Forum

Julerose?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Nadia, 17. december 2004 kl. 21.07

Er en forholdsvis ny haveejer, og er faldet for den dejlige julerose, men mit spørgsmål til jer derude lyder:
findes der andre stauder der blomstrer i vintermånederne. Jeg håber det ellers må jeg bare plante mange juleroser :-)

1 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 21. december 2004 kl. 2.28

Til Nadia.

Jeg syntes at du skal plante mange juleroser, de findes i en del sorter, og er i blomst vinter / tidlig forår.

Som en lille køn nabo til juleroserne kan jeg anbefale dig at plante nogle Adonis amurensis (vinter-adonis)som er gule.

Nu efterlyser du jo stauder, men jeg vil da også lige nævne en busk, som evt. kunne plantes som overstander i dit kommende "vinterbed", nemlig Troldnød, Hamamelis X intermedia, en meget smuk busk om vinteren! Der er sorter i både gule og brun-rødlige farver.

Hilsen
John.

2 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 6. januar 2005 kl. 20.40

Hvis du vil have andre tidligt blomstrende stauder, kunne du måske prøve med:

* Ungarsk Anemone (Hepatica transsylvanica). Se evt. Jens Thejsens artikel om den her på "Havenyt".

* Alpeviol (Cyclamen hederifolia)

* Blåpude (Aubrieta x cultorum)

– men i øvrigt er der et væld af vinter- og forårsblomstrende løgvækster.

3 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 11. september 2005 kl. 15.20

Hej Nadia
Plant du bare haven til med juleroser, men husk også buske, der blomstrer på utraditionelle tidspunkter – Kejserbusk, Viburnum bodnantese "Dawn" med lyserøde duftende blomster nov-mar og kirsebærkornel, cornus mas "macrocarpa" med gule blomster i den sene vinter.

Husk også at juleroser er giftige som så mange andre planter, men vi spiser vel heller ikke vores græsplæne.

Husk også nogle planter, der blomstrer i det sene efterår.

4 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rikke, 28. november 2005 kl. 10.52

Jeg har fået en julerose i gave. Kan den trives indenfor?

Den kan vel ikke sættes i jorden nu?

Hilsen Rikke

5 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete Vinje, 29. november 2005 kl. 14.14

Til Rikke

Lad bare din julerose stå inde, så du kan glæde dig over den. På et tidspunkt begynder den at blive lidt kedelig, og så er det om at finde et lyst og køligt sted, hvor den kan stå, indtil frosten går af jorden. Til den tid kan du plante den ud.

6 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Sehested, 12. april 2006 kl. 9.30

Hej
Jeg har en fin julerose, den blomstrer nu, MEN,,,,,
jeg vil gerne have en lille buket ind at stå.

hvordan får jeg juleroser til at holde et par dage i en vase?

Planten er så stor, at jeg ikke kan grave den op og sætte det hele ind.

Marianne Sehested

7 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 12. april 2006 kl. 10.17

Hold stilkenderne i meget varmt vand et øjeblik, inden du sætter dem i vasen, det plejer at hjælpe.

Hilsen Anne Marie

8 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Sehested, 13. april 2006 kl. 12.59

Hej Anne Marie

JEg har idag en fin buket juleroser i en vase og de står bare flot.

Jeg satte dem ind igår i varmt vand, så det var et godt råd.

Hilsen Marianne Sehested

9 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette M. Hansen, 12. december 2006 kl. 14.48

Hej

Jeg har lige fået en julerose i potte, kan den stå udenfor i en krukke på terrassen vinteren over, eller skal jeg tage den indenfor.

Jeg har tænkt mig at plante den ud i haven til foråret.

Hilsen Annette

10 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 12. december 2006 kl. 20.18

Du kan da bare sætte den i jorden med det samme, det er jo lunt og ingen frost i jorden, men hvis den er i blomst så nyd den indenfor her i december og sæt den ud senere. Husk en julerose er ikke så glad for at blive flyttet rundt i jorden, så sæt den hvór den skal være ellers kan den springe en blomstring sæson over.

Helle – www.helleshave.dk

11 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tanya, 5. november 2007 kl. 18.20

Kan man godt have en alpeviol indenfor? og hvordan holdes den? meget vand, lys osv.

12 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 5. november 2007 kl. 18.50

En alpeviol, skal vandes med kalkfrit vand i underskålen, når den har suget vand og er fugtig, skal underskålen tømmes da den ikke kan lide at stå og soppe i vand hele tiden.

Helle – www.helleshave.dk

13 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 6. november 2007 kl. 8.58

Er vi ikke hoppet ud af Julerosetråden,hvis man har problemer med Alpevioler, så skal man starte en ny tråd, ellers bliver det alt for rodet.

Mvh. Svend Høst

14 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Yvonne, 20. februar 2008 kl. 21.37

Hvor længe overlever julerosen indenfor?

hvor meget skal den vandes, når den står indenfor

15 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 21. februar 2008 kl. 11.28

Du kan plante den ud, så snart blomsterne er ved at være kedlige. Du kan ikke holde den til evig tid indendørs som potteplante, den skal ud og stå i jorden og ha' kulde.

Helle – www.helleshave.dk

16 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine, 8. februar 2009 kl. 16.20

Har lige købt en julerose og har den stående i en potte på altanen.

Hvor tit skal julerosen vandes?

17 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gunhild Pedersen, 15. april 2009 kl. 13.50

Kan min julerose stå i en potte i min stenhave eller skal den helst i jorden.

18 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Nicolaisen, 29. maj 2009 kl. 14.44

Min julerose har sat frø efter blomstring,hvad gør jeg,skal de bare drysse ned.

19 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 29. maj 2009 kl. 21.37

Hej Bente
Når de falder ned kan du så dem på et bedre sted end lige under moderplanten.

De skal bare lægges på jorden, evt. 2 mm sand over så de stadig ligger i overfladen, så spirer de måske alle sammen.

Du kan også inden frøkapslerne åbner sig sætte en nylonstrømpe eller en lille anden form for lysgennemtrængelig tøjpose om blomsten, så er det meget nemmere at samle frøene, for de ligger i posen og så så dem.

Hvis det nu er en meget speciel julerose (helleborus eller påskeklokke) var nok det mere sikre navn, for det er vel kun den helt hvide, der bør kalden julerose, vil det være rigtig fint at kunne så frøet et andet sted end hos moderplanten, som derved kan risikere at blive overgroet af sine egne afkom. Der kan også komme noget meget interessante krydsninger ud af sådan en plante, har selv en næsten sort sort som i sin tid var månedens tilbud i Haveselskabet og det er efterhånden lykkedes at få nogle nye, der ligner moderplanten. Spændende, selvom det tager 3–4 år før den nye blomstrer, men værd at vente på.

Nyt svar til emnet »Julerose?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Julerose?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider