Forum

Læs ved terrasse

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Henrik R., 11. marts 2018 kl. 12.54

Hej alle
Vi har en ejendom på landet hvor vi har terrasse hele vejen rundt om huset. I haven vil vi gerne have lavet en form for afslutning ved terrassen hvor vi sidder om sommeren da der ikke er noget der adskiller have og terrasse noget sted.
Vi har snakket om en læmur, hække, rionet med sten i, rionet med planter op af og alt muligt.
Vi hælder nok rigtig meget til en hække da det nok vil være billigst at få lavet og også vil falde naturligt ind på en landejendom.
Har I nogle gode ideer til hvad man kunne lave?
"Muren" skal gå fra start gavl - ud og så hen langs terrassen.
Den skal helst ikke være mere end 1,2 høj da vi stadig gerne ville kunne se over når vi sidder ned.
Den må gerne give lidt bundlæ så hvis det er en hække skal den være tæt.
Nogle gode ideer til hvilken hække man kunne vælge?

Håber nogle vil tage sig tid til og svare.
Mange tak :)

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 11. marts 2018 kl. 14.00

Hvis det var mig ville jeg vælge rionet med sten og jord.
Så fik man læ med det samme og man kan plante imellem stenene så der vil komme lidt liv i en ellers trist stenvæg.
En side gevindst er at det er nemt at passe.
MVH

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. marts 2018 kl. 16.32

Det behøver ikke at være samme løsning overalt.
Haven ser meget åben og bar ud - skal der ikke plantes noget som afgrænsning mellem have og mark? Eller nogle træer inde i haven?

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 11. marts 2018 kl. 17.09

En lav sort af bambus måske.

Hvordan kan du lade være med at plante en masse, når du har så meget plads? En have med læ og rum vil jo heller ikke skade på salgsprisen om mange år :)

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 11. marts 2018 kl. 17.20

Hej Henrik R

Mit forslag tager lidt med fra Jeres egne overvejelser og går ud på, at i bygger et lavt stengærde (a la kirkegårdsgærde) - ca 60 cm bredt og 40 - 50 cm højt - beplantet med taks, der let formes ved klipning og er stedsegrønne. Gærde + lav, klippet hæk øverst vil give karakter til de robuste, enkle linier i bygningerne.
I slipper for at græsset vokser ind over belægningen og en årlig oprensning eller to langs med stengærdets yderside vil holde græsvæksten på plænen, hvor den hører hjemme.

Taks er en længelevende plante, som tåler sol, skygge og en del vind.
Den kan sætte bær, som er giftige for mennesker og for heste - det skal man jo forholde sig til... (Liguster bærer giftige bær, ligesom et stort udvalg af andre planter - det være sig påskelilje, vintergæk, liguster, laurbærkirsebær, kaprifolie, rød kornel, liljekonval, figen, asparges osv osv)
Men tager I forslaget til Jer, får I en langtidsholdbar løsning, som kan opbygges etapevis og som kan planlægges med nogen få gennemgange / kig ud i haven ud for vinduer og terrassedøre.

En haveplan, som "tager enkelte taks med ud i haven fra terrassen" kan give en flot virkning og med årene blive fremragende redeskjul og forurageringsmuligheder for småfugle. Hertil kommer vinterdvalemuligheder for sommerfugle, mariehøns, forskellige snyltehvepse og meget andet godt..
Et stengærde er rummer livsmuligheder for spændende dyr:
Humlebier, flere jordboende snyltehvepse og salamandre for eksempel

Løsningen er ikke nødvendigvis dyr.
Sten til gærde kan måske skaffes efter aftale med nogen landmænd i omegnen...
Taksplanterne (taxus baccata) skal ikke være 80 cm høje og de behøver derfor slet ikke at ikke at være i "140-kr klassen".
I kan opnå et fint resultat med planter, der blot er 20 - 30 cm høje - så er vi nede i priser på 14 - 18 kr pr plante.
Bedste plantetid for barrodsplanter af taks er september. Køber i lidt dyrere planer med klump, dvs i potte, er der en større tidsmæssig spændvidde - og plantning kan lade sig gøre selv i maj måned.
Vanding den første vækstsæson er en god ide under alle omstændigheder.
Planterne ovenpå diget vil få et forspring i forhold til hæk plantet i niveau med belægningsstenene på terrassen, fordi de har løs og lun jord (jorden inde i stengærdet varmes op af solen på digestenene) at vokse i.

