GMO

Når i efterfølgende i medierne eller i supermarkedet støder på udtrykket "Genredigerede" så tænk lige over, at på godt dansk er det samme som GMO. Men det skal måske lyde lidt mere spiseligt, nu hvor mange ønsker at fravælge GMO fødevarer.
ing.dk/artikel/danske-mutant-tomater-rykker-taettere-paa-din-tallerken-210070?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig

@Gert.
Det som er rigtig ærgerligt er, at forskning ikke længere retter sig så meget mod at opnå viden. Men mod profit.
Forskningen på området er ufattelig spændende. Men så snart der er udsigt til at profitere af den, forsætter den ofte ud af et enøjet spor.
I virkeligheden kan det være vanskeligt at argumentere mod såkaldt genmodificerede/redigerede afgrøder. Vi ved kun i begrænset udstrækning om resultatet adskiller sig fra "naturens orden" eller om samme resultat f.eks. kan opstå ved konventionel forædling.
Men netop denne utryghed/usikkerhed burde være tilstrækkelig til, at forskningen fortsatte, mens profitten indtil videre blev overladt til den konventionelle forædling.

Mutationsforædling har været benyttet i mere end 100 år og har altid været undtaget den regulering som gælder GMO'erne. Mutanter må sågar bruges i økologisk jordbrug.

Ved traditionel mutations forædling bruger man kemikalier eller bestråling til at introducere et stort antal tilfældige mutationer i et antal planter. En enkelt mutation forbedrer måske planten og den forsøger man så at isolere fra de ligegyldige eller ligefrem skadelige mutationer ved "krydse tilbage" på ikke muterede planter. Indtil for nylig har det været meget vanskeligt at identificere de interessante mutationer på DNA niveau og helt umuligt at få et overblik over baggrundsmutationerne. Derfor er både ønskede, men dårligt forståede, og helt anonyme mutationer indgået i forædlingsprogrammerne.

De seneste 10 år er der imidlertid sket meget store gennembrud indenfor det man under et kalder "nye forædlingsteknologier". Disse gennembrud betyder at man nu målrettet kan introducere en mutation på et forudbestemt sted. Dvs. at man kan lave mutationer som er mage til dem man lavede i traditionel mutationsforædling, bare målrettet.

Samtidig er der sket en udvikling så man er blevet meget bedre til at finde mutationer som er lavet ved den traditionelle metode.

De nye forædlingsteknologier betyder at der er opstået en stor gråzone mellem de gamle kategorier GMO og non-GMO så derfor er der behov for at opdatere reguleringen.

Personligt synes jeg ikke at to planter som er ens bør være reguleret forskelligt alt efter hvilke metoder der er brugt. Dvs. jeg synes reglerne skal tage udgangspunkt i resultatet, ikke hvilke metoder man har brugt.

@Claus.
Jeg er enig med dig i, at det er resultatet og ikke metoden der er afgørende.
Problemet er nok, både for eget vedkommende - såvel som for bekendte - når talen falder på dette område er, at vi er svære at overbevise.
Det er et spørgsmål om tryghed/tillid.
Tillid til instanser der forvalter regler. Tilliden til disse, hvad enten det er bevillingsafhængige forskere/universiteter eller ministerier og styrelser er ikke vokset for mit vedkommende, gennem de seneste årtier.
Tværtimod.