Alternativ metode til køkkenhaven

Her er et forsøg som måske kan overføres til køkkenhaven:

dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/dyrkning-i-planterester-giver-mindre-ukrudt/

Det bliver interessant at se de endelige resultater...

Er det ikke mere køkkenhaven der rykker ud i marken?

Jo, nogle ville nok kalde det gartneri. Uanset hvad der rykker hvorhen, så synes jeg metoden lyder interessant.

Meget interessant og noget tilsvarende bliver praktiseret i mange økologiske køkkenhaver. Jeg har dog aldrig prøvet en "vinter" kvælstofsamler hvor jeg høster både den og den følgende afgrøde samme år. Nogle leger vist med vinterfaste ærter, men jeg ved ikke meget om dem. Kan man bruge den samme hestebønne i køkkenet?

Men princippet er jo lettere i køkkenhaven end i stor skala, så det er bare at komme i gang :)

Metoden består jo af nogle velkendte elementer, men jeg kan nu ikke huske at jeg set dem sat sammen i denne sekvens før. Dvs. at man dyrker en efter/vinterafgrøde med det hovedformål at den skal fungere som brunt bunddække i en hovedafgrøde som er etableret uden jordbearbejdning.
Måske jeg har overset et eller andet som foregår i de det økologiske køkkenhaver. Det kan da hænde. Jeg gætter nu på at metoden er inspireret af sojadyrkning i Nord- Sydamerika.

Jeg vil tro den hestebønne de bruger er forædlet til foder. Under alle omstændigheder når de vel ikke at sætte bønner inden de bliver tromlet ned. Hvis jeg forstår metoden rigtigt...

Jeg ved ikke hvor meget kvælstof man skal forvente de fikserer. Den proces er vist nok ret temperaturafhængig. Men de fanger selvfølgelig noget frit nitrat fra året før som ellers ville blive udvasket.

For mig at se det mest tillokkende for køkkenhaveejeren at man potentielt kan spare en hel del hårdt manuelt arbejde. Forårsgravning især, men også lugning.

Ja, en efterafgrøde der visner ned eller blot brunt jorddække er standard udgangspunkt for udplantning eller såning i mange køkkenhaver,.

Forårsgravning? Efterårsgravnig?

Lugning - jo, det ved jeg hvad er :-D

Jeg indrømmer gerne en vis uvidenhed om hvad der foregår i de økologiske køkkenhaver. I skriver jo mest om hvad andre ikke burde gøre og ikke så meget om alle de smarte metoder i selv bruger.

Jeg ved selvfølgelig godt at mange har forsøgt sig med gravefri dyrkning de senere år og brunt jorddække er jo heller ikke nyt.

Det er det med at dyrke en knæhøj vinterafgrøde for at den skal fungere som bunddække der er gået min næse forbi.

Skønt, hvis den metode bliver standard i dansk landbrug.

Hej Claus K Madsen

Dit startindlæg i denne tråd er da i den grad positivt - og det er lige til at blive glad i låget af at blive informeret om, at der igen (!) er samlet forskningspenge og -indsats til at udforske naturens egne metoder og dermed måske udfordre "gængs" jordbrugspraksis.

Så jeg blev lidt overrasket over, at du i indlæg 6 må af med et
suk: "I skriver jo mest om hvad andre ikke burde gøre og ikke så meget om alle de smarte metoder i selv bruger". Et lidt trist og efterårsgråt udsagn, som ikke stemmer med min opfattelse af, at Havenyt over tid har opbygget en værdifuld vidensbank, der i sagens natur ikke er definitiv og autoritativ.

Det er rigtigt, at nogen indlæg på Forum har præg af negativ indstilling til andres praksis - men der er også en sandhed i det gamle ordsprog "Som man råber i skoven får man svar". Af og til løber tastaturet over og indlæg bliver sendt afsted uden budskaberne er tænkt igennem. Redaktøren er lydhør overfor en rapportering fra brugere af Forum - og bruger slettefunktionen eller STOP-skiltet der, hvor det findes nødvendigt.
Rapportering er iøvrigt mulig for hvert eneste indlæg her på Forum.

Søgefunktionen til arkivet på Havenyt er rigtig nem at anvende og overblikket over indlæggene er ofte ledsaget af billeder. Et enkelt stikord giver rigtig mange hit's, der er en blanding af ekspertviden og debattråde. Så kan man jo selv vælge, hvad man har mest lyst til at være nysgerrig på....

Jeg vil opfordre dig til at brygge en god kop kaffe eller te og bruge en time eller to på at kigge rundt i Havenyt's arkiv på for eksempel jordbearbejdning, grønt jorddække, brunt jorddække, kompostering og Hügelbede.
Emnerne kan hver for sig (eller sammen) give afsæt for at forandre metoder i urtehavedyrkning.

Venlige hilsner fra
Lone

Hej Lone. Jeg kan godt se den formulering var lidt hård, men jeg holder nu fast i at brugerne godt kunne blive bedre til at dele deres erfaringer på eget initiativ. Bid mærke i at jeg taler om det brugergenererede indhold og ikke alt det udmærkede materiale fra Karna Maj mfl.
Tag det som en opfordring mere end som en kritik. Jeg går meget ind for vidensudveksling uanset om man synes kunstgødning er gift eller blot et ekstra pift ;-)

Det er en spændende artikel, men hvad er det for ærter og hestebønner, som skulle kunne overvintre på åben mark? Dem kender jeg ikke!
Det er jo ikke kun et projekt, der foregår i Danmark, så er de gode erfaringer fra udlandet?

Men trods alt er jeg fortaler for at bruge hestebønner som grøntgødning, uanset om de kan nå at blive høstet. Hestebønner sås, når jordtemperaturen er 5-6 grader - det er ofte tidligt i marts.
Min erfaring med vinterærter (Meteor og Winterkefe) er, at det er bedst at så dem når jordtemperaturen om foråret er 5 grader.
Hvis man ikke skal høste ærter eller hestebønner kan man så plante kål ud senere på sæsonen.

Det er dog en god ting at få påpeget, at man ikke behøver at fjerne det nedvisnede plantemateriale, inden der uden jordbearbejdning plantes en senere afgrøde.

Når der tales om hestebønner og ærter, er det fordi de vil frigive kvælstof til jorden, men det gør de først, når de ikke selv gror mere. Så det er et spørgsmål, om man ikke kan opnå den beskrevne effekt ved at så ærter/hestebønner i efteråret, og efterfølgende plante efterfølgende afgrøde, selv om ærter/hestebønner evt. er frosset ned i vinterens løb.

Men den økologiske landmand og haveejer vil altid sørge for, at der er tilstrækkelig med langtidsvirkende kvælstof til at der ikke behøver at være en direkte overgang fra ærter/hestebønner til næste afgrøde.

Vinterhestebønner er ret nyt i Danmark. De sås i starten af oktober og kræver et mildt voksested og lidt held med vintervejret.
Man kan håbe på at forædling kan gøre dem mere sikre i vores klima. Jeg ved at der er dansk forædling af hestebønner i gang, men jeg ved desværre ikke om det omfatter vintersorter.

Kan hestebønner bringes til at udgøre et velsmagende måltid, hvis man generelt ikke kan lide melede bønner?

Vi spiser kun snitbønner/ haricot verts

Hvis du høster dem tidligt (grønne), koger dem og piller frøskallen af synes jeg de minder en del om grønne ærter.
Når jeg siger frøskallen, men jeg det yderste af de enkelte bønner.

Ja, som friske og uden frøhinde er de rigtig gode og smager som ærter, som Claus skriver. Vi bruger dem på den måde rå eller balancerede.
Men ellers bruger vi dem tørrede til hummus, falafel, bønneburger eller i sammenkogte retter.
Og så er de tidlige og utrolig nemme at dyrke.

PS. Uanset hvor tidligt man høster dem, bryder vi os ikke om hestebønner med bælgen på.

Jeg siger tak, måske skulle jeg prøve dem hvis jeg falder over nogle frø

Ja, en efterafgrøde der visner ned eller blot brunt jorddække er standard udgangspunkt for udplantning eller såning i mange køkkenhaver,
รับแทงบอล
_________________
goo.gl/pMJ8Ej