Forum

Sprøjtegift i danske grøntsager stiger

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 3. december 2017 kl. 11.32

Så meget sprøjtegift er der i danske grøntsager: "Ingen grund til bekymringer"

Selv om andelen af danske grøntsager med rester af sprøjtegift er tredoblet på fem år, bør man ikke holde sig fra at spise danske gulerødder, agurker og tomater.

Det siger Venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen.

- Man kan stadig trygt og roligt sætte tænderne i de danske grøntsager. Faktisk er det sådan, at hvis man vil spise sundt og sikkert, så er det lige nøjagtigt de danske grøntsager, man skal spise.

I en ny rapport med tal fra 2016 har Fødevarestyrelsen fundet rester fra sprøjtegifte i 27 procent af de danske grøntsager, skriver Politiken. Det er en tredobling i forhold til niveauet i 2011.

Niveauet af sprøjtegifte i danske grøntsager er dog stadig det halve af EU-gennemsnittet.

- Det er vigtigt at markere, at niveauet er under det, hvor der skulle være sundhedsmæssige risici, siger Erling Bonnesen, som også peger på, at måleapparaterne i dag er langt mere fintfølende end tidligere.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, er overrasket over, at Venstre og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ikke tager udviklingen mere alvorlig.

Han kalder det dybt utilfredsstillende.

- Vi ligger under grænseværdierne, men udviklingen er stærkt stigende. Vi skal have undersøgt, hvorfor situationen er, som den er. Vi skal have den bremset, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Det øger risikoen for en cocktaileffekt, som vi ikke har det fulde overblik over. Derfor er det ikke positivt for vores sundhedstilstand, at vi oplever flere pesticider på grøntsager.

Fødevarestyrelsen kan ikke redegøre for årsagen til stigningen det vil kræve et meget stort udredningsarbejde, lyder det ifølge Politiken.

Esben Lunde Larsen udtaler i en skriftelig kommentar, at han tager udviklingen meget alvorligt.

- Men jeg mener ikke, at vi skal køre skræmmekampagner, når det danske marked generelt er fri for pesticider i sundhedsskadelige mængder, lyder det fra ministeren.

- Som forbruger er der ingen grund til at være bekymret ved at købe dansk frugt og grønt.

/

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 3. december 2017 kl. 12.46

@Søren

Kan du ikke lige så godt sætte linket ind til artiklen? ;)

Men her er i det mindste de 25 konventionelle frugt og grønt man bør undgå, for at slippe for 95% af pesticidresterne. :(

www.dn.dk/nyheder/25-fodevarer-er-kilde-til-95-procent-sprojtegift/

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 3. december 2017 kl. 12.59

Men ELL har længe været afviklingsminister for sundhed og reel bæredygtighed - så er desværre ikke overrasket. :(

Hvis man endelig er tvunget til at spise pesticid-grønt og -frugt, så burde man måske sørge for, at det er udenlandsk, så sprøjtemidlerne i det mindste ikke ryger i vores drikkevand. ;)

Til gengæld, så er Socialdemokratiet heller ikke spor grønt (og har aldrig været det), eftersom de selv har stemt for stort set alle forringelserne - bl.a. landbrugspakken, renoveringen af Thyrafeltet i Nordsøen, fracking rundt om i landet (bl.a. Nordjylland og Lolland-Falster) osv. :-/

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. december 2017 kl. 13.37

Mange politikere er i lommen på landbruget - de vil aldrig arbejde mod pesticidlandbruget.

I tyskland kan du nemt blive testet og finde ud af din egen belastning:

glyphosat-test.de/map.php

Har ikke lige set om de tager prøver fra Danmark.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 3. december 2017 kl. 13.41

Ayoe

Jeg har fået at vide at ikke alle er trygge ved de links jeg sætter ind, da man ikke ved om de er virus inficeret. Derfor har jeg været nød til at sjuske med det. Men jeg vil gerne ændre det fremover

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 3. december 2017 kl. 15.00

Well, det kommer jo kun an på hvilke link man smider på her. Der er altid nogen der brokker sig (ja, jeg gør også, når det ikke er anderkendte sites og uden en reel forklaring).

Men hvis linkene er fra anderkendte sites og man (som du har gjort) skriver om hvad det handler om og hvorfor (fx. her om økologi kontra konventionelt), så burde folk generelt ikke være snerpede. ;)

Synes også det er fint med links til bøger om øko/perma på et site som dette - også selv om det er købebøger (og evt. gode julegaveideer) - om end du fx. nok burde have samlet alle dine link i en tråd med overskriften "Julegaveideer" eller "forskellige havebøger" eller.... eller.... ;)

.....så længe det støtter økologi/permakultur eller blot den mere klimavenlige og sunde livsstil, så er det ikke mig der brokker mig. Om det så er opskrifter på at tilberede de produkter vi selv laver eller om det er småulovlige forsøg på at bekæmpe ukrudt/svampe/insekter med plantemidler (så længe at de også selv fortæller om plusser og minusser, så folk kan vælge om de vil forsøge sig med det samme - fx. det med nikotinvand på stueplanter - iøvrigt en rimelig giftig idé, som jeg bestemt ikke støtter).

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 3. december 2017 kl. 15.13

@Tom, så vidt jeg kan se, så kan folk udenfor tyskland også bestille - der er ihvertfald enkelte fra Polen, Østrig og Schweiz. ;)

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 3. december 2017 kl. 19.17

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 3. december 2017 kl. 20.58

Det er lidt skuffende, at dansk vin ikke er blevet undersøgt. Det ville have været fint, om jeg kunne få bekræftet, at der selv i dansk vin ikke findes rester af sprøjtemidler - det bør der i hvert fald ikke efter Foreningen Dansk Vin´s dyrkningsvejledning (se www.vinalv.dk/inspiration).

Men det er desværre ikke overraskende, at udenlandske grøntsager indeholder både væsentlig højere giftrester og mange flere forskellige giftstoffer.

Så dyrk dine grøntsager selv, alternativt skal du bruge økologiske grøntsager, men ellers vælg ubetinget danske grøntsager, uanset om de udenlandske kan se flottere ud og kan være billigere.

Nyt svar til emnet »Sprøjtegift i danske grøntsager stiger«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Sprøjtegift i danske grøntsager stiger

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider