Timian og persille på italiensk

Af Karna Maj, lørdag, 17. august 2002

I august mister jeg altid lidt af havegejsten. Det har været sommerferie, og haven har vokset sig vild og voldsom. Flot og frodig med masser af grønsager og en overdådighed af selvsåede blomster allevegne. De fleste uden min velsignelse, men flotte er de, og insekterne er utroligt glade for dem. Så jeg lister lidt rundt, hiver lidt ukrudt op af det, der er ved at gå i blomst, men jeg får ikke rigtig taget fat på for alvor at gøre noget ved bedene. Egentlig burde jeg se at få kartoflerne op og få sået efterafgrøde. Jeg ved godt, hvorfor jeg tøver, for går jeg først igang, så har jeg accepteret, at det er sensommer.

Timian med oreganoduft og -smag. Foto: Karna Maj

Italiensk oregano timian

I går kom jeg så alligevel igang igen. Der stod to potter med timian, som jeg havde hjembragt fra weekendens besøg på markedet i Den Økologiske Have i Odder. De skulle plantes i større potter. I min lerholdige havejord er det kun den almindelig Timian vulgaris, der plantes ud på bede. De andre gror i potter, da de trives bedre her.

Den ene nyerhvervelse er en citrontimian, som skal erstatte den, der er gået ud. Det var en brogetbladet og udplantet i min havejord, overlevede den kun få år. Den her er almindelig grøn og ser mere hårdfør ud.

Den anden er en timian – italiensk med oreganoduft og -smag. Jeg lod være med at købe en med kommensduft og -smag. Det virkede lidt for underligt – jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, hvor jeg skulle bruge den i madlavningen. Den her med oreganosmagen har jeg derimod vidst, at jeg måtte have fingre i, lige siden jeg i juni sad og redigerede en artikel til tidsskriftet Praktisk Økoloig af Anemette Olesen om timian. Her var der en meget lang liste med timianarter og -sorter. På markedet fandt jeg den så i standen hos Urtegartneriet, som har mange arter og sorter af krydderurter.

Amok på persillen

Da jeg nu havde fået fingrene svinet til, kastede jeg mig over persillebedet. I Den Økologiske Haven har de sådan et flot og frodigt persillebed, hvor der er indplantet småblomstrende tagetes. Utroligt flot – sådan et vil jeg have næste år.

Mit persillebed var fyldt med persille, men det var ikke blevet tyndet ordentligt, så mange af planterne var små. Og den glatbladede af sorten ‘Napoli de grande’ var ikke spor grande. Der var ikke så megen nyvækst mere, og da jeg foretrækker små nye lækre persilleblade og ikke nogle store, halvgamle blade, måtte der gøres noget for at sikre lækker persille til efteråret

Et forsømt persillebed. Planterne er mange og små – der er ikke blevet tyndet i tide. Foto: Karna Maj

Jeg ved ikke om det var en 100% klog disposition – jeg har ikke gjort det før, men jeg rev toppen af det meste af bedet, inklusive lidt morgenfruer, tallerkensmækkere, snerler m.m. og kørte det på kompostbunken. Dog lod jeg lidt persille stå til at bruge af de første par uger. Måske svækker det planterne lidt at få revet toppen af, men de vokser jo langt hen på sæsonen, faktisk hele vinteren.

Jorden var dejlig fugtig, og jeg kunne udtynde ved at stikke persillerødderne med mit mælkebøttejern og hive dem op. Derefter blev jorden kultiveres og fik et par spande kompost. Så nu glæder jeg mig til, at der kommer nye lækre blade.

Det ligner mest en massakre, men om en uge er der allerede nye persilleblade. Foto: Karna Maj

Frisk persille vinteren igennem

Måske er der nogen, der har det dårligt med, at jeg kørte persillen på komposten i stedet for at komme den i fryseren. Jeg har frosset masser af persille i min tid, og det meste er endt på komposten, Jeg foretrækker frisk persille og er optimist nok til at tro, at jeg har persille vinteren igennem – det er efterhånden mange år siden at jeg har været helt uden persille en vinter. Jeg har til gengæld et bed med ca. 12 m persille, så jeg kan tillade mig at plukke masser af små nye blade hele vinterhalvåret. Persilleplanterne plejer bare at være meget større og veludviklede end i år. Det ærger mig ret meget, at jeg ikke fik tyndet i tide.