Uld som gødning

Af Steen Folmer Jensen, arkitekt

I det allertidligste forår havde jeg en snak med en god bekendt, fårehyrden Berit Killerich fra Lystbækgård ved Ulfborg, hvor vi drøftede, hvordan vi skal få brugt noget af alle de store mængder af uld, som hun og andre får i overskud hvert år.

Berit har nogle smukke får, som græsser fredede arealer af, og som har en pels, der giver noget dejligt uld, der er velegnet til garn og filtning. Meget uld bliver brugt på de forskellige arrangementer på Lystbækgård, men alligevel er der meget, der ikke kan anvendes. Alle, der har får, ved, hvor svært det er at få brugt ulden til noget fornuftigt – især det af dårlig kvalitet, det korte og snavsede.

Årsagen til vores snak var, at hun var blevet fortørnet. Hun fortalte, at hun har afleveret op til to ton uld til genbrugspladsen, og sidst hun var der, spurgte hun om, hvad de egentlig gjorde med ulden. Den bliver brændt, var svaret. Det er jo nærmest katastrofalt. Svært ikke at blive fortørnet.

Så dialogen gik på, hvad vi gør dog med al den uld, der er tilovers.

Der er masser af uld ude hos fåreavlerne, og mange steder er det et affaldsprodukt.

Kartofler sat i uld

Jeg havde allerede lagt mine tidlige kartofler og var godt i gang med at så i haven og må indrømme, at jeg glemte alt om vores snak. Men da jeg så fandt en pakke økologiske kartofler, jeg ikke havde fået spist, og de nu lå der med de dejligste spirer, ja, så dukkede snakken om at bruge ulden igen op i erindringen.

Jeg tog noget gammelt, urenset uld, som jeg havde i en sæk og brugte det til en række kartofler på otte meter. De blev lagt den 3. juni (på en roddag efter Maria Thuns Såkalender 2011). Den ene halvdel af sættekartoflerne blev lagt et spadestik nede med den spirede kartoffel oven på en god tot uld. Den anden halvdel blev lagt med kartoflen under uldtotten. Jorden var velgødsket lerjord, og det har givet nogle for mig så overraskende gode resultater, at jeg gerne vil dele dem med andre, for denne kartoffelhøst er meget bedre, end vores høst plejer at være.

Kæmpeudbytte

Først i august høstede jeg den første plante, hvor sættekartoflen var lagt oven på ulden. Den gav så enormt et udbytte, at jeg måtte se, hvor meget det blev til. Der var i alt omkring 1.600 gram fine, rene uplettede kartofler i varierende størrelser og meget lette at rense.

Hver gang jeg høstede toppe, hvor kartoflen lå over ulden, var udbyttet meget stort med fine uplettede, lækre og sunde kartofler. Vi tager ikke alle kartoflerne op på en gang. I stedet tager vi dem op, når vi skal bruge dem.

Den 17. november tog jeg en top op, som rakte til fire sultne mennesker, og der var rigeligt til to dage efter. Den 21. januar blev to toppe serveret for elleve gæster, som var meget begejstrede for smagen af de nyopgravede kartofler på den tid af året. Portionen rakte rigeligt til dagen efter.

Jeg har også prøvet at tage toppe op, hvor sættekartoflen lå under ulden, og det ser – ikke overraskende – ud til at blive væsentligt mindre udbytte end der, hvor kartoflen ligger oven på ulden, men dog stadig af en meget fornem kvalitet. Man kan godt forestille sig, at ulden isolerer for kulden nedefra og at den solopvarmede jord måske bedre udnyttes, når kartoflen er øverst. I alt fald når de er sat i juni. Jeg tror nu også, at det, at rødderne skal arbejde sig ned gennem ulden, giver planten meget mere næring fra ulden.

Her i mit første år med kartofler dyrket i uld havde jeg ikke mulighed for at veje og behandle resultaterne af systematisk, og jeg vil naturligvis være mere nøjagtig i mit kommende høstarbejde, for jeg kan godt se, at det er et uhyre spinkelt grundlag, jeg drager konklusioner på, men jeg er på den anden side så overrasket over det foreløbige resultat både mængde- og kvalitetsmæssigt, at jeg måtte fortælle det videre.

Hvad jeg også synes er interessant ved forsøget her er, at ulden ser ud til at blive mere findelt i strukturen allerede efter 70–80 dages vækst. Jeg ved ikke, om denne nedbrydningsproces fortsætter gennem vinteren, men det vil vise sig til foråret, om ulden bedre kan fræses ud og derved omsættes til gavn for næste års udbytte for de kommende afgrøder og planter. Jeg har tidligere brugt hornmel fra hornsmeden oppe i Bøvlingbjerg, men dette ser umiddelbart ud til at være mindst lige så godt.

Ulden må naturligvis også kunne bruges til at lægge under udplantningsplanter af selleri, tomat-, chili- og urteplanter samt prydblomster.

Fakta om uld

At overskudsuld har potentiale i haven er der allerede flere virksomheder og forskningsinstitutioner, der har fået øje på. F.eks. i Tyskland, hvor produktet floraPell markedsføres som økologisk, langtidsvirkende gødning, og er lavet af findelt, uvasket fåreuld – altså ulden inklusive fedt, snavs, græs og lort. Ifølge oplysningerne på www.schafwollpellets.de svarer floraPell-ulden rundt regnet til NPK 12–0–5. Derudover indeholder den 1,9% svovl. PH-værdien er 8,8, og ulden kan optage 3,5 gange sin egen vægt i vand. På hjemmesiden finder man også en række dosserings­anvisninger for floraPell-produktet. I køkkenhaven anbefales mellem 50 og 150 gram per m², alt efter hvor næringskrævende afgrøden er. Til kulturer i potter anbefales 10 gram per liter pottemuld.

Husk hygiejnen

Som altid, når man har med animalske produkter at gøre, bør man bruge sin sunde fornuft mht. hygiejne. F.eks. kan får ligesom andre drøvtyggere være bærere af den meget medieomtalte VTEC-bakterie, og der er en potentiel risiko for smitte, når man håndterer dyreafføring –herunder også uld med afføringsrester.

Det antages, at VTEC-bakterier næppe overlever ude i den fri natur i mere end 3 til 5 måneder. En ­effektiv varmkompostering skulle også gøre kål på disse og andre patogener.

Læs mere om erfaringer med uld som gødning

Kartoffeludbytte i forsøg med uld som gødning

Dette billede er fra Maj-Britt Møllers havedagbog på Havelyst.dk. Planten til venstre er dyrket uden uld og planten til højre er dyrket med uld. Foto: Maj-Britt Møller

Artiklen har været bragt i medlemsbladet Praktisk Økologi 2/2012. I forbindelse med artiklen blev der opfordret til på vores havenetværk Havelyst.dk at komme med erfaringer med at bruge uld til dyrkning.

Flere medlemmer har afprøvet det og skrevet om deres gode erfaringer med metoden. Er du medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi kan du deltage på Havelyst og læse disse erfaringer og samme sted, men i Dyrkninghåndbogen om uld er der flere erfaringer.

Hvis du er aktiv på Havelyst, så husk at skrive dine erfaringer ind i Dyrkningshåndbogen, så flere kan få glæde af dem.

Hvis du afprøver metoden – eller har afprøvet den, så skriv en kommentar her på Havenyt til artiklen.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

FRITIDogBOLIG.dk ApS

Eksklusive selvvandingssystemer

Din Have Butik

Alt til haven – se vores store udvalg.

Farmergødning

Økologiske gødninger til køkkenhaven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Camilla Plums økologiske frø

Økologisk gødning

FAUSOL A/S

HORNUM gødning – det professionelle valg

Frødepotet.dk

Find frø til grøngødning- Også økologisk

Champost®

Champost til haven

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Gødning > Uld som gødning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…