vores have, og nyder hvert minut vi har til rådighed derude.

Haven med sne. Foto: Finn Johannesen