Tanggødning – 25 års erfaringer

Af Hans Walmar

Da jeg i 1976 købte mit hus og min have, var jordens bonitet meget ringe. Jeg har derfor i mange år forbedret jorden med bl.a. hestemøg, kompost og tangdække og har efterhånden opnået en rimelig jordkvalitet. Tangdække har jeg især brugt, hvor jeg har asparges og grønkål, som er strandplanter.

Erfaringer med tanggødning

Noget af det, der bragte mig på sporet af tang som nytteplante var bl.a. læsning af Seymours og Hamiltons bøger samt studier af rapporter fra Prags Landbrugsuniversitet, desuden granskning af beretninger om landbrugsmetoder på de sydfynske småøer omkring år 1800. Senere har jeg også talt med folk med kendskab til landbruget i Bretagne og i det nordlige Spanien, hvor tang også har været udnyttet.

Ifølge de nævnte forfattere og rapporter skulle tang rumme en del sporstoffer, som vor længe dyrkede og udvaskede jord kan mangle, f.eks. jod og selen samt diverse gødningsstoffer, naturlige vækstfremmende hormoner og stoffer, som modvirker mangelsygdomme. Ifølge Prag-rapporten skulle planter gødet med tang blive mere modstandsdygtige mod svampeangreb og temperaturer under frysepunktet.

På Drejø havde man omkring 1810 besøg af en tysk agronom ved navn von Essen. Han var forundret over den gode jordkvalitet og den manglende braklægning, men han fik følgende forklaring: Hver gang, det havde været stormvejr, blæste oldermanden i sin trompet for at sammenkalde de 27 bønder, der så med hestevogne kørte til stranden for at hente de opskyllede tangdynger. Tangen blev derefter fordelt strengt retfærdigt, idet positiv særbehandling med hensyn til disse meget værdifulde stoffer ikke blev tolereret – det ville jo automatisk føre til uretfærdig velstandsfordeling. Derefter kørtes tangen hjem til gården, hvor den blev iblandet møg og omsat til en fin kompost, som senere blev bragt ud på jorden. På nogle småøer brugtes tangen som strøelse, der således automatisk blev blandet med animalsk gødning inden komposteringsprocessen.

Erfaringer med tang til grønkål og asparges

I starten groede mine grønkål dårligt. Jeg etablerede derfor 2 stykker med grønkål. Et stykke med grønkål udplantet normalt i den almindelige jord og et stykke med grønkål udplantet i samme jord, men med en tyk dyne af 10–15 cm tang anbragt ovenpå jorden. Kålene uden tangdække blev som sædvanlig små, blege og godt gennemgnaskede af larver. Kålene i tangdynen blev dobbelt så store, fik en fin grøn farve og var stort set uden larveangreb.

Mine grønne asparges dyrker jeg også i et tykt lag tang; de vokser hurtigt til og bliver meget kraftige – ofte i tommelfingertykkelse. Den eneste behandling, de får, er et tyndt lag frisk tang hver vinter til at supplere det efterhånden godt 10 cm tykke tangdække samt evt. lidt brændenældevand i vækstperioden. Nogle år tages tangen lidt til side i det tidlige forår, og der suppleres med lidt omsat kompost.

Saltindholdet i tangen

Det er en klar gevinst for »bevidst arbejdssky elementer«, da tanglaget stort set hindrer ukrudt i at gøre sig gældende. Ved både kål og asparges anbringer jeg tangen direkte fra stranden, altså uden forudgående saltudvaskning. Til andre afgrøder eller til kompostbunken lader jeg først tangen med dens saltindhold ligge på havegangen, hvor den i fred og ro kan myrde løs på ukrudtet, hvorved jeg mindsker slitagen på hakkejern, skuldre og rygsøjle. Efter at regnen har vasket saltet ud, kan jeg f.eks. bruge tangen under æbletræer, i drivhuset eller kompostbunken, idet tang også fremmer kompostomsætningen.

Tangdække giver sunde æbletræer

I 1976, da jeg købte huset og haven, plantede jeg straks et ‘Cox Orange’ æbletræ og et ‘Ingrid Marie’ æbletræ i min elendige havejord. Træerne holdt sig i live, fik enkelte små, svampeangrebne og usle æbler samt gule blade, der faldt af i august og september. Et par år efter begyndte jeg at give disse træer tangkompost og tangajle (afkog af brændenælde, tang og hestemøg); siden har træerne hvert år bugnet af frugt af fineste kvalitet og størrelse. Træernes blade sidder fine grønne helt hen i november og grundlægger dermed næste års høst. I slutningen af 1970’erne var ‘Ingrid Marie’ træet slemt hærget af kræftknuder, men efter »kemoterapien« fra Lillebælts strande, er det nu i fineste form. Også mine øvrige frugttræer – ca. 20 ialt – får hvert år denne tang- eller tangajlekur og ser ud til at trives, selvfølgelig uden nogen form for sprøjtning.

Tang i drivhuset

Jeg ved, at mange mennesker køber rovmider o.l. for at udrydde forskellige »gespenster« i drivhuset. Jeg har haft drivhus i ca. 6 år og kun set hvide fluer den første sommer, og da kun indtil jeg begyndte at drysse tang i bunden af drivhuset. Jeg ved, at andre har gjort den samme iagttagelse.

Flere erfaringer efterlyses

Ovenstående optegnelser er alene baseret på rent praktiske erfaringer. Tang kan sikkert bruges på andre måder, end jeg har læst om og skildret her; jeg opfordrer derfor andre til at fortælle om deres erfaringer, også gerne folk, der har en mere naturfaglig indsigt på dette område.

Brug kommentarfunktionen nedenfor.

Det er ikke tilladt at hente større mængder af tang ved stranden uden tilladelse fra ejer og tilladelse fra kommunen og i visse tilfælde fra Naturstyrelsen eller Kystdirektoratet. Spørg kommunen, de har måske strandarealer, hvor de gerne vil have fjernet tang i foråretSe mere her

Kommentarer

Der er 22 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Din Have Butik

Alt til haven – se vores store udvalg.

FAUSOL A/S

HORNUM gødning – det professionelle valg

FRITIDogBOLIG.dk ApS

Eksklusive selvvandingssystemer

Camilla Plums økologiske frø

Økologisk gødning

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Frødepotet.dk

Find frø til grøngødning- Også økologisk

Champost®

Champost til haven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Farmergødning

Økologiske gødninger til køkkenhaven

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Gødning > Tanggødning – 25 års erfaringer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…