Forum

Hvad er disse træer?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Axell A., 4. november 2017 kl. 11.50

Jeg har en række af disse træer som hegn i min have. De er fem til seks meter høje. Jeg vil gerne skære dem ned i tre meters højde. Men kan de tåle det. Vil der komme grene og blade på igen eller vil de gå ud?

1 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Axell A., 4. november 2017 kl. 11.51

Et billed mere

2 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 4. november 2017 kl. 12.31

Umiddelbart ligner det hasselnød du har der. Men det kan være svært at se, når du ikke har taget et billede af bladene helt tæt på.

De stopper dog med at give nødder, hvis du skærer toppen af, så en anden mulighed er at tynde dem ud nedefra (fjerne nogle af de store grene/stammer nede fra bunden). Hvis du gør det, med ca. 1/3-1/4 hvert år, så får du dem ned i en mere passende højde for dig. De vil altid skyde igen nedefra. ;)

3 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. november 2017 kl. 13.00

Ja, det er hassel.
Enig med Ayoe i, at de skal skæres i bund, men ikke alle på én gang.
Jeg har en nabo mod syd, der har 3 rækker hassel op mod skellet. De blev alle skåret i bund i vinter (det bliver de vist hvert 6. år), men er nu nået op i ca. 1 m. Jeg kunne godt have ønsket mig (og det var også aftalt), at de ikke alle blev beskåret samtidig, for vi fjernede thujahækken i 2016.
En af mine naboer mod øst har alle årene med mellemrum skåret 1/3 til 1/2 af stammerne på sine hassel (de ældste) i bund. Det virker meget bedre.

4 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. november 2017 kl. 13.01

PS.
Jeg har selv 5 meter hassel mod vest, men dem er jeg gået over til at klippe som hæk, og får så heller ingen nødder.

5 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Axell A., 4. november 2017 kl. 18.11

Jeg har ikke lagt mærke til nogen nødder. Men prøvet at tage et nærbillede af bladene i morgen.

6 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 4. november 2017 kl. 18.18

Hej Axell
Du behøver ikke tage flere billeder, det er hassel - og afhængig af om du vil have nødder eller ej, kan du klippe lige så tosset, du vil i dem, for de kan tåle det.
Hassel er brugt i stævningsskove hvor planterne med års mellemrum skæres til jorden og så kommer de igen. Enig med andet svar i at du ikke må skære oppe i højden, de bør skæres ned i jordhøjde, max. 5 cm over jorden og gør du den i marts - skyder de kraftigt igen. Om du skærer det hele eller kun de tykkeste er op til hvad der er nemmest - det er i hvert fald ikke nemt at nøjes med kun de tykkeste, hvis det foregår med motorsav. Du kunne også overveje at tage hver anden busk i 2018 og de sidste i 2019, så ser det ikke så slemt ud. Hvis det nu havde været storfrugtede hassel, var reglen at de helst skal skæres til jorden når de er 8 år gamle - og derefter hvert 8. år - fordi på det alderstrin går produktionen af nødder nedad, og ved nye grene giver de igen godt efter 2, måske 3 år.

7 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 4. november 2017 kl. 18.56

Mht. at komme til at fjerne nogle grene uden at beskadige de andre. Jeg har sommetider brugt en bajonetsav. Det fungerer udmærket. Du skal save fra den side som grenen hælder væk fra så bladet ikke kommer til sidde i klemme.
Alternativt kan man bruge sådan en manuel savkæde som man slår omkring træet og saver med.

8 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Axell A., 5. november 2017 kl. 10.48

Her er et nærbillede. Bladene er mellem 6 og ti centimeter i diameter.

9 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 5. november 2017 kl. 12.32

Ja, det er helt sikkert hassel du har i haven, Axell. ;)

Men som de andre påpeger, så er du nød til at finde ud af, hvad du vil med dem. Skal de have lov til at give nødder, er du nød til at udtynde i stedet for at skære ned. Og er det fordi de tager for meget lys her og nu, så skal de måske skæres helt ned på en gang.

Det tager derimod 3-4 år, at få dem ned i højde, hvis man stadig vil have nødder fra dem under vejs - og resultatet bliver sandsynligvis nok pænere (mere naturligt) til slut.

10 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Axell A., 5. november 2017 kl. 17.30

Hvorfor har jeg ikke set nogen nødder. Er det fordi de er blevet for gamle?

Der står et drivhus et par meter fra dem, og de tager lyset. Så derfor vil jeg gerne have den lavere. Men jeg vil da meget gerne have nogle nødder, og gerne i en højde der nemt kan nåes.
Men hvis ikke de dør at at blive skåret ned til 30 cm over jorden, som jeg har gjort med enkelte af stammerne, så tror jeg at det bliver det.

11 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 5. november 2017 kl. 21.00

Ja, de gamle stammer (de tykkeste) er nok blevet for gamle - og så skader det nok heller ikke, at give dem noget gødning hvert år, så de har noget, at lave nødder af det efterfølgende år. ;)

Men skær dem over så tæt ved jorden som muligt, som Bio skriver. Det er jo en plante som skyder fra rødderne.

Og så bør du nok begrænse de nye skud det første år efter nedskæringen - fx. fjerne halvdelen af dem. Og efterfølgende fjerne 1/3-1/4 af de ældste skud hvert år, så de ikke vokser for meget i højden igen. På den måde får du forynget dine hassel og de når at sætte nødder (nok bedst på 3-4 års grenene).

12 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 5. november 2017 kl. 21.01

Bio = Boi

13 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Axell A., 9. november 2017 kl. 20.19

Har kigget lidt på forskellige hasselnøddetræer. Er mine ikke den der hedder Lambert Filbert?

Jeg tænker på, om de fældede stammer kan bruges til noget andet end bare brænde. Vil de være stærke nok som pæle eller forgår de let?
Hvad med tørret træ. Kan det bruges til at lave noget af?

14 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 9. november 2017 kl. 20.25

Jeg får normalt naboens hasselkæppe. Dem bruger jeg til espalier mm i køkkenhaven.
Men holdbarheden er ikke imponerende - og så må de i ovnen efter nogle år.

15 af 18 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 10. november 2017 kl. 0.13

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

16 af 18 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 10. november 2017 kl. 0.18

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

17 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 10. november 2017 kl. 1.03

I "gamle dage" (som i 17-hvidkål eller deromkring), brugte man hassel til gærdsel (at lave hegn af) i stævningsskove (dvs de blev savet ned hver 6. år eller der omkring). Der er en god arkæologisk opklaring om dette. Kvæget græssede i de lysåbne skove- og svin.

Hvis man har hassel, og er glad for dem, så kan man jo prøve metoden. Jeg har selv hassel mod vest (havsiden), og jeg får aldrig en eneste nød. (Jeg holder af nødder). Så mine skal erstattes med storfrugtet hassel, bare et andet sted i haven.

Jeg tror det kolde vejr og havvinden ikke gør noget godt for befrugtningen. Men deter kun hos mig!

Mvh
Tine

18 af 18 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Axell A., 10. november 2017 kl. 11.22

Ja, mine står også mod vest 1½ kilometer fra vandet.

Nyt svar til emnet »Hvad er disse træer?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvad er disse træer?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider