Fladekompostering giver bedre jord i haven

Af Inge Havetip, forfatter, Inges havetips

Planter kan lide ro. De har det næsten ligesom børn i gamle dage, hvor ro, renlighed og regelmæssighed var overskriften på al god pædagogik. Men også kun næsten! For det der med renlighed er altså ikke planternes livret. De trives faktisk bedre i selskab med lidt ukrudt og nedfaldsblade end i sort og fint revet jord.

Det ser pænt og ordentligt ud, men det er unaturligt for planterne med bar jord. Planten er nellikerod. Foto: Inge A. Futtrup

Planter har brug for næringsstoffer – og naturlige næringsstoffer stammer fra døde planter og andet organisk materiale. Ja, selv en fuglefjer ender med at blive nedbrudt til små molekyler, der rummer næringsstoffer til gavn for havens planter.

Måske har du hørt udtrykket »humus«. Humus består netop af helt nedbrudt og fuldstændig omdannet organisk materiale. Man kan godt sige, at kompost er et forstadie til humus.

Planter trives ikke i udpint jord

Humus er fyldt med næringsstoffer og giver jorden en mørkebrun farve. God muldjord indeholder altid humus, men mellem år og dag bliver selvsamme humus opbrugt, og hvis du konsekvent fjerner alle visne blade og organiske plantedele fra haven, vil indholdet af humus altså dale, og jorden vil blive udpint.

Selvfølgelig kan du erstatte en del af næringsstofferne med kunstgødning, men jord med lavt humusindhold har bl.a. svært ved at holde på vandet og virker i det hele taget død. Der er ikke ret mange planter, der trives i sådan en jord.

Der findes selvfølgelig planter, der trives godt i næringsfattig og sandet jord, men udvalget er beskedent og ensformigt. Sammenlign blot sandbedet i forgrunden med frodigheden i resten af haven Foto: Inge A. Futtrup

Ting hænger sammen, og ingen kæde er stærkere end det svageste led. Kæden i en have uden visne blade og organisk materiale vil knække. Her mangler et led. Her mangler humus, og her mangler levested til alle de små dyr, der kaldes nedbrydere, og som er med til at sikre en god og frugtbar muldjord.

Når en kæde først er brudt, risikerer en del af de øvrige led at blive påvirket. Langsomt men sikkert forringes jorden. Omsætningen går i stå. Planterne mistrives. Jorden bliver »gold«.

Kompost giver også god jord

Mange haveejere synes, det ser pænere ud med kompost i bedene end vissent plantemateriale. Og ja, kompost bliver skam også omdannet til humus og forbedrer jorden. Men det er altså ikke helt de samme organismer og smådyr, der omdanner nedfaldsblade og sørger for at omsætte komposten. Processen fra vissent blad til humus involverer et utal af forskellige nedbrydere, orme, svampe og bakterier, og jo mindre du blander dig i den proces, jo mere frodig vil din have blive.

God muldjord kræver tålmodighed

Det tager tid at opbygge en god muldjord. Til gengæld er det nemt, og det kræver et minimum af energi. Du skal faktisk bare lave en kop kaffe eller the og så blot lade haven klare resten selv.

Nå ja, selvfølgelig er du nødt til at luge lidt i ny og næ, men lad være med at rive og fjerne visne blade, staudetoppe mv. Lad dem i stedet blive liggende og formulde. Langsomt men sikkert.

Her ligger et tykt lag dødt plantemateriale. Det ser måske ikke særlig kønt ud, men storkonvallerne er på fuld fart op af jorden og vil snart dække arealet fuldstændig – se næste foto Foto: Inge A. Futtrup

Samme sted midt i maj. Storkonval og frodighed. Sådan et bed skal slet ikke luges Foto: Inge A. Futtrup

Hvis du ikke tror på mig, så kan du jo afprøve nedenstående metode i den del af haven, hvor du kommer sjældnest – og se, hvad der sker. Allerede efter et par år vil du kunne se forskel, og efter 4–5 år har du en meget bedre muldjord i den »dovne« del af haven.

Fladekompostér i haven

Det bedste, du kan gøre for at opbygge en god muldjord, er at »flade-kompostere«. Når du har luget, så lad ukrudtet ligge. Når du har slået græs, så læg afklippet i et ganske tyndt lag mellem blomster og buske – og glem alt om at køre på genbrugspladsen med haveaffald.

Når du har klippet hæk, så lad grene og kviste blive liggende langs hækken.

Når du nipper visne hoveder af blomsterne, så lad dem dale ned mellem stauderne. Og når du klipper staudetoppene ned, så hak dem let i stykker og lad dem blive liggende i bedet. Eneste undtagelse er blade, der er angrebet af svamp eller andre sygdomme, der kan smitte.

Måske synes du, at din have kommer til at se temmelig usoigneret og »lodden« ud, når jorden mellem planterne er dækket af visne blade, gamle staudetoppe og græsafklip. Den slags er jo et spørgsmål om smag og behag. Men dine planter vil elske dig for den mangelfulde »renlighed« og kvittere med sprudlende vækstglæde, alt mens du bare kan slappe af og nyde frodigheden omkring dig.

staudebed i april

Sådan ser mit staudebed ud midt i april. Jeg vælger at glæde mig over påskeliljerne – og før jeg får set mig om, har et væld af stauder dækket jorden – se næste billede. Foto: Inge A. Futtrup

staudebed i Juli

Staudebedet ovenfor – men nu ved sommertide fyldt med flotte stauder – og de har såmænd også skjult en del af skvalderkålen. Foto: Inge A. Futtrup

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Jordbehandling > Fladekompostering giver bedre jord i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider