Høst egne frø fra haven

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

For de fleste haveejere er frø noget, man køber i foråret i små poser. Vi har mistet fornemmelsen for at samle vores eget frø.

Vore forfæd­re havde denne fornemmelse. De har forædlet arter og sorter ved at tage frø af de planter, som klarede sig bedst på lokaliteten. Det er først langt senere, at forædlingen og dyrkningen er blevet kommercialiseret. Vi har mistet forbindelsen til noget så grundlæggende som frø til eget forbrug. Vi er blevet fremmedgjorte.

I de senere år er det at høste egne frø blevet yderligere besværliggjort af, at flere og flere sorter er F1-sorter. F1 sorter kan man ikke bruge til at tage frø af, da de gode egen­­skaber hos F1-sorter fremkommer ved at krydse to sorter, og disse egenskaber er sjældent til stede i næste generation – i de frø, vi høster.

Man skal derfor være sikker på, at det er frøægte sorter, man tager frø fra, dvs. frø hvor næste generation har de samme egenskaber. Normalt vil der på en frøpose stå, at det er en F1-sort, og så kan man ikke bruge den. Tjek evt. på nettet på sortsnavnet og se, om der nogen steder står, at det er en F1-sort. Nogle frøfirmaer sælger kun frøfaste sorter – og reklamerer med det.

Fire grunde til at høste eget frø

  1. Det er livsbekræftende at følge hele livscyclen fra frø til frø
  2. Man sparer mange penge ved at bruge eget frø. Ikke fordi man derved bruger færre penge på frø, men man får råd til en masse nye sorter.
  3. Man kan sikre sig, at man kan fortsætte med de sorter, som man har fundet frem til er gode i haven. Ellers oplever man hvert forår, at en eller flere af favoritsorterne er væk fra hylder­ne. De er måske endda ude af EU-listen – og dermed måske ude af handel i EU.
  4. Hjemmehøstet frø spirer bedre. Det har sikkert flere årsager: planterne har indstillet sig på lokaliteten og jorden, og man kan høste frøet på det helt optimale tidspunkt. Og man har desuden meget frø og kan så rigeligt.

De nemme frø

Der er en lang række arter, som sætter frø, der sidder helt frit og umiddelbart kan høstes, når de er modne. Det gælder f.eks. morgenfruer, cosmos, koriander, dild og persille. De skal bare lægges til tørre et par dage.

Se artiklen Høst dine egne korianderfrø.

Frø i hylster

De fleste planter sætter dog frø, som er omsluttet af en eller anden form for hylster. Det gælder f.eks. ært, bønne, lobelia, tagetes, timian, kål. Her høster man hylsteret, når det er modent. Men det er vigtigt ikke at komme for sent, da mange af dem åbner sig, og frøene kan drysse ud på få dage. Enkelte som f.eks. springbalsamin, åbner i ét nu og slynger frøene langt bort.

Når hylsterne er høstede og helt tørre, skal man have fat i frøene. Her må man bruge fantasien. Nogle er store med hårde hylstre – f.eks. hestebønner, som man kan lægge på gulvet og gå på med træsko, så de åbner sig. Lobeliafrø er så småbitte, at det skal gø­res indendørs, eller kan de blæse væk.

Oftest ender man med frø blandet med avner. Også her er der ikke en enkelt metode. Det gælder om at have et godt udvalg af sigter med forskellig trådafstand. Trådsigter kan bruges til at bearbejde frø m.m. i, så frøene kommer fri af avnere.

Sigten vælges efter frøstørrelsen. Fine frø skal kunne gå igennem, mens de fleste avner bliver tilbage. Store frø skal blive i sigten, mens avnerne sigtes fra.

Til sidst har man frø og noget meget fint fnuller. Det blæses væk – forsigtigt med munden eller med vindens hjælp. Pas på med de helt små frø. Hvis man bruger vinden, starter man med at hælde med lille afstand fra den ene skål til den anden og øger afstanden, indtil fnulleret blæser væk, mens frøene, som er tungere, falder ned i nederste skål. Det kan ikke undgås, at det giver spild­frø. Foretag rensningen på græs­plænen, hvor frøene ikke kan etablere sig, eller et sted hvor de gerne må spire næste år.

Frø skal altid tørres et luftigt sted uden direkte sol. Sidst på året kan det være nødvendigt at tørre indenfor. I et frøsamlerhjem er der i september og oktober tallerkener og skåle med frø overalt – på borde, ovenpå skabe i reoler osv.

Frø af timian

Tørrede timiankviste. Nu gælder det om at få frøene skilt fra stilke og avner. Det gør man ved at nulre frøene igennem sigten. Foto: Karna Maj

timianfrø sigtes

Efter at have nulret det i sigten i flere omgange er de groveste avner, som ikke kom gennem sigten, fjernet. Foto: Karna Maj

timianfrø

Her er det fine fnuller stort set også væk. Det kan blæses væk med munden, eller ved at hælde det fra en beholder til en anden ude i en let vind. Foto: Karna Maj

De våde frø

Så er der alle de våde frø, som befinder sig inde i frugter. F.eks. i agurk, melon, squash, tomat, peberfrugt.

Først og fremmest skal man vente til frugten er helt moden, da frøene ellers ikke er udviklet tilstrækkeligt. Dvs. at peberfrugter skal være røde/gule, agurker skal være overmodne og gule, græskar skal eftermodne, og tomater skal være godt fuldmodne. Sæt evt. et lille klistermærke på, så de ikke pludselig er havnet i en eller andens mave inden frøhøsten.

Alle de våde frø undtagen tomat kan bare pilles ud og lægges til tørre.

Tomatfrø er dækket af et slimlag, som skal fjernes. Det gør man ved at komme pulpen med kerner i lidt vand i et glas og lade det gære i nogle dage. Der røres dagligt et par gange. Når der er dannet et muglag, er frøene sunket til bunds, og man kan nu hælde mug og det meste af væsken væk. Frøene hældes op i en stålsigte og skylles og gnides, indtil de ser behårede ud. De duppes tørre mellem f.eks. to kaffefiltre, inden de lægges til tørre på et stykke madpapir eller en tallerken.

Se mere i artiklen Sådan høster du frø af tomat

Frø af de toårige

En lang række af vores grønsager er toårige. Vi høster og spiser dem og ser dem aldrig sætte frø. Det gælder f.eks. rodfrugterne og kål. Her er det mere besværligt at tage frø, da planterne dels skal klare overvintringen, dels skal man bruge plads til at have et antal stående til at høste frø fra. Derfor vælger få haveejere at tage egne frø af rodfrugter og kål.

Opbevaring af frø

Frø skal være godt tørre, inden de pakkes væk. De opbevares i papirposer et tørt og helst køligt sted. Eller i helt lufttætte glas. Spiredygtigheden kan forlænges med flere år ved nedfrysning, men her er det meget vigtigt, at de er helt tørre.

Se mere i artiklen Opbevaring af frø.

Frø af hestebønne

Hestebønner har store frø, som er lette at få fat i. Her er de åbnet for tidligt. De skal først tørres til bælgen er helt sort og knastør, inde de bælges og kommes i lægges i papirsposer. Teposer er ofte i passende størrelse og solide, så her er genbrug en god ide. Foto: Karna Maj

At bevare en sorts egenskaber

Arter som tomat, ært, salat og havebønne er selvbestøvende. F.eks. krydser forskellige tomatsorter ikke, man er sikker på at få helt samme sort, selv om der er dyrket ti forskellige sorter helt tæt sammen.

Andre arter er selvbestøvende, men kan bestøves af andre sorter af samme art. De skal derfor ikke dyrkes lige ved siden af andre sorter af samme art, hvis man vil tage frø. Det er bl.a. valsk bønne, pralbønne, peber, chili, aubergine.

Og så de vanskelige at tage frø af – de arter, hvor der sker bestøvning mellem de enkelte planter indenfor samme art. Det er arter som kål, rødbeder, græskar, squash, majs, løg, porre, gulerod, dild, persille, selleri m.fl. Med andre ord sorter af samme art krydser livligt. Her kan man kun have en sort af hver art, hvis man vil være sikker på at få nøjagtig samme sort næste år. Og der må heller ikke være andre sorter af samme art i nabohaverne – nogle arter kan krydse på op til 2 km afstand.

Der skal samtidig være et vist antal planter til bestøvning for at bevare maksimal genetisk variation.

Men det udelukker ikke at høste frø af disse arter, man skal bare være klar over, at sorten kan forringes ad åre.

Så længe det er en sort, som kan købes igen, behøver man ikke at være så nøjeregnende med disse forhold. Men er det en gammel sort, evt. en arvesort i familien, så skal man sikre sig mod bestøvning fra andre sorter af samme art.

Frø af bønner

Bønner er en af de grønsagsarter, som det er let at høste frø af – og her er frø ret dyre i indkøb. For at frøene kan nå at modne, skal der fredes planter i den første såning – udvælg de bedste planter. Foto: Karna Maj

Gode hjemmesider om frøsamling

Foreningen Frøsamlerne har bevaring af gamle og gode sorter som sit arbejdsområde, og her er der mange engagerede medlemmer.

Föreningen Sesam er den svenske forening svarende til Frøsamlerne i Danmark.

Gourmethaven er en rigtig god side med mange praktiske oplysninger om frøsamling, også om de enkelte grønsagsarter.

Fröodling.se er et svensk websted for publicering af bøger og artikler om frødyrkning og andre formeringsmetoder, bevarelse og udvikling af sorter.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Urtegartneriet

Et og Flerårige frø.

Trifolium Frø

Havefrø, blomsterløg, plænefrø m.m.

Tiny Gardens

Kun økologiske frø.

Albinus Frø

Gratis nyhedsbrev om frø og planter

Frødepotet.dk

Bredt udvalg af havefrø – Også økologisk

Susannes Blomster Café

Chili i drivhus eller vindueskarm?

Urtopia Frilandsurter

Økologi-så naturligt som muligt.

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Lottenborg Have

Økologiske læggekartofler, sætteløg mm.

Florama ApS

Blomsterfrø, grøntsagsfrø, planteskilte

Jyllands Frøhandel

Du kan købe asparges fra frø.

Frøtorvet

Havens blomster og grønsager fra frø

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Frø og såning > Høst egne frø fra haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…