November – et sidste farvel til sommeren

Der er blade overalt, nogle kedligt brune, andre gule og røde. De blæser rundt om hushjørnet og danner nye bunker, eller ligger våde, tunge og smattede. Men smukke er de. Måske lidt irriterende foran indgangsdøren, hvor et enkelt vindpust kan føre dem helt ind. Men med tiden finder de selv deres plads mellem stauder eller under buske og træer, hvor deres mission er at beskytte jord og planter vinteren igennem. Hvis der er for mange på gangarealer og plæne, kan man en god blæsende dag med en løvrive genne dem ind i staudebede og busketter.

Solhat i november. Foto: Jens Thejsen

Hvis vi løfter blikket, opdager vi, at havens træer og buske har stammer og grene. De står som sorte silhouetter, når vi i tusmørket lige skal nå entur rundt i haven om eftermiddagen.

I weekendens klare dagslys ser vi, at haven har forandret sig. De fleste planter er ved at visne ned, og med frosten er det slut med dahlia, flittig lise og det sidste af sommerblomsterne.

Stauderne er i et smukt forfald, men enkelte Helianthus stadig står i fuldt flor med solgule blomster. Til gengæld dukker der andre planter op, som man nu lægger mærke til. To-årige som forglemmigej og natviol står som garanter for, at der kommer et forår. Natviolblade kan faktisk bruges i salat i vinterens løb. Og under hækken er der et par violer i blomst – om det erforsent eller for tidligt, det kan man tænke lidt over, men navnet er martsviol.

Buksbomhækken, som vi ikke har skænket mange tanker i sommeren løb, danner nu en grøn væg, som giver læ for novemberkulingen. Prydbuskene står med røde og sorte bær, men ikke længe. Det er fuglefoder, når de sidste nedfaldsæbler er fortærret.

Vinteren er på vej – så det er om at nyde de sidste efterårsdage.