Rabarber i haven

Af Karna Maj, freelance haveskribent, Karnas Køkkenhave

Rabarber, Rheum spp., stammer fra arter, der vokser i Asien, bl.a. Mongoliet. Rabarber har været dyrket i Kina så langt tilbage som for 5000 år siden. Det er dog en ret ny grønsag – først i 1800–1900 tallet blev de typer fremavlet, som vi kender idag, og rabarber kom først til Danmark i 1835.

Brug i køkkenet

Rabarber var tidligere en meget vigtig afgrøde i køkkenhaven, da man netop i det tidlige forår manglede frisk grønt. Den er igen blevet populær i de senere år. Både i rabarbertærter og -lagkager og i kompot. Ikke kun den søde kompot af årets første fine stilke, men også sammen med f.eks. løg og balsamicoeddike.

Det er indholdet af og balancen mellem æble- og oxalsyre, der giver rabarberne deres karakteristiske smag. Oxalsyren, som også findes i spinat, er skadelig i større mængder. Det anbefales derfor at neutralisere oxalsyren med kalcium – med mindre det drejer sig om små mængder ad gangen og ikke så ofte. Der er forskel på indhold af oxalsyren i de forskellig rabarbersorter.

Jord og næring

Rabarber gror godt i de fleste haver, hvis blot jorden ikke er vandlidende. Vil man høste rabarber i større stil, skal de dyrkes aktivt, da man fjerner en meget stor grønmasse. Man bør dog aldrig fjerne mere end 1/4 af bladmassen ad gangen. Fjerner man midt på sommeren alle bladene for at få ny lækre rabarberstilke, skal der gødes godt, og man skal næste år frede planten lidt, så den kan komme til hægterne igen. Ved intensiv høst, skal planten gødes godt med kvælstof og kalium, gerne staldgødning eller næringsrig kompost, og gerne i form af jorddække. Det ideelle reaktionstal er 6,5–7.

I erhvervsmæssig dyrkning høster man på samme plante på samme sted i 10–12 år. I haver kan plantere give rabarber i endnu flere år, men planten »kravler« efterhånden op over jordoverfladen med sin rodstok, og så er det på tide at dele planten og plante den i ny frisk jord.

Etablering af rabarberplanter

Rabarber er en kraftig flerårig urt, som tilhører skedeknæfamilien. Den har sin næring opmagasineret i en kort rodstok, der er stærkt orangegul indvendig, og den har desuden tykke korte rødder. Da den giver godt udbytte i 10–15 år, evt. længere, er det vigtigt at plante på et bed, som er helt fri for flerårigt ukrudt. De kraftigvoksende sorter kræver ca. 1 kvadratmeter plads, mens vinrabarber kan plantes med ca. 75 cm afstand. Planten placeres så dybt, at knopperne placeres lidt under jordoverfladen. Plantning kan ske i efteråret eller i det tidlige forår.

Planterne kan sås fra frø, men det tager mindst 4 år, før de er så store, at der kan trækkes stilke, og der kan forekomme uens planter.

Når man køber rabarberplanter i planteskolen, kan man – måske – vælge mellem forskellige sorter, og man er sikker på at planterne er virusfri. Til gengæld er det dyrt at etablere et større rabarberbed – plantern koster typisk 60–70 kr. pr. plante. Og det tager tid at opformere planter ved deling. Så tag et kig på naboers og venners rabarbarbede, især hvis der er gode, sunde og velsmagende sorter – og ejeren er villig til at dele sine rabarber. Ofte trænger gamle rabarber til at blive delt og plantet om.

Deling af planter

Deling kan ske i efteråret eller i foråret, og der skal plantes umiddelbart efter delingen. Man deler ved at skære rodstokken igennem i flere stykker med en spade. Det er vigtigt, at hver del har mindst en knop, hvor nye skud kan komme fra.

I efteråret kan man dele rodstokken, når planten er mere eller mindre gået i hvile i september til oktober.

I foråret graves planterne op i februar–marts en dag, hvor jorden er god at arbejde i, og inden knopperne bryder.

Det første forår og sommer efter deling skal planten have fred til at etablere sig. Fra næste sæson kan man starte med at høste, men det er en god ide at høste moderat dette første år.

Blomstring nedsætter udbyttet

De meterhøje rabarberblomster er ganske dekorative i haven i maj, og tiltrækker en del insekter. Forsøg har vist, at visse rabarbersorter har en udbyttenedgang på 25%, hvis de har fået lov til at stå med blomsterstængler det foregående år. I de fleste haver dyrkes rabarber ikke særligt intensivt, så her er det uden betydning, men har man en lille have kun med plads til en ellere to rabarberplanter, er det en god ide at fjerne blomsterstilkene, så snart man ser dem.

Rabarber er en sund afgrøde

Der er næsten ingen problemer med hverken skadedyr eller sygdomme i rabarber. Der kan dog forekomme virus, og planterne bør da ryddes og der bør plantes nye et andet sted i haven. Symptomer er lyse rigformede pletter, nervelysning og spættede blade, og så er planterne ofte lavere i vækst.

Høst af rabarber

Vinrabarber

Vinrabarber er en sen sort, men har spinkle, røde og meget lækre stilke. Den er desuden ikke så kraftigvoksende. Foto: Karna Maj

Rabarber kan høstes fra allersidst i marts (endnu tidligere ved drivning) og frem til august. Ved høst er det vigtigt at passe på ikke at trække hjerteskuddet med. Det undgår man ved et trække en stilk ad gangen med et stille og roligt, sejt træk.

Rabarber som prydplante og bunddække

De store rabarberblade er både imponerende og flotte, og de dækker godt for ukrudtet. Det er derfor oplagt at plante en skov af rabarber, hvis man har arealer i haven, som man gerne vil have dækket – og så kan man jo altid trække lidt rabarberstilke i ny og næ. Rabarber vokser også udmærket under frugttræer uden at de behøver at skulle gødes, hvis man næsten ikke høster på dem.

Eneste ulempe er, at de visner hurtigt ned sidst på sommeren, og det kan derfor være nødvendigt at foretage en enkelt gang ukrudtsbekæmpelse i efteråret. Dette betyder også, at man ikke kan bruge dem til at skygge f.eks. skvalderkål væk. Skvalderkål kommer i foråret frem med blade, inden rabarberbladene lukker for lyset, så de vil kunne nå at samle næring og overleve i et rabarberbed.

Drivning af rabarber

Rabarber kan drives i det tidlige forår og give nye rabarber allerede fra først i marts. Læs mere i artiklen Drivning af rabarber

Mange rabarbersorter

I artiklen Der er mange sorter af rabarber er der omtale af tidlige sorter, som er særlig egnet til drivning samt et stort skema over sortsegenskaber for 13 rabarbersorter med hensyn til indhold af oxalsyre, æblesyre, smag, antocyaner, stilklængde, stilkbredde, egnethed til drivning og frysning.

Læs mere om rabarber

I serien Grøn Viden – Havebrug nr. 158, marts 2004 – kan man læse om dyrkning af rabarber i erhvervet. Forfattere til »Dyrkning af rabarber« er Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev. »Dyrkning af rabarber« kan hentes som pdf eller bestilles hos Dansk Jordbrugsforskning for 20 kr.

Kommentarer

Der er 46 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Albertines

Frø, løg, græs, gødning og havetilbehør

Plantefrø.dk

Stort udvalg af frø til din nyttehave

Solsikken

Alt til den økologiske have

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Urtegartneriet

Økologiske krydderurter, frø og bøger

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Frøtorvet

Dyrk dine egne grøntsager fra frø.

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Jyllands Frøhandel

Camilla Plums økologiske frø

Gamle sorter grøntsager, Chili Tomater

Trifolium Frø

Frø til køkkenurter (også økologiske)

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøbutikken

Økologiske frø fra gamle og nye sorter.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Slangehvidloeg.dk

Mange sorter af slangehvidløg

Frødepotet.dk

Masser af grøntsagsfrø – Også økologiske

tiny gardens

Dyrk mikrogrønt i din egen vindueskarm

Din Have Butik

Alt til din have – se vores store udvalg

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Økologiens Have

Besøg Økologiens Have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Jordbær og rabarber > Rabarber i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…