Skrevet af: Peter Sindrup, 23. juni 2012 kl. 18.37
Hej alle
Efter råd herfra Havenyt.dk skar vi toppen af vores agurkeplante da den nåede taget af vores drivhus, for at stoppe væksten.
Inden vi gjorde det, havde planten nået at sætte 6 store og flotte agurker.
Efter at vi nippede toppen af agurkeplanten, er alle de små begyndende agurker visnet og blevet brune. :-( (Se billede)
Det skal tilføjes at planten slet ikke er blevet hverken beskåret eller "nippet" indtil nu.
Hvad er der gået galt?
På forhånd tak
Lar og Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 24. juni 2012 kl. 6.47
Jeg kan ikke forestille mig, at det har noget med klipningen af toppen at gøre - agurker plejer ikke at have et problem med at blive klippet i...
Men kunne godt tænke mig et billede af hele planten - så kan man måske komme med et mere kvalificeret gæt :)
Skrevet af: Peter Sindrup, 24. juni 2012 kl. 10.13
Hej Anja
Tak for dit svar.
Her er et billede at hele planten.
Problemet opstod præcis da vi skar toppen af planten. Indtil da, havde den vokset sig stor og stærk og havde masser af små nye agurker langs stammen. :-)
Håber du kan se hvad der gik galt.
Lar og Peter
Skrevet af: Peter Sindrup, 24. juni 2012 kl. 10.14
Og her er et nærbillede af bladene ...
Skrevet af: Anja Egeriis, 24. juni 2012 kl. 10.58
Jeg må indrømme, at det ved jeg ikke :(
Men planten ser jo fin ud og er ved at sætte sideskud, så jeg vil da mene, at der ikke er noget galt med den...
Jeg er ikke agurkeekspert, men jeg er sikker på, at det må være et tilfælde, at de nye agurker visnede netop på det tidspunkt - jeg kan på ingen måde se, at det kan hænge sammen :)
Mon ikke den bare skal have lidt varme (lidt svært lige i dag...), og så går den i gang med at sætte agurker på sideskuddene?
For resten, flot chiliplante i baggrunden!
Skrevet af: Peter Sindrup, 24. juni 2012 kl. 12.27
Hej Anja
Tak for svar og tak for roserne om chilien. :-)
Planten lige foran chilien er vandspinaten.
Hvordan går det med din?
L & P
Skrevet af: Peter Sindrup, 24. juni 2012 kl. 18.07
Kan det måske skyldes at vi lod de sidste to agurker blive meget store (på grund af en uges ferie) så de nederste agurker har taget alt "saften" fra de små agurker længere oppe på stammen?
P-)
Skrevet af: Lissi Madsen, 24. juni 2012 kl. 21.08
Hejsa
Ang. agurkplanten, du har vel ikke dækket rødderne for meget på din plante, jeg synes ikke at jeg kan se de øverste af dem i jordoverfladen ,( en agurk må ikke plantes dybere end den er i potten) de kan nemlig ikke tåle at blive våde hvis du vander direkte på jorden. Jeg har selv oplevet at alle nye agurker er visnet uden at jeg har nippet toppen af, så det kan jo ikke være det.
Skrevet af: Anja Egeriis, 24. juni 2012 kl. 21.51
Hej Peter -
det kan sagtens være de to store, der har brugt alt krudtet på at vokse :)
mvh
Anja - som har sået vandspinat i dag
Skrevet af: Peter Sindrup, 25. juni 2012 kl. 5.58
@Lissi
Jeg tror at du er inde på noget der. :-)
For ikke så længe siden, kom jeg lidt ekstra spagnum i plantesækken, da vi flyttede rundt på et par planter, og i den forbindelse dækkede jeg også rødderne på agurken med lidt ekstra spagnum. Kan det være det der har slået vores agurk ihjel?
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 25. juni 2012 kl. 7.04
Agurken er da ikke død - planten ser fin ud :)
Rødderne må gerne være lige akkurat dækket, men der må ikke være noget op ad stammen.
Skrevet af: Eigil Hansen, 25. juni 2012 kl. 12.39
Får planten gødning og vand nok.
Jeg har også oplevet at store agurker kan forårsage at de små nye visner bort.
En agurk kan ikke føde alle skud den sætter er min erfaring. Men der er rigtig mange sider på nettet med beskærings metoder af agurker.
Lidt ideer fra en amatør.
Skrevet af: Peter Sindrup, 25. juni 2012 kl. 13.49
@Anja - Rettelse: Alle de små "agurkebørn" er døde, men moderen er stadig i live. :-)
@Eigil - Ja, planten er aldrig "løbet tør" for vand i kapillarkassen og den får gødning hver gang den vandes.
Jeg tror at det var de to (monster) store agurker der drænede resten af planten for "saft". Så ved man det til en anden gang ...
Peter
Skrevet af: Henry G., 25. juni 2012 kl. 15.59
Jeg er meget uenig med dem der mener, at agurker ikke må få jord på stængelen, når man som jeg, kun høster frugterne på hovedstammen, det giver ca. 30-35 skoleagurker pr. plante på årsbasis. Når frugterne skæres, fjernes bladene samtidig, (evnt. lus forsvinder) og hele planten sænkes, hvorefter der fyldes jord på, så stængelen dækkes, efter 1 uges tid er der dannet nye rødder på stængelen. Agurkplantens rødder må aldrig kunne ses i overfladen af jorden på gr.a. udtørring og deraf bitterhed. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Peter Sindrup, 26. juni 2012 kl. 12.25
Det ser desværre ud som at ALLE de nye små agurker er visnet, så den store fine plante er nok på vej på komposten.
Jeg syntes det er super mærkeligt at to agurker der får lov at vokse "en uge for længe" kan slå alle de andre ihjel. Men det er måske lige netop episoder som dette, der gør en køkkenhave ekstra spændende ... :-)
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. juni 2012 kl. 20.42
Når den ikke kan vokse mere i højden, bør den snart gå i gang med at sætte sideskud lige over bladene, og så sætter den agurker på dem.
Kan du ikke se, at der er noget på vej der? De skal komme lige over hvert af de store blade.
Skrevet af: Peter Sindrup, 27. juni 2012 kl. 9.37
Der er intet på vej.
Jeg har været ude med luppen for at checke. :-)
Peter
Skrevet af: Charlotte Havn, 27. juni 2012 kl. 16.15
Håber, det er ok at tilføje endnu et spørgsmål til denne "agurketråd":
Vi er nybegyndere, førsteårs drivhusejere. 3 agurkeplanter, mini, mellem og almindelige agurker. De sætter alle 3 massevis af blomster og agurker på "hovedstammen". Blomsterne ligner hinanden(han/hun??). Vi kan ikke nænne at pille dem af - og de agurker, der har vokset sig store har vi spist med fornøjelse. HVIS vi nu alligevel piller blomsterne af - vi der så danne sig sideskud?
Lige nu har alle 3 planter "kun" hovedstammen. Iøvrigt kan jeg genkende problemet med små, nærmest "behårede" agurker for neden der er til at smide ud. Håber, agurkekyndige orker at svare. Agurker er vist nærmest en videnskab?!
Charlotte
Skrevet af: Anonym bruger 1, 27. juni 2012 kl. 20.22
Hej Peter.
Hvis det kan være til nogen trøst, så gør min agurk nøjagtig som din. Det er en skoleagurk og har fået samme behandling..
Ifølge min gartnerdatter skal man fjerne alle agurker på hovedstammen, men hvem gør det. Jeg gør ikke ;-).
Alle kommer vist ud for det fænomen med små visne agurker på et tidspunkt. Jeg har ikke mødt nogen, som kan give en entydig forklaring.
Vh. Hans
Skrevet af: Henry G., 27. juni 2012 kl. 22.01
Hej Charlotte du skriver i har TRE forskellige størrelser agurker, har aldrig hørt om den tredie. Når i vil have sideskud på planterne skal i fjerne ALLE blomster på hovedstammen, men PAS PÅ !!! sideskuddet er MINDRE end blomsterne, derfor er det en god ide, at vente med at fjerne blomsterne, indtil man kan se forskel på blomst og sideskud. Derefter vil sideskuddene vokse og give max 4 agurker. Når de små agurker visner, er det et tegn på, at gødningstilførslen er uregelmæssig, men det er en hel videnskab, for at få det til at passe, men man kan begrænse de tørre agurker ved at tilføre gødning ved hver grundvanding. Men hvor finder du de små behårede agurker du smider væk? Hilsen Henry G.
Skrevet af: Lise D, 28. juni 2012 kl. 21.22
Min erfaring siger mig at agurkerne ikke skal vokse på hovedstammen men fjernes. Jeg lader kun et par stykker blive færdig på hovedstammen, resten ryger af kg agurkerne på sideruderne får lov at vokse sig fine og klare til høst.
Planten bruger al dens energi på at sætte agurker og modne dem på hovedstammen, måske det er derfor planten er gået til.
Umiddelbart synes jeg heller ikke den ser super sund ud på bladene hvor lanterne er gule og små visne.
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. juni 2012 kl. 23.07
Jeg er i gang med min 10. eller deromkring agurk fra hovedstammen og kunne ikke drømme om at fjerne dem - det er de da for lækre til!
Og min plante gror lystigt - er nu 2 m høj og kraftig. Og uden sideruder, men med sideskud på vej :)
Beklager, Lise D, men jeg kunne ikke lade være...
Skrevet af: Peter Sindrup, 29. juni 2012 kl. 9.39
Bemeldte agurk er nu havnet i kompostbeholderen, da det var helt slut med flere agurker.
Jeg har dyrket to nye planter fra frø, men opdager nu at de er de "grove" frilandsagurker, men ville egentlig godt have endnu en drivhusagurk i år. Det burde kunne nås.
Er der nogen der kender en planteskole nær Haslev der stadig har agurkeplanter på lager? Thyme i Herfølge har udsolgt, og får ikke flere i år.
Peter
Skrevet af: Frederik G, 29. juni 2012 kl. 12.05
Hej Peter
Tak ud hos gartneri Toftegård ved Herfølge de har helt sikkert mange tilbage! og er iøvrigt et super lækkert sted:-)
Mvh Frederik
Skrevet af: Peter Sindrup, 30. juni 2012 kl. 8.31
Hej Frederik
Du havde helt ret. Toftegaard havde stadig i hundredvis af agurkeplanter og mange forskellige slags. :-) Jeg endte med at komme hjem med en almindelig agurk og så en citronagurk - hvad det så end er for en størrelse. :-)
Fin service fra gartneren (ejeren?) i øvrigt. Da jeg, ar ren og skær nysgerrighed, fortalte om mine visne agurker, tilbød hun at forære mig en ny som erstatning. :-)
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 30. juni 2012 kl. 8.59
Ja - det er et godt sted at handle :)
Mvh
Anja - nu med vandspinat
Skrevet af: Peter Sindrup, 30. juni 2012 kl. 9.42
Jeg tror at vores vandspinat skal høstes/spises i denne weekend. De er blevet 20-30 cm. høje, og ser ikke ud til at vokse yderligere. Og de smager herligt frisk direkte fra urtepotten. :-)
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 30. juni 2012 kl. 11.17
De skal også kun blive 40 cm, når de er størst, og det bliver de nok ikke i potter. Fandt lige ud af, at jeg har en bog om dyrkning af orientalske grønsager, så nu har jeg helt styr på det :)
Mine er så kun lige spiret, men jeg skal nok nå det!
Skrevet af: Peter Sindrup, 30. juni 2012 kl. 11.29
Jeg har lige checket, og vores er rent faktisk blevet 40 cm høje, så jeg er sikker på at der skal høstes i weekenden.
Spændende hvad Lar kan trylle ud af dem. :-)
P-)
Skrevet af: Anonym bruger 1, 2. juli 2012 kl. 9.33
Er der nogen, der ved, om der er fremavlet agurkesorter som ikke sætter sideskud?
Min plante -skoleagurk- har ikke på noget tidspunkt haft antydning af sideskud. Den sidste på hovedstammen blev høstet for 8dg. siden, og nu sker der absolut ingenting.( Den er topkappet.)
Hvis jeg havde pillet dem af som små, havde jeg slet ingen fået.
Den er vist ikke til andet end skrot.
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. juli 2012 kl. 10.35
Skoleagurker sætter vist generelt ikke ret mange sideskud, har jeg på fornemmelsen.... Til gengæld sætter de jo masser af stammeagurker :)
Men jeg synes, at en topkapning nogle gange kan få dem til at sætte sideskud, så måske skulle du lige give dem lidt tid?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.