Jeg håber I ud over mit får mange flere andre forslag at vælge imellem!

Venlig hilsen & held og lykke med projektet !
Lone

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik R., 11. marts 2018 kl. 20.25

Lars Holt og Tom Andersen
Haven er meget bar og det ønsker vi faktisk. Vi vil gerne have en stor plæne hvor der er lidt og holde. Vi har skam træer men billedet viser jo ikke hele haven. Derudover skal vi inden længe have lavet en 6 rækket læhegn beplantning vest for vores ejendom men al verdens buske og træer.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik R., 11. marts 2018 kl. 20.32

Til Lone Brems
Mange tak for dit fine indlæg med god beskrivelse og idé.
Vi har faktisk snakket om lidt ala det samme. Dog hvor vi bare ville mure en slags "plantekasse" i mursten i samme højde og størrelse.
Dog kan jeg se en ulempe da vi på siden ud mod haven altid vil have et stykke helt inde mod muren som plæneklipperen ikke kan nå ind til.
Ang taks så duer det i hvert fald ikke med småfolk :)
Hvis man skulle plante en ganske almindelig hæk hvad tænker du så?

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 11. marts 2018 kl. 20.56

En hæk dæmper vinden utroligt meget, modsat en mur hvor vinden bliver ført over muren og kastet ned på den anden side.
Hvis du vil have læ, så plant en stedsegrøn Liguster som kan købes i færdig højde.

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 11. marts 2018 kl. 21.40

Det læhegn bliver I glade for - det giver, ud over læ, også fugleliv i haven.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. marts 2018 kl. 8.17

Hej Henrik R

Svar på indlæg nr 6.

Kanten mellem stengærde (muret / natursten) og græsplæne kan være med en smal fast belægning - enten samme sten som gærdet eller samme sten som terrassen. Hvis den smalle belægning lægges 1 - 2 cm under plænens jordniveau vil det inderste hjul på plæneklipperen kunne køre på belægningen - det vil kunne give et tilfredsstillende klipperesultat. Men helt uden lugning en gang eller to om året går det næppe....

Forslag til hæk på lavt stengærde / eller plantet som hæk i jordniveau: Det kunne være eg, bøg eller lærk.
Alle tre tåler hård beskæring. Bøg udmærker sig ved at stå med vissent løv hele vinteren. Eg udmærker sig ved at være mere vindtålsom end bøg & har den fordel, at den (når hækken ældes) huser et ekstremt stort antal andre levende væsener - det være sig mosser, lav, insekter og fugle. Lærk kan beskæres til en meget smal hæk men har den ulempe, at der når løvet falder blæser det ikke sammen i dynger, men ligger langs hækken - til gengæld er den en "humørgiver" ved sit hurtige, friskgrønne løvspring.

Jeg er ikke enig i at småbørn og taks er uforenelige. Alle småfolk skal lære at afstå fra bestemte farlige ting og hændelser: Ild, biler, stejle trapper, tynd is, bær osv. Den måde de lærer bedst på er ved at blive guidet af gedigent opmærksomme voksne....
Med det sagt, er det indlysende, at jeg har fuld respekt for, at I vælger taks fra som en mulig lægiver.

En enkelt kommentar om Jeres kommende læhegn: Overvej om I kan vælge hjemmehørende træer og buske. De trives bedst i det lange løb, de og mange insekter og fugle har et samspil omkring føde og skjul som er unikt og som indebærer øget biodiversitet.
Overvej også, hvordan valgte træer i læhegn kan spille sammen med det vælg I tager om den lægivende bevoksning omkring terrassen. Så indgår der eksempelvis eg / bøg / lærk i læhegnet kunne det være et argument for også at vælge en af dem hæk ved terrassen.

Fortsat god overvejelses- og arbejdslyst !

Venlig hilsen
Lone

10 af 10 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Nikoline Hansen, 13. marts 2018 kl. 14.27

Slettet af administrator 14. marts 2018 kl. 9.38.

Nyt svar til emnet »Læs ved terrasse«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Læs ved terrasse

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider