Forum

Højbed, nem og billig metode.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kasper, 19. oktober 2008 kl. 17.03

Hej.

engang til næste år flytter min familie og jeg op på en land ejendom.

der har jeg fået lov til at få et højbed af mine forældre. problemet er bare at jeg ikke rigtig ved hvad det skal laves af og hvad der skal gøres.

jeg regner med at højbedet skal være 2 meter bredt eller 1,50m. og så langt som muligt.

skal jeg gøre noget ved græs plænen før vi anlægger højbedet oven på. evt. fræse? vi kan også sprøjte græsset væk men det er vist ikke så godt. er der ingen problemer med at græsset kan gro op igennem? bør jeg løsne græsset eller noget så nogle af planterne ikke bliver stoppet af en "sål".

jeg havde set på noget med nogle robinie sveller og det så meget smart ud, måske lidt dyrt. kan man gøre det samme bare med eg, eller er det lige så dyrt? eller er det billigere med nogle bræder? jeg havde tænkt mig at bedet skulle være 30–40 cm. højt.

hvad med snegle? skal vi ud og indvestere i et snegle hegn? eller er der billigere løsninger? ferramol er meget dyrt i længden.

og jord til bedet. kan man bare bruge alm. landbrugs jord med lidt kompost sand og noget i?

skriv endelig hvis i vil have mere info.

hilsen kasper jørgensen. 14 år.

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 19. oktober 2008 kl. 17.12

Du skal kunne nå ind over højbedet fra begge sider så max. bredde er 1.2–1.3m.

Du kan sagtens bruge alm. brædder-de holder bare ikke så længe.

Hvis du starter på en græsplæne er den jord-sphagnum-whatever nok til at kvæle græsset!

Ikke alle grøntsager er lige velegnede til højbede-nogle er bedre end andre. Studer literaturen!

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Psykologen., 19. oktober 2008 kl. 19.22

Til Kasper.

Hvor er det rart at se en 14 årig som kan stave rigtigt og udtrykke sig korrekt.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper, 19. oktober 2008 kl. 19.43

Hej igen. jeg vil gerne lave noget der kan holde og ikke noget jeg skal gå og skifte hele tiden. pænt, nemt og billigt!

til jens. jo tak. jeg får ellers dårlige karakter i stil.;)

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 19. oktober 2008 kl. 20.12

Bare vent, en dag er du dygtigere end ham.

Eg og Robinie holder i mange år men er dyre. Lærkebrædder i jorden holder ca.10 år og er ikke så dyre, hvis du giver dem lidt olie hvert 2. år udvendig bliver de flotte. Uden olie bliver de grålige.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. oktober 2008 kl. 10.17

Hej Kasper

Jeg vil lige prøve om jeg kan få dig til at tænke lidt over, hvordan du bedst kan få planterne til at trives (selv om der jo er et godt stykke tid til du skal igang med "projekt højbed").

Hvis du bygger en ramme op, så planterne skal gro ca 35 cm over jordoverfladen vil der solens stråler varme den / de sider af bedet, der vender mod syd og sydvest.

Opvarmningen vil medføre øget fordampning fra jordoverfladen i højbedet. Det betyder, at du skal kunne vande også i perioder, hvor andre planter (som ikke er udsat for denne ekstra varmepåvirkning) trives fint.

Hvis du kan opsamle regnvand til formålet er det jo godt nok – men det kræver opmærksomhed og indsats.

Du kan dæmpe fordampningen noget på to måder:
Den ene går ud på at holde jordoverfladen i højbedet dækket i hele vækstsæsonen med dødt plantemateriale (førne eller kompost).

Den anden går ud på at undgå opvarmningen enten ved at placere bedet i let skygge (det betyder mindre vækst og mindre udbytte for de fleste køkkenhaveurter) eller ved at mindske højden på højbedet.

Det "laveste højbed" du kan dyrke i, er et bed, som bliver reolgravet og som der aldrig siden bliver trådt i. Du kan forhindre græs og anden uønsket vegetation i sådan et lavt bed ved at omkranse bedet med fliser / klinker / små marksten (pigsten) lagt i et lag sand.

Hvid du er blevet interesseret i at vide mere om det "laveste højbed" kan du i søgefeltet på denne dside finde to gode artiler: "Sådan får du en løs og god jord" og "Reolgravning".

Jeg håber, du får held med dit haveprojekt!

Med venlig hilsen fra
Lone

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper, 20. oktober 2008 kl. 16.52

Hej.

ja puuha! endu mere og planlægge. jeg ved godt det er billigt at bruge regnvand men der hvor vi skal flytte hen er der egen boring. jeg vil helt klart holde jorden så meget muligt dækket med planter (efterafgrøder) eller græsafklip.

det lyder da spændene kun at afgrænse det med sten osv. hvad med sådan nogle sneglehegn som de har i frilandshaven. er der nogen der kender prisen på dem og hvor man kan købe dem? jeg bor i nærheden af kolding.

jeg vil helst have et højbed, da der er en bedre arbejdshøjde.

mvh. kasper.

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 20. oktober 2008 kl. 21.33

Hej Kasper. puuha mere planlægning skriver du, vi skal ikke tage modet fra dig, vi kommer bare med gode råd som vi selv har høstet. Du skal bare gå i gang med dit projekt og få glæde af det i mange år. Vent lidt med sneglehegn indtil du har set en snegl. Opsamling af regnvand i en tønde med vandhane gør det lidt sjovere, for du kan fører en slange hen til bedet.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 21. oktober 2008 kl. 16.00

Jeg etablerede mit første højbed i år 2000. Det skete med brug af terrassebrædder, som jeg omhyggeligt pakkede ind i plastik på grund af højtryksimprægneringen. Der er endnu intet tegn på forfald.

Målet på dette som efterfølgende er cirka 1 x 2 meter.

Det væsentlige ved højbed er, at de konstruereres, så man undgår at træde i jorden.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne D. Larsn, 23. september 2009 kl. 20.52

Hej.

Jeg er ikke 14 men 48 år og er også helt "ny" med hensyn til selv at lave højbed. Jeg kan se målet kan være fx 1,2 x 2 m, men hvor højt fra jorden? Hvor lange skal hjørnestolperne i jorden for at rammen står stabilt og skal der en støttestolpe på langsiden?

Mange hilsner og håb om gode råd. Hanne

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 24. september 2009 kl. 8.03

Højden må/ kan være, hvad der passer bedst til dig. Nogle vælger højbede der er helt op til ½ meter høje – for ikke at skulle bukke sig sig langt ned. En tommelfingerregel siger, man graver lige så langt ned, som beddet skal være højt og tilpasser stolpernes højde herefter.

Imellem højbeddene er 1 meter bred sti ok, så der plads til en trillebør.

Stolperne skal mindst graves en ½ meter ned – andre foreslår 60–70cm for at gøre det så stabilt som muligt. Det er en rigtig god ide med stolper i midten som støtte, alt afhængig af hvilken længde du vælger.

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Gosmer, 31. oktober 2009 kl. 21.26

Jeg vil i gang med højbede,men har ingen erfaring. Kan man evt ligge ukrudtsdug under ca 30/40 cm jord, og derved forhindre ukrudt nedefra? Mvh Carsten

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik., 31. oktober 2009 kl. 22.37

Det vil ikke gavne noget, og ormene kan så ikke forarbejde jorden. Det meste ukrudt kommer med vinden.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja, 8. november 2009 kl. 13.20

Hej...Ville bare lige høre Kasper om hvor det så gik med bedet? Og om vi andre "nybegyndere" kan høste af dine erfaringer.

mvh Anja.

Nyt svar til emnet »Højbed, nem og billig metode.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Højbed, nem og billig metode.

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider