Sommerfugleliv

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Vi synes, det er synd, når vi oplever, at nældens takvinge flakser fortvivlet rundt foran kældervinduet i marts måned. Den er søgt ind for at overvintre, og nu har forårssolen vækket den, men det går jo ikke at slippe den ud til nattefrosten, og hvad skal den for resten også leve af?

Dagpåfugleøje i april

Dagpåfugleøje flakser rundt i vinduet sidst i marts og forsøger at komme ud. Foto: Karna Maj

Til gengæld bliver vi godt arrige, når kålsommerfuglens larver har ædt kæmpestore huller i vores sarte kålplanter. Det er dog også for galt, og kan man mon ikke finde på noget at bekæmpe dem med?

Sommerfugle er nogle af de insekter, der ikke betragtes som kryb. De fleste mennesker holder af dem for deres spraglede farver og den fredelige levevis med nektar som eneste fødekilde. Ofte er vi tilbøjelige til at glemme, at disse smukke og fredelige væsner har en dunkel barndom som grådige planteædere. Og omvendt overser mange af os, at uden larverne (og deres gnaven i planterne) bliver der ingen sommerfugle at glæde sig over.

Nældens takvinge

Nældens takvinge ses meget ofte på de hvide blomster af kinesisk purløg. Foto: Karna Maj

En elegant økologisk tilpasning

I virkeligheden er der tale om et elegant, økologisk greb fra disse insekters side. Ved at lade den unge og den voksne generation leve af vidt forskellige fødemidler undgår arten, at de konkurrerer indbyrdes. Det er værd at lægge mærke til, at dette trick er gentaget hos næsten alle grupper af insekter, når man lige ser bort fra de mest primitive. Det er klart nok en metode, som giver bonus i kampen om de knappe fødemidler.

Desuden har udviklingen vist det fordelagtige i at lade den unge generation være grådig, men langsomt bevægelig (så det oplagrede fedt ikke spildes ved utidig faren omkring). Det har så ganske vist betydet, at det blev endnu mere afgørende for den æglæggende hun at nå den rette slags fødeplante. Kun på den måde undgår larverne at skulle vandre langt for at finde frem til føden. Her kan de så sidde stille og roligt midt i maden og samle protein og fedtreserver, som kan dække behovet helt frem til voksenstadiet.

spommerfuglelarver

Disse frygtindgydende larver kan man se på brændenælder – de udvikler sig til en smukke dagpåfugleøjer. Foto: Karna Maj

Til gengæld er de voksne sommerfugle befriet fra tvangen til at skulle finde en passende og proteinrig kost. De er færdigt udviklede og skal kun leve nogle få uger, mens de sørger for artens fortsatte beståen. Derfor kan de nøjes med nektar, som er en letfordøjelig sukkeropløsning, der giver dem vand og den nødvendige energi til at flagre omkring.

Lad os se nærmere på nogle enkelte af arterne for at gøre denne dobbelthed mere nærværende.

Nældens takvinge og dagpåfugleøje

Disse to arter er nøje knyttet til nælder. Deres larver træffes udelukkende på denne ukrudtsplante, og uden den ville de uddø. Det er med andre ord vigtigt at have et hjørne med nælder, hvis man vil medvirke til, at arterne fortsat skal være almindelige. De voksne sommerfugle lever af nektar. Nældens Takvinge af f.eks. tidselkugle, oregano, kinesisk skt. hansurt, kartebolle, blåhat og knopurt. Disse robuste vildstauder kan med fordel plantes i et bed, som skal tiltrække sommerfugle.

Dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje er en af de allersmukkeste sommerfugle i vore haver. Foto: Karna Maj

Almindelig blåfugl

Larverne lever af blade fra planter af ærteblomstfamilien. De er ikke kræsne, men tager gerne både kløver, kællingetand, rundbælg og stenkløver. Den voksne hun er brun, mens hannens vingeskæl reflekterer blå farve, så den ser helt himmelblå ud på oversiden. Begge køn søger nektar i snart sagt alle slags blomster fra solåbne, tørre marker. det kan f.eks. være oregano, hedelyng, smalbladet timian, blåmunke, kællingetand eller gul Snerre.

Det er vanskeligt under haveforhold at lave de åbne, overdrevsagtige forhold, der skal til, men mange fortvivlende kedelige græsplæner kunne med fordel omdannes til blomstrende og sommerfuglevenlige strækninger. De nævnte planter kan fint indpasses i en blomstrende plæne.

almindelig blåfugl

Almindelig blåfugl, han, henter nektar i kællingetand på et overdrev. Foto: Karna Maj

Stor kålsommerfugl

Larverne lever – som kun alt for bekendt – af bladene på kålplanter og andre arter af korsblomstrede. Hunnen finder frem til fødeplanterne ved hjælp af lugtesansen (den sidder i følehornene), og derfor nytter det at plante stærkt lugtende af­grøder op ad kålene. Hvis man ellers kan holde ud, at de yderste hoveder bliver temmelig forgnavede, så giver det lejlighed til at se, hvordan en snyltehveps lægger æg i kålsommerfuglens larver. Det kommer der ikke kålsommerfugle ud af, men kun flere snyltehvepse. På den måde holder de naturlige balancer skadedyrene i skak.

De voksne dyr lever af nektar fra flere af de gode dækafgrøder f.eks. boghvede, oliehør, kløver og honningurt. Så en tidlig afgrøde vil gøre gavn både i jorden og for sommerfuglene.

Æglægning i gang

En lidt slidt stor kålsommerfugl igang med at fuldføre sin bestemmelse i sit få uger korte liv: at lægge æg. Den bøjer bagkroppen ind og lægger et æg ad gangen, og for hvert æg føres bagkroppen tilbage, inden den igen lægger et æg. Se på det lille foto i venstre spalte, hvor nøjagtigt de anbringes i en hob. Foto: Karna Maj

Litteratur om sommerfugle

Der er meget mere at kende til hos sommerfuglene. Læs f.eks.: »Field Guide to the Butterflies and other Insects of Britain«, Readers Digest Nature Lovers Library, 1984. og Michael Stoltze: "Danske dagsommerfugle. Gyldendal.1996.

Nældens takvinge

Nældens takvinge på rød solhat (foto:) Foto: Sten Porse

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Sommerfuglehaven.dk

Nektar- og pollenplanter til insekter

Her er du: Forsiden > Dyr i haven > Insekter > Sommerfugleliv

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…