Regnorme i køkkenhaven

Når man bearbejder jorden i køkkenhaven, vil man uundgåeligt lægge mærke til vores underjordiske »entreprenører«, nemlig regnormene. Nogle af dem er meget store, andre betydeligt mindre. Der kan være tale om både voksne individer med det karakteristiske bælte, såvel som ungdomsstadier uden bælte.

Regnorme i havejord

Grå orm, [k]Aporrectodea caliginosa[/k]. Foto: Caspar Andersen

I en almindelig god havejord kan man træffe to store arter, nemlig stor regnorm, som er rødviolet pigmenteret på den forreste halvdel af kroppen, samt lang orm der er lidt mindre og mere brunlig end stor regnorm.

Den mest almindelige af de mindre arter er grå orm, der er mere eller mindre kødfarvet på den forreste trediedel af kroppen og ellers af gråligt udseende på resten af kroppen.

Den fjerde almindelige art, som er mindre end grå orm, er grøn orm. Denne art har et karakteristisk meleret udseende, fra gulligt/grå helt over i det grønlige. Hos den voksne er bæltet kastaniebrunt.

Man kan evt. også træffe rosa orm, der er pastelagtigt kødfarvet foran og som voksen med et stærkt orangefarvet bælte.

Stor regnorm

Stor regnorm, [k]Lumbricus terrestris[/k]. Foto: Caspar Andersen

Stor regnorm, Lumbricus terrestris, er en meget vigtig art i forbindelse med jordens dræning, idet den graver lodrette kanaler ned til flere meters dybde. Det er let at se, om denne art er til stede. Den samler nemlig føde på jordoverfladen om natten og trækker visne blade, strå, småkviste m.m. ned i åbningen på sit gangsystem. Desuden afsætter den sine ekskrementer omkring gangsystemets åbning.

I princippet er det således muligt at tælle, hvor mange individer, der bebor et bestemt areal. Stor regnorms gangsystem er af permanent karakter, og så længe den ikke forstyrres for meget, kan den bebo den samme kanal i flere år og vokse til betydelig størrelse, evt. mere end 30 cm.

Når jorden er fugtig, vil den om dagen ikke trække sig særlig langt ned i sin kanal. Dette vil med andre ord sige, at hvis man graver have med en spade, kan man let komme til at skære den over. Hvis man skærer den over nær forenden, vil begge halvdele af ormen dø. Dersom den blot mister et stykke af halen, kan den gendanne et nyt stykke, mens den ligger i en art dvaletilstand. Vil man være på den sikre side, er det bedre at benytter en greb til forårsgravningen eller en almindelig håndkultivator, dersom jorden ikke er for leret.

Regnorme og jordbehandling

I den økologiske køkkenhave med et godt jorddække, er jorden sikret mod voldsom udtørring, hvorfor de fleste regnorme vil befinde sig i de øverste 10–15 cm af jorden.

I løbet af vækstsæsonen, vil det for de flestes vedkommende blive nødvendigt at luge en del ukrudt bort. Spørgsmålet er, hvorledes dette påvirker regnormene. I en mindre have kan det absolut anbefales at håndluge, samt at lade ukrudtet ligge som føde til de større regnorme. På større arealer vil mange, af hensyn til arbejdets omfang, nok foretrække en eller anden form for kultivator. Her gælder det om at gå nænsomt til værks og kun luge efter behov.

Føde til regnormene

Set ud fra et regnormesynspunkt er spørgsmålet om tilgængelig føde meget vigtigt.

De her omtalte arter er alle aktive i efteråret, indtil nattefrosten begynder at sætte ind, det vil sige gennem det meste af oktober. Med dette i tankerne er det egentlig ikke strengt nødvendigt at efterårsgrave haven.

Det gælder også om at fjerne så lidt organisk materiale som muligt og lade alle mulige plantedele, inklusive nedfaldne blade og frugter ligge og mørne vinteren over. Dette ser måske ikke så kønt ud, men når man indarbejder alt dette i jorden om foråret, vil det komme de mindre arter til gode. Disse arter samler nemlig ikke føde på jordoverfladen, men udvælger tiltrækkende fødeemner, der på den ene eller anden måde er blevet indarbejdet i jorden, herunder døde planterødder m.m. Disse arter etablerer et mere tilfældigt forgrenet system af gange i det øvre jordlag, hvilket er af stor betydning for jordens gennemluftning.

Om vinteren bevæger de mindre arter sig også ned til ca. 1 meters dybde for at overvintre, alt afhængig af jordbundforholdene. De kanaler, som på den måde etableres hvert år, er ligeledes af betydning for jordens dræning.

Regnorme sparer gravning

Prøver man at iagttage alle disse forskellige forhold, kan man sagtens ophjælpe en god bestand af regnorme, som kan vedligeholde en god jordstruktur og hjælpe til med at spare én for en god del af jordbearbejdningen.

Caspar Andersen er forfatter til bogen »Regnormene og os« (udsolgt fra forlag) og til heftet »Regnorme«, Natur og Museum nr. 4, december 1997, som Naturhistorisk Museum har udgivet. »Regnorme« er et utroligt godt hefte med mange gode farvefotos, bl.a. af de mest almindelige danske regnormearter, og desuden en bestemmelsesnøgle og en rigtig god beskrivelse af regnormes liv, formering og deres gavnlige effekt på jorden.