Forum

En opfordring

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 24. juni 2004 kl. 11.01

Selv om jeg respekterer redaktionens aldrig svingtende evne og talent for at sætte en interessant løbende dagsorden, vover jeg foreslå temaet for en afstemning.

Det vil i hvert fald interessere mig meget at få en information om omfanget af brugen af hjemmelavede biologiske bladlusemidler og virkningen deraf.

Jeg har nærlæst og afprøvet flere opskrifter på hjemmelavet insektsæbe, men det har været en blandet oplevelse.

Jeg føler mig langt fra overbevist om, at det er en god ide at tilsætte sprit, og jeg har netop konstateret, at en firma, der sælger den dyre sæbeblanding, gør et nummer ud af, at produktet ikke indeholder sprit.

Peber/Chili-planter er et godt medium for diverse forsøg.

Et hjemmemiks skal være effektivt over for lusene uden at skade planterne.

Uanset en mulig afstemning har jeg til hensigt at lave et forsøg med en ren blanding af vand og brun sæbe (fast form), en blanding af vand og Jensens Hvidløgsmasse samt en blanding af vand og skummetmælk.

Jeg har desuden mod på at mikse præparaterne.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

1 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina, 24. juni 2004 kl. 12.24

Hej Ole Nielsen

Jeg glæder mig til at høre dine resultater.

Jeg har brugt opskriften med sprit, brun sæbe og vand på hårdtangrebne chili, peber og Engletrompet,. Det virker – men jeg vil da gerne undgå spritten – hvis det virker uden!

Jeg ønsker dig god "sprøjtelyst" – forhåbentlig får du ikke alt for mange testdyr!

2 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 25. juni 2004 kl. 2.04

Kære Ole Nielsen

Forslag er altid velkomne. Men det er alt for indviklet en sag til en afstemning. Her skal spørgsmålene være meget enkle og forstås uden forklaring. Emnet passer bedre her på forum til diskussion – og det er vi jo allerede i gang med.

Jeg vil da foreslå, at du i dine forsøg også tager rent vand med, da det er min erfaring, at man kommer ret langt med en vandstråle, som skyller lusene væk fra planten.

En potteplante kan man skylle i en spand vand ved at vende den på hovedet og holde på potteklumpen imens. Det er ret effektivt.

Jeg mener at kunne se, at planter ikke er så vilde med at få sæbebehandling. De t er i hvert fald en god ide i drivhuset, hvor sæben ikke regner af, at planterne bliver overbruset, når lusene er væk, så planten kan få sæben skyllet af. Jeg bruger helst ikke sæbe i min have til andet end den årlige afvaskning af drivhuset – og her dækker jeg planter til, så de ikke får sæbevand. Brun sæbe er ætsende. Prøv at smøre en klat på en malet overflade – den opløser malingen.

3 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 25. juni 2004 kl. 8.49

En anden mulighed i bekæmpelse af bladlus er at udsætte dem for f.eks cigarretrøg, eller brænde tobaksblade af i nærheden af planten med lus.

Eller...

Sæt en pose ud over planten og stil et akskebæger med tændt cigar(ret) ind under og luk posen til så røgen ikke kan komme ud og lad det virke i 15 min.

Røgbekæmpelsen kan gentages 14 dage efter.

Ikke alle planter er vilde med den behandling og vil få svidne blade men man kan jo prøve sig frem.

En anden mulighed kunne være at ryge sig en smøg i ny og næ i drivhuset, hvis problemet opstår der.

Sundhed for planter og mennesker ang. rygning er jo så en anden problemstilling.

4 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 25. juni 2004 kl. 9.15

Afstemningen kan sagtens være meget enkel:

Bruger du insektsæbe mod bladlus? Ja – Nej

Er den færdigkøbt? Ja – Nej

Er den hjemmelavet? Ja – Nej

Svarene på ovenstående spørgsmål vil fortælle, om brugen af sæbemidler er udbredt eller ej.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

5 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete Vinje, 25. juni 2004 kl. 11.36

Min erfaring med hjemmelavet insektsæbe, incl. sprit, er, at den ikke virker særlig godt, så jeg har købt insektsæbe, og den er jeg godt tilfreds med. Jeg har ikke drivhus, så mine peberplanter står på friland, og er helt fri for lus. Jeg har derimod to solbærbuske, hvor de nye skud er fuldstændig dækket af sorte lus, og der sprøjter jeg med den komercielle insektsæbe. Desværre kan jeg ikke bare overlade det til fuglene at spise lusene, fordi bladene og skudspidserne krøller sig sammen og beskytter lusene – smart fundet på af lusene, men skudspidserne bliver helt deformerede af det.

Jeg vil i øvrigt lige gøre opmærksom på, at "brun sæbe" ikke er et entydigt begreb. Der er den klassiske krystalsæbe, som ganske rigtigt kan bruges til at fjerne maling med – det er skrappe sager. Og så er der den nyere, flydende type, som har en noget anden sammensætning. Det er den, jag har brugt til min hjemmelavede insektsæbe, som altså ikke rigtig virkede.

Venlig hilsen

Merete

6 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 25. juni 2004 kl. 11.37

Hvis du dyrker gamle tomatsorter, så husk at vaske hænder, inden du rører ved dine tomatplanter. Der er næsten altid aktivt tomatmosaikvirus i tobak, og den overføres fra dine finger ved kontakt, f.eks. knibning af tomatplanter. Nyere sorter er næsten alle TMV-resistente sorter.

7 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 25. juni 2004 kl. 13.44

Kære Ole Nielsen

Insektsæbe er jo kun en måde at agere overfor bladlus på. Så jeg har lavet en afstemning, hvor man kan tilkendegive, hvilken metode, man oftest bruger ved bladluseangreb. Her er insektsæbe, både købt og hjemmegjort, med. Den kommer på fra 1. juli.

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

8 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 25. juni 2004 kl. 18.29

Bladlus – ja måske kommer jeg engang til at opleve dem som et problem. Men hidtil synes jeg, de er et ret lille problem.

Hos mig skifter de vært. Sidste år havde jeg slet ingen på roser, da nøjedes de med bladknopurt. I år var der nylig et par på roser, som blev mast, men de første havde indtaget en matrem. Og på stængler af iris er der noget, der ligner bladlus, sorte, ikke grønne.

Jeg har end ikke mariehøns. I år har jeg forsøgt med chili på friland, men der er ingen bladlus på. Det kommer måske. Jeg forstår ikke helt, at man skal gøre andet ved dem end at mase dem, man ser, og som andre insekter ikke har taget.

9 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 25. juni 2004 kl. 21.16

For en måned siden var vores roser spækket med bladlus; toskuddene var grønne af et tykt lag lus. Da det kun blev værre, besluttede jeg en formiddag at blande noget insektsæbe. Jeg havde dog ikke tid til lige at sprøjte det med på med det samme, og da jeg nogle timer senere hentede blandingen var bladlusene væk – på alle roserne! Fuglene havde været på spil, og jeg havde da godt set dem omkring bedene uden dog at tænke over hvad de lavede. Da jeg iagttog dem, kunne jeg se at næbbet var fuld af bladlus, sikkert til ungerne.

Senere konstaterede jeg en masse uldlus på vores to buksbombuske. Buskene har længe skræntet (faktisk hele tiden mens vi har boet har; dvs. halvandet år) med gule blade; de manglede vist næring i den grad. Lige inden jeg skulle en uge på ferie gav jeg dem hver 20 liter brændenældevand, men jeg havde ikke tid til at gøre noget ved lusene. Da jeg kom hjem var der ingen lus tilbage, og buskene var lidt grønnere. Måske har fugle eller insekter været på spil også i dette tilfælde, og måske har buskene fået et tiltrængt vitamintilskud der har styrket deres naturlige forsvar.

For tiden plages jeg af rigtig mange lus på potterne med basilikum i udestuen. De er helt klistrede af det klæbrige stads. Chiliplanterne har dem også, men ikke i nær samme grad. Jeg har forsøgt at dyppe basilikumpotterne i en spand vand uden større held; men jeg har siden læst at vandet bør være nøjagtigt 43 grader varmt, for det kan planterne tåle i 10 minutter hvorimod dyrere dør. Så det vil jeg prøve i morgen.

Nå, men angående insektsæbe. Jeg blander selv af vand + flydende brun sæbe + sprit. Det virker ret godt. Når jeg sprøjter på bladlusene kan man se de "hiver" efter vejret, og kort efter dratter de største af dem af pinden. De små dør også, men bliver siddende, muligvis fordi de ikke er så tunge.

Almindeligt vand fra haveslangen (udenfor) eller fra forstøveren er nu også meget effektivt hvis der ikke er for mange lus. Det er nemmest at spule lusene af inden de klister fast i deres honningdug.

10 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 28. juni 2004 kl. 18.02

Jeg er ved at komme frem til at almindelig vand i en passende hård stråle i mange tilfælde er lige så effektivt som sæbe. Hvis man bruger det indendørs, fx i drivhuset, ved jeg dog ikke om bladlusene simpelthen kravler/flyver op igen, men hvis planten kan tages udenfor betyder det jo ingenting.

Se også dette indlæg www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/1267.html

11 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Petersen, 20. maj 2005 kl. 10.24

Er det ikke længere muligt at købe Ida som tomatsort?

12 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Laurids Larsen, 30. december 2007 kl. 10.58

Jeg tvivler ikke på at giften i cigaretrøg er effektiv. Desværre virker den jo også på rygeren.

Tidligere har man kunnet købe nikotin til opløsning i vand for udsprøjtning mod insekter, men så kom de forskellige moderne pesticider og indtog pladsen.

13 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge, 30. december 2007 kl. 20.18

Det er næsten en skets at læse dette luse-forum. Den med brun sæbe er rigtig. Da jeg stod i lære i brugsen hed den også krystalsæbe, blød sæbe, grøn sæbe – mindst. Vi gravede det op af en stor spand med en speciel spade, smed det på et stykke pergamentpapir mens vi afvejede det, til ønskede vægt.

Engang jeg købte peber planter hos gartneren og ømmede mig med at det var kedeligt der en gang imellem kom lus, siger gartneren; en gang i mellem, nej det gør der altid. Tilfældigvis groede jeg også Tagetes i drivhuset, og så var der ingen lus og har aldrig haft det siden. Året efter da jeg dryssede drivhusjorden ud på haven, ved udskiftningen derinde, fik jeg også Tagetes i haven, sporatisk. Og der var heller ingen lus dérude, og ikke siden. Tagetes er selvsånde – til en vis grad, og nem at tørre frø fra.

Der er mennesker som rynker på næsen når vi taler om Tagetes. Selv i drivhuset synes jeg ikke de er et problem lugtmæssigt. Jeg har heller aldrig hørt at være luset, såddan er der så meget.

Jeg har forøvrigt forkyndt dette, noget lignende, før.

14 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge, 30. december 2007 kl. 20.24

"Dengang" i brugsen solgte vi meget nicotin, til sprøjtning af marker. Det er mange år siden det kan købes, og det var nok heller ikke tilsat afhængigheds stoffer som tobak er i dag – og svage sjæle ikke kan finde bedre ting at beskæftige sig med.

15 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Louise, 26. april 2009 kl. 19.24

Jeg har iøvrigt tilsvarende erfaring med Tagetes. Har ikke haft en eneste lus i vores 20–30 chili- og peberplanter efter at vi er begyndt at have en potte med Tagetes ved siden af i drivhuset.

trinelouise.appelby.net/2009/04/12/drivhusstart/

16 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente, 26. april 2009 kl. 21.32

Bruger neem-olie, synes måske det hjælper en anelse, men er ikke overbevist endnu

17 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svenne P., 23. juni 2009 kl. 16.18

Jeg bruger Brugsens Ängemark flydende brun sæbe med sprit hvis jeg har. Resultatet er nogenlunde det samme.

Næste dag får planterne en tur med havesprøjten, for at skylle sæben af.

Det virker perfekt på alt, lige fra fuchia over kartofler til roser.

Nikotinvand kan nemt laves, hvis én i omgangskredsen ryger cigarer (uden tilsat smag).

Saml alle fimper og kom dem i et syltetøjsglas med låg. Vent et par dage til det ser ulækkert ud, si væsken og sprøjt planterne.

Husk afskylning. Nikotin er en kraftig gift!

18 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michael Kløcker, 25. oktober 2013 kl. 11.06

Er der nogen der har erfaring med at blande tobaksstøv i vand og lade nikotin flyde ud i vandet og så sprøjte sine planter med det? Hjælper det evt. også mod myrer, fluer, flueæg etc.?

19 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 25. oktober 2013 kl. 12.22

For år tilbage kendte jeg en havemand som samlede sine cigar skodder i et syltetøjs glas med vand og brugte udtrækket imod bl.a. lus og andet utøj og det virket efter hensigten . I nogle af mine gamle havebøger er også nævn brugen af nikotin imod skadedyr, men der står intet om hvordan man udvinder det . Jeg selv ville ikke benytte det da det er stærk nervegift , der kan optages igennem huden . Det findes andre midler på marked ,som er lige så effektivt men knap så giftig, som er være at benytte .

20 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. oktober 2013 kl. 13.42

Du dyrker tobak og ligger bladene i vand:-)

21 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 25. oktober 2013 kl. 16.30

Som dreng har jeg set nikotin blive brugt mod lus i roefrømarker. Det er noget giftigt stads, som helst skal glemmes.

Hvad med Pyrethrum? Det er også et planteudtræk, som man endda kan dyrke selv, og det er uskadeligt for varmblodede væsener.

22 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. oktober 2013 kl. 18.02

Har du erfaring med Pyrethrum, Hans? Jeg tænker på om det virker, mod hvad og hvordan blev det brugt?

23 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 25. oktober 2013 kl. 18.23

Hej Tom.

Nu skal jeg passe på, hvad jeg skriver her på siden.

Pyrethrum er grundlaget for de mest almindeligt brugte insektmidler i vore dage.

Oprindelig er det udtræk fra en chrysantemumart, som nu bliver fremstillet syntetisk og er videreudviklet.

Da det blev opdaget skete der en revolution indenfor insektbekæmpelsen. De meget giftige parationer (bladan o.l.) kunne udfases.

Så skal jeg vist ikke have skrevet mere her på stedet ;-).

Jeg fandt dette:

gardenofeaden.blogspot.dk/2009/02/make-your-own-organic-pyrethrum.html

24 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. oktober 2013 kl. 18.50

Jeg siger tak for det link :)

Personligt synes jeg ikke, at der er problemer i at lære nogle planters indholdsstoffer og deres effekter at kende og bruge dem privat. Af dit link kan jeg læse, at nedbrydningen af det aktive stof sker meget hurtigt - det gør det jo ikke mindre interessant.

Da jeg havde høns, mener jeg at kunne huske, at nogle brugte denne plante i redekassen som forebyggelse mod lopper - kan det passe?

Vilde fugle bruger, så vidt jeg ved, forskellige "giftplanter", som aktiv utøjsbekæmpelse i redebyggeriet :)

25 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 25. oktober 2013 kl. 19.13

Lidt historie:

Pyrethrum nedbrydes meget hurtigt af lys. Så hurtigt at det i starten var næsten umuligt at bruge i praksis. Først da man fik lært at beskytte det aktive stof mod lyset i nogle timer, kunne det bruges. I vore dage er det problem løst.

Hvis man går lidt i dybden med mange af de kemiske stoffer som bruges i dag, stammer de oprindelig fra planter. De bliver så i dag fremstillet syntetisk ud fra den oprindelige kemiske sammensætning.

Men det er en helt anden historie

26 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. oktober 2013 kl. 19.19

Ja, man kan finde og lære meget i naturen og mange flere stoffer er 100% syntetiske :-)

Det med lysfølsomheden synes jeg er meget interessant og brugbart.

Havde du hørt om det med redekasser og Pyrethrum?

27 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 25. oktober 2013 kl. 21.24

Der blev brugt noget, som jeg i første omgang havde glemt hvad hed, men som jeg ved søgning i en af mine gamle "bibler" (Landbrugets ordbog 1951), fandt ud af hvad var.
Det var Derrispulver, som kommer fra rødderne af en tropisk plante. Det var på samme tid som DDT. Begge midler er ude for længst.

28 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 26. oktober 2013 kl. 0.35

Hej Tom.

Så fandt jeg et link til noget om Derris. Det er åbenbart ikke ude endnu.
Om det er tilladt for jer, aner jeg ikke.

www.haveabc.dk/A/Derris?dbid=dafd3a0d-57e7-4462-9206-7aadcfd1edca

29 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. oktober 2013 kl. 7.49

Efter EU-regler om økologisk dyrkning er både Derris og Pyrethrum tilladt, mens Derris ikke er efter de danske regler.

www.icrofs.org/pdf/2012%20aug,%20china%20denmark%20workshop%20presentations/Maren%20Korsgaard.pdf

Min interesse går på det naturlige indhold i planterne og mulighed for at dyrke dem i egen have. Altså ren interesse :-)

Tak for dine links til Derris - jeg er sikker på at det var denne plante jeg tænkte på. Desværre kan den vist ikke dyrkes på friland i DK.

Nyt svar til emnet »En opfordring«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > En opfordring

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider