Forum

Jordforbedring

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren T., 27. oktober 2018 kl. 9.07

Hej
Jeg har fliser i drivhuset, men langs kanten har jeg gravet dybt med en drænspade og fyldt op med spagnum.
Jeg har i midlertid lagt mærke til, at mine Potter i haven får dårlig vækst, hvis spagnumen ikke udskiftes hvert år. Spagnumen nedbrydes og blive klæg og forhindre at der komme luft til rødderne.
Det samme vil vel ske i drivhuset. Min jord i haven er meget sandet, og jeg spekulerer i at blande den med hækafklip og blade, og sandindholdet sikre god luft til rødderne.
Hvad siger i? Jeg synes selv det vil være for voldsomt at skifte alt spagnumen hvert år.

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. oktober 2018 kl. 9.46

Nu forstår jeg ikke at du bruger spagnum i dine potter. Jeg går ud fra at du mener krukker? Spagnum kan man bruge til jordforbedring, men i krukker skal det blandes med kompost, alm. Havejord, sand og med et lag dræn , f.eks. Lecanødder i bunden.
Jeg vælter denne krukkejord ud i en stor bunke hvert år inden frosten. Om foråret blander jeg kompost og evt. Indholdet af nogle plantesække i denne "nye" krukkejord. Lecanødderne ligger i bunden af krukkerne i en sæk, syet at tyndt gardinstof.
Hvad du gør med den jord du har i dit drivhus kan jeg ikke svare på, jeg har ikke noget drivhus, men det ligner da mere en stenørken, hvor du burde bruge kapilærkasser/plantesække.
Ingeborg

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren T., 27. oktober 2018 kl. 10.04

Spagnum, pottemuld, what ever. Jeg tror de fleste bruger det i krukker uden at opblande det, som du gør. Men du gør det med din krukke jord, som jeg påtænker at gøre ved min drivhusjord.

Jeg bruger mit drivhus året rund som opholdsrum, og har derfor fliser på gulvet. Jeg vil ikke have kapilarkasser, da det begrænser vækstpladsen vertikalt. Drivhuset står på punktfundamenter, så planternes rødder har adgang til jorden udenfor drivhuset.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 27. oktober 2018 kl. 11.21

Hvorfor skifte jorden i drivhuset , man skifter da ikke jorden ude i naturen , hvad skal der gro her , planter med et stort rodnet er ligeglad med topjorden i et drivhus...............

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren T., 27. oktober 2018 kl. 11.48

Det er et spørgsmål om optimering.
Min jord, her i Esbjerg, er en sandkasse. Jeg har derfor prøvet at erstatte den med pottemuld/spagnum, men er kommet i tvivl om, om det er den bedste løsning jeg har valgt.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 27. oktober 2018 kl. 12.14

Spagnum er uden anden værdi til jorden end struktur og det er kun kortvarigt, som du har erfaret, da spagnum hurtigt nedbrydes. Indeholder intet næring ud over den som producenten har tilsat - og det er ikke meget :)

Vil du noget seriøst med din dyrkning kommer du ikke udenom en løbende kompost produktion. Er jorden ren sand må du have fat i noget muldjord til at blande i.

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. oktober 2018 kl. 11.03

Det er jo ikke
"Spagnum, pottemuld, what ever. " , som du skriver. Jeg tror at du skal læse lidt på deklarationen på det du køber i plastiksække".
Plantesække, spagnum, blomstermuld, så- og priklemuld osv. Der er jo en grund til at man ikke bare køber en sæk spagnum, som kun tjener til jordforbedring og surbundsbede.
Ingeborg

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. oktober 2018 kl. 12.35

Der skal ikke megen have til at producere den kompost, der er behov for i de smalle arealer.

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 28. oktober 2018 kl. 14.12

Hej Søren T

Du er inde på en helt rigtig tanke - bland hækafklip (gerne findelt i en grenkværn / med hækklipperen i en dynge på fast underlag) og visne blade i din sandjord. Du får dermed en langsom kompostering - altså vil muldlaget i din have langsomt vokse.

Hvis du vil have det til at gå hurtigere er den letteste metode at sætte en havekompost - dvs du skaffer materiale nok til en dynge på ca 1 x 1 x 1 meter (eller mere) findelt haveaffald. Opblandes godt og fugtes. Derefter "sættes" komposten fx i en kasse lavet af genbrugstræ og trædes lidt sammen. Havekomposten skal tages ud af kassen et par gange, luftes med en greb og lægges tilbage i kassen igen. Efter 1/2 til 1 år er den klar til brug.
Næringsindholdet i komposten er ikke ideelt til urtehavedyrkning fordi en del af grøntsagerne er ret nærinskrævende (gælder f.eks kål, porrer, selleri, asparges, squash og alle former for græskar, tomater og artiskok) - men til krukkedyrkning og jordforbedring er havekomposten et fremragende materiale.
Det er enkelt at øge næringsindholdet i havekomposten ved at tilsætte findelte kvælstofrige plantedele (nælder, kulsukker, lupin, kløver) eller husdyrgødning. Men man kan jo "skyde genvej" og anvende lidt flydende organisk gødning (fx lavet på planten lupin) som tilskud til havekompost.
Så kan også næringskrævende krukkeplanter (fx figen og tomater) få det, som de har brug for for at udvikle sig godt.

Hvis du ikke er så fortrolig med kompostering kan du læse meget mere og få mange praktiske råd -i artikelsamlingen i Havenyts arkiv. Du skal blot skrive "kompost" i søgefeltet øverst på Havenyt's side.

Og så til brugen af sphagnum...
Du har oplevet af få en klæg og meget lidt luftig masse i bunden af dine krukker. Det samme vil ske med sphagnum ,i drivhuset men tager længere tid der, fordi der fra overfladen på de smalle bede i kanten er mulighed for stor fordampning (og vel også indimellem udtørring).

Jeg vil råde dig til helt at stoppe med at købe sphagnumprodukter.
Sphagnum er en langsomtvoksende mosart, der er fremragende som CO2-lager. Der hvor det kan betale sig at grave sphagnum op af jorden er det altså 1000 års (eller mere end 1000 års oplagring af kulstof (C) der vender tilbage i luftform, når det omsættes, dvs forrådner (som i dine krukker) eller brændes af (som man gjorde i produktion og husholdning under og efter 2. verdenskrig).
Det gavner ingen levende væsener !

Hvis du sætter dig lidt ind i at lave din egen mulddannelse er du derimod med til at binde CO2 i muldlaget.
Det er en mulighed for en positiv og aktiv handling i disse tider :-)

Venlige havehilsner
Lone

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren T., 28. oktober 2018 kl. 14.37

Hej Lone
Tak for dit omfattende svar.
Beslutningen er taget. Jeg vil blande min sandjord med kompost og noget stift lerjord, som jeg kan få fra en makker.
Jeg har allerede samlet hækafklip og blade de sidste to sæsoner, så jeg er klar til at blande i det tidlige forår.
Mht. andre tilskud, så har jeg et vandingssystem, hvor jeg kan doserer det nødvendige.

Nyt svar til emnet »Jordforbedring«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Jordforbedring

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider