Faste bede i drivhuset

Dette er min første post herinde, efter lang tids luren.

Min mand og jeg er ved at planlægge vores første drivhus. Vi bor på landet, og har en stor grund og vil gerne have et stort drivhus. Vi kigger pt på nogle forskellige modeller, men alle er omkring 21-23 m2. Jeg vil gerne bruge den til spiselige planter, mens min mand gerne vil have et sted man kan bruge som opholdsrum, især i forår/efterår og de dage hvor de blæser meget . Vores have er helt ny, og der er ikke meget læ endnu.

Vi syntes rent æstetisk, at det er meget pænt med muret sokkel - ca 60 cm høj, og i den forbindelse snakker vi om, hvorvidt vi skal have "indbyggede" bede i siden af drivhuset.

Vi tænker ca. 30 cm til jord - det giver inkl mursten i hver side ca. 50 cm til bedene i alt i dybden.

- Vi vil føre strøm og vand ud til drivhuset, så evt. mulighed for at sætte et selvvandingssystem op.

Der er jo fordele og ulemper ved alle løsninger, men det vi især er nervøse for, er om der er nok plads til planterne i de 30 cm jord. Hvad er jeres erfaringer og tanker omkring de indmurede bede? Hvilke fordele og ulemper kan I se?

Jeg er i tvivl om, hvad du mener.
Er de 30 cm bredden af bedet, eller dybden af bedet?
Bredden kan gå an, selv om det ikke er meget.
Men en dybde på 30 cm virker tåbeligt - er der ikke adgang til jorden under drivhuset?

Jeg kan godt se min post ikke er helt præcis.

Drivhuset bliver nok ca. 4 x 6 m med indgang i den ene lang-ende (ikke i gavlen). Den vil skulle stå på en 60 cm høj mur - og derfor bliver bedene 60 cm høje. Bedene vil blive muret op på hver af de to langsider (den ene så adskilt af en dobbeltdør) - og således bliver det ene bed 6 langt, og på den anden side får man 2 x 2 m.

Glasset står jo oven på en mursten, så der bliver ca 10 cm fra jorden ind til glasset, og så tænker vi at lave 30 cm jord, og derefter 10 cm mursten igen. Selve bedet bliver altså 50 cm dyb i alt, men kun med 30 cm jord. Er det alt for lidt??

Med hensyn til adgang til jorden, vil vi lave en sandpude under drivhuset, og så støbe det fast - det blæser meget hos os. Der skal være fliser inde i drivhuset og lige udenfor. Men vi kunne sagtens grave lidt sand ud igen. Vi har dog også en del kridt, ca 70 cm under jordens overflade - så vi kommer nok bare ned til en masse kridt...

Med plantekummer på 60 cm højde kan I lige så godt først som sidst installere vandingsanlæg eller forberede jer på meget manuel vanding.

Med mindre kridtlaget er så øverligt at I tvinges til at anlægge kummer vil jeg mene, at I skal droppe kummer og have bede i jordhøjde - evt. lave en kant på 15 - 20 cm. 60 cm er ekstremt i følge min erfaring. Vil dog være en fordel til peber og agurk i kombination med et vandingsanlæg pga den højere jordtemperatur tidligt på sæsonen.

Vi kunne sagtens lave bedene lavere indvendigt, så de måske kun blev 40 cm (eller lavere!) i højden. Tak for svar!

Hej Helene Jørgensen

Med i Jeres tanker er forhåbentlig også løsninger på et effektivt luftskifte med termostatreguleret automatisk åbning af vinduer (både lavt i bygningen og i tagdelen).
Luftskifte er en rigtig vigtig del af at få drivhusplanter til at trives - og også en vigtig del af at have et godt rum at opholde sig i !

Til mange spiselige planter vil 50 cm jorddybde være OK - og når I kan arrangere selvvanding er det realistisk at få meget forskelligt til at trives. Som jeg forstår din beskrivelse er der støbt bund i de tre langsgående bede - hvis det er korrekt forstået, er det nødvendigt fra starten af at indtænke en drænløsning i bedene, fx med afløb til et sumpbed udenfor drivhuset.
Drænløsningen skal være robust.... forstået på den måde, at når eller hvis I engang i fremtiden ønsker at tømme jorden i et eller flere af bedene skal det være til at arbejde med en skovl uden at komme til at skade afdræningsinstallationen.

Et forslag til overvejelse kunne være (også) at forsyne et evt sumpbed med tagvandet fra drivhuset - det kunne blive et både spændende og værdifuldt bidrag til biodiversiteten.

Og da blæsten de første år måske er lige i overkanten af det ønskelige, kan læ ved sumpbedet opnås med meget enkle midler: Opbyg et risgærde eller endnu bedre (hvis I har adgang til rigeligt materiale) et kvashegn - på tværs af den fremherskende vindretning.

Kvashegnet har den store fordel frem for risgærdet, at det er et fremragende flerårigt yngle-, skjule og fourageringssted for fugle (fx rødhals og gærdesmutte), smådyr( fx mus), dvalested for insekter af mange forskellige slags og som vinterskjul for fx tudser og frøer.

Det kan naturligvis også overvejes at skaffe læ ved at plante buske - der skal blot ved plantevalget tages hensyn til, at de ikke på sigt kommer til at kaste uønsket skygge ift drivhuset.

Held og lykke med Jeres spændende projekt !

Venlig hilsen
Lone

Bedene bør ligge nede i niveau og have forbindelse til undergrunden.

Tak for svar.

Soklen er støbt, men jeg tænker ikke, at der skal støbes helt inde under bedet - i så fald tror jeg der vil være nok dræn i sig selv. Kan jeg have ret i det? Vi er ikke interesserede i et sumpbed - vi har små børn og vil gerne have, at de kan løbe rundt i haven nogenlunde sikkert - så jeg håber det vil være muligt at undgå det.

Lars - hvad er fordelene ved at bedene ligger i niveau frem for hævet? Jeg kan se der skal noget mere vanding til, men med tilførsel af kompost og en jævnlig udskiftning af øverste lag (med fjernelse af gamle planter), vil det så ikke gå ud for det samme? Bedene har vel også forbindelse til undergrunden, selvom de er lidt hævede...

For at vende lidt tilbage, vil bedet være dybt nok, hvis det er 30 cm dyb (jorden) + ekstra plads rundt om? Eller bliver det for smalt - jeg er selv i tvivl, almindelige kapilærkasser er jo ca 40 cm.

@Helene
Velbekomme :)

Tænk også på at tomat, agurk m. flere bliver temmelig høje og så er det ikke en fordel at udgangspunktet er minus en halv meter loftshøjde :)

Dette billede er godt nok fra et erhvervs gartneri, men hvis man er heldig med sine tomater kan de komme til at fylde en del med tiden. Så jeg mere plads og højde jo bedre...

@Søren
Yes - det er ikke så mange af os der har et system - som det på billedet - hvor tomatplanterne løbende sænkes.

@Helene.
Dekorativt kan et hævet bed være en pænere løsning end bedet i niveau hvis drivhuset også skal bruges til eftermiddags kaffen i årstidernes kølige perioder.
60 cm høje bede er slet ikke for høje. Murede bede i ståhøjde har været kendt i århundrede.
Men det vil bestemt være en opgave at vedligeholde jordstrukturen i længden og temmelig omfattende at skulle skifte jorden en gang i mellem.
Hertil er der dog en mængde planter der kan komme til undsætning. Forskellige kløvere, lupin, bønner og mange andre hvoraf nogen utvivlsomt kan overleve i bedene i en mild vinter.
Du kommer også til at samle regnorme ind fra haven. De kan næppe selv finde ind i bedet i tilstrækkeligt omfang og er helt afgørende for bedets sundhedstilstand.

Ikke så meget vandingen som temperaturen kan sikkert blive et problem. Med så høje bede er der langt til varmen i jorden og når ydersiderne er mursten, så vil jorden nok være kold langt hen på foråret.
Det er meget jord der skal opvarmes fra noget der kan ligne 0 grader el. frostgrader. Hvis bedet ligger i jordniveau kan der ligges plast over (eller f.eks. blade) hvorved jordvarmen holdes tilbage.

Trykket på muren fra jord der fryser vil måske også kunne blive for stort. Men det må en fagmand afgøre.
Som det fremgår i andet indlæg er det en ulempe med høje bede hvis der skal dyrkes f.eks. agurker el. tomater.
Omvendt er de dejlige hvis det er basilikum og lign. og så vil det utvivlsomt være dekorativt.

Hej Helene Jørgensen

Kommentar til indlæg nr 7:
Jeg tænker at hvis bedene ikke har fast / støbt bund, så er drænforholdene nok OK.

Venlig hilsen
Lone

@Lone.
Drænforhold handler ikke alene om der er fast bund i højbedet ( = kassehøjbede ).
Efterhånden som der dyrkes i bedet, forringes jordstrukturen med mindre der plantes afgrøder til vedligehold hvad enten der er bund eller ej ( = ramme ).
Det er min erfaring at afgrøder som knold selleri, pastinak, porre, løg og lignende forringer jordstrukturen væsentligt og dermed drænet.
En række planter som mellemafgrøder kan rette op på det ligesom et tykt lag blade el. kompost der skaber stor aktivitet af orme og mikroliv.
Men det ved du vel ;)

@Willy

Har du mulighed for at uddybe det der med at Porre, Pastinak, Knoldselleri, løg mm "forringer jordstrukturen væsentligt" ?

@Tom
Ikke rigtigt.
Det skal dog nok bemærkes, at jeg planter og sår meget tæt.
I et højbed på 90x180 har jeg f.eks.18 knoldselleri som får en pæn størrelse.
Efter høst virker jorden godt udpint selvom jorden om foråret er tilført halvomsat kompost!mens og let, løs og luftigt.
Problemet gælder ikke grøntsager som kartofler, salater og lign. eller f.eks. basilikum.

Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.