Biodynamisk vildskab

Det er så typisk menneskelig tankegang at gå i krig imod alt det, som vi ikke bryder os om.
Nogle gange er der måske heller ikke andet at gøre, hvis man død og pine skal redde sine afgrøder.
Jeg er på ingen måder en erfaren ekspert, men jeg vil alligevel gerne prøve, om jeg kan inspirere til en anderledes tankegang, hvor det er muligt.

Jeg har f.eks. en frugtlund. Og skal den passes, som en gartner "normalt" ville gøre det, så skal der ryddes op hvert efterår, så der ikke ligger frugter på jorden og rådner og samler sygdomme og skadelige insekter. Der er endda en tilbøjelighed til, at folk rynker på næsen af en frugtlund, der ikke bliver passet efter alle disse "kunstens" regler. Og de føler nok også en større ret til at stjæle frugter fra sådan en have, der jo så ganske tydeligt for dem ikke har ejerens interesse.
Jeg blev også præget af det, og i nogle år gik jeg med halvdårlig samvittighed og gruede for alle de sygdomme, insekter og andre dårligdomme, som min "forsømmelighed" kunne medføre. Jeg klyngede mig blot til en spinkel filosofi om, at naturen selv ville bidrage med naturlige fjender til enhver art, der bliver for dominerende. Det var meget håbefuldt, for skete der noget stort og godt, så var det i hvert fald så småt, at jeg ikke kunne se det, og træerne er heller ikke super raske og fri for sygdomme.
Men så pludselig en kold vinterdag for nogle år siden skete der noget, som var til at få øje på. Der kom en stor flok sjaggere, som jeg aldrig før havde set. De tog nærmest ophold på gården i et par uger, og da de rejste væk igen var jorden under frugttræerne fuldstændigt ryddet.! Der lå ikke en frugt og græsset var så slidt, at det næsten var bar jord. Om jeg så havde gået med lup og pincet helt til jul, ville jeg aldrig selv kunne have gjort det så godt.
Og nu ser det ud til, at sjaggerne har lært det og kommer igen år efter år, omend ikke i samme antal, så er de stadig mange nok til at gøre arbejdet.

Hvad kan man så lære af denne sande historie.?
Er der evt. andre, der har gjort tilsvarende opdagelser, så skriv endelig om det.

Jeg må indrømme, at jeg bliver væltet bagover af sådan en oplevelse, og når jeg rejser mig igen, så føler jeg mig dobbelt så høj og er næsten ikke til at skyde igennem. Dette vel vidende, at hovmod står for fald, og at økosystemet er under stort pres udefra og delvist kollapset, så stort set intet mere kan regnes for sikkert og holdbart.
Men jeg bliver alligevel ramt af en overstadig glæde og en biodynamisk vildskab, hvor næsten kun fantasien sætter grænser, og næsten ingen udfordring føles for stor.

Et andet råd fra gartneren er, at man ikke skal sætte kartofler i den samme jord igen, før den har haft mindst ca. 6 års pause.
Det er et råd, jeg har haft stor respekt for, fordi jeg selv har erfaret rigtigheden af det.
Men i dag tænker jeg også, om det mon er endnu en regel, der kunne trænge til at blive modbevist af naturen selv.
For ti år siden ville jeg grine og sige god fornøjelse til enhver tosse, der tænkte sådan.
Men i dag har jeg selv lyst til at prøve det.
Jeg tænker at gribe det an på den måde, at jeg udvælger en god og ikke alt for sart sort, og så dyrker jeg det samme lille areal med denne sort, og jeg tager læggekartofler fra det samme stykke, de pæneste jeg kan finde, og bruger dem igen året efter og så fremdeles år efter år efter år osv..

Hvad siger man til dette, har den biodynamiske vildskab overtaget forstandens plads? Kan videnskaben på forhånd dømme dette kartoffel projekt til døden?
Eller er der faktisk en mulighed for, at mine kartofler i løbet af nogle år vil blive modstandsdygtige, eller at kartoflernes fjender i jorden bliver så talrige, at de også selv får fjender, som så vil hjælpe kartoflerne.?

Tjaaah, det eneste jeg har oplevet mht. kartofler, er at Blå Congo rent faktisk kan overleve en vinter i jorden og blive til en ny omgang kartofler året efter (a'la jordskokker). Men fandt ud af det, fordi jeg øjensynligt efterlod et par knolde i jorden. Umiddelbart havde disse planter/knolde ingen sygdomme, om end mine dræbersnegle var noget ude efter toppene tidligt på sæsonen. :/ ;)

Jeg lader hønsene klare sjakkernes arbejde.

Når du vil fravige princippet om sædskifte, overser du at i naturen vokser kartoflerne ikke i monokultur.

Det er ikke kun på grund af syndomme og skadedyr, at man har sædskifte. Det er også for at undgå at udpine jorden. Dyrker du kartofler hvert år, vil jorden efterhånden komme til at mangle de mikronæringsstoffer, som kartoflerne har mest behov for. Andre afgrøder vil tage mere af andre mikronæringsstoffer.

Hvis du ikke vil lave sædskifte, vil jeg anbefale dig at dyrke alle dine afgrøder mellem hinanden, så det bedre kan efterligne naturen.

Jeg bruger sædskifte, men har i mange af bedene to forskellige plantefamilier samtidig.

@Ayoe B. P.

Ja, hvorfor skal jeg egentlig grave dem op. Det må da være mere naturligt, at de bare får lov til at blive stående.
Jeg kan lægge lidt halm over om vinteren, så de ikke får frost og så nøjes med at høste nogle få læggekartofler, så jeg har lidt sikkerhed for at kunne køre videre med samme stamme, selvom der skulle komme et fælt dyr og spise det hele under jorden.

@Lars Holt

Min eksperimentelle køkkenhave bliver nok aldrig en monokultur. Dertil vil der være for meget krudt.
Men hvordan mener du da, at kartofler i naturen formerer sig og lever op til reglerne om sædskifte. Kan de overhovedet gå i frø.?
Og hvad kommer jorden til at mangle, når jeg næsten ikke ikke høster eller fjerner noget.?

Tager høns også snegle.?

@Jacob

Jeg vil mene, at en del af næringsstofferne bliver bundet i ikke-optagelige former, en anden del vil blive udvasket via regn og vanding og så vil fjernelse af afgrøder også betyde fjernelse af disse næringsstoffer.

Med andre ord, så vil jorden over tid blive udmagret uden tilførsel udefra - akkurat som i Canadas regnskove på vestkysten, hvor kun måger, bjørne og ulve bringer næringsstoffer tilbage i naturen i form af deres lort og de fisk, som de slæber ind i skoven for at æde.

Undskyld!
Jeg troede, at vi talte om en køkkenhave, hvorfra man høster sin mad.

Hvorfor vil du tage læggekartofler, hvis du ikke graver kartoflerne op og spiser dem?
Uanset hvor ihærdigt man gennem graver et kartoffelbed, vil der dukke kartofler op i bedet det følgende år.

Ja, høns kan spise snegle - specielt hvis sneglene ikke bliver for store.

Jeg har også tit haft overvintrede kartofler af forskellige sorter. Jeg tror ikke sorten betyder så meget i den forbindelse, men jordtypen kan nok betyde en del. Min er en tung, leret jord som sjældent fryser ret dybt. Så vidt jeg ved tåler knoldene ikke frost.
Enkelte gange har jeg haft mulighed for at lade dem stå og høstet udmærkede kartofler andet år. Det er jo nok som med så meget andet, det går godt indtil det går galt.
Mht. hvad kartofler gør i naturen, så sætter vilde kartofler jo frø ligesom nogle dyrkede sorter sætter disse "kartoffelæbler".
Dvs. at vilde kartofler har to forplantningssystemer: klonalt ved at danne knolde på voksestedet og kønnet med kartoffelæblerne som af og til havner et stykke fra moderplanten.

@Ayoe B. P.

Jeg håber virkelig, at du tager fejl med hensyn til regnskoven i Canada.
Hvis det kun er ved kysten, så kan der måske også være andre ting på færde.
Men hvis det er et forvarsel om, at alle regnskove og klitplantager og andre skove snart vil dø, hvis vi ikke tilsætter NPK, så ser det virkelig skidt ud, synes jeg.
Udvaskningen i en skov burde efter min opfattelse også være minimal, når træer med meget dybe rødder er tilstede overalt.
Har du evt. et link om det.?

@Lars Holt

Alt forladt.
Det er i første omgang slet ikke for at få en masse at æde.
Forsøget går ud på at udvikle en kartoffelstamme og et økologisk biodynamisk miljø, hvor kartoflerne ikke bliver syge.
Opnår jeg dette, så kan jeg senere overveje, hvordan jeg skalerer det op og bliver millionær på det.

Og jo flere vi er, der forsøger det, jo større må chancen være for, at det lykkes et sted engang om nogle år.
Hvis det altså i det hele taget lader sig gøre.

@Claus K Madsen

Har du evt. et link, som viser, at kartofler evner andet end ukønnet formering.?

Ja, det går godt, indtil det går galt.
Men det er jo netop der, hvor det går galt, at det er vigtigt stædigt at fortsætte, hvis man vil det, som jeg tænker på.
Det er netop der, at den biodynamiske filosofi og vildskab er nødvendig.
Jo flere sygdomme jo bedre, for jo før kommer kartoflen i mål.
Altså bare det ikke bliver så voldsomt, at det hele uddør.
Der kan måske også være sygdomme, som det vil være umuligt at slippe af med. Men så længe der er liv, kan der være håb om en lykkelig udgang året efter.

Min erfaring fra vinavl er, at de nye sorter er resistente overfor svampeangreb.
Og den enkelte sort bevarer sin resistens --- men svampene muterer, så de også kan angribe den nye resistente sort.
Skadelige svampe skal derfor udkonkurreres med uskadelige svampe.

Det samme må vel gælde for kartofler? Jeg ved det ikke, for jeg har ikke i de seneste 10-20 år haft skimmel eller andre svampesygdomme i mine kartofler i en udstrækning, der var synlig. Og jeg har 6 til 8 sorter hvert år. Ofte er læggekartoflerne af egen avl.

Jeg ser ofte frugtlegemer på kartoflerne, og de vil danne modne frø, hvis de ikke bliver forstyrret af mig. Jeg har ingen ambition om at lave en ny kartoffelsort - det er rigeligt at udvælge dem, vi finder bedst egnede for os.

@Jacob, google: potato breeding
så burde der dukke noget op.

Høstet frugt fra egne kartofler. Såede frø og fik en kartoffelplante, som forældrene. Havde også billede af blomst og frøplanter, men de har puttet sig....

@Lars Holt

Ja, det med svampene er en interessant teori og vinkel.
Den rummer muligheder, men varsler måske også, at det er en dynamisk proces, hvor man aldrig kan være sikker på at være kommet helt i mål, fordi sygdommene også udvikler sig.

@Claus K Madsen

Tak for søgetip.
Jeg fandt en video og blev lidt klogere.

@Tom Andersen

Smagte de krydsede kartofler godt.?
Jeg tror ikke, at jeg vil gå den vej, men det er da interessant, at det lader sig gøre.

--

Der er heldigvis ikke kommet nogle vilde protester, som advarer imod alle de livsfarlige kartoffelsygdomme, som jeg risikerer at slæbe til huse, så det er vist bare med at komme igang.

Men lad mig for en ordens skyld så selv advare en smule i forhold til at føre denne biodynamiske vildskab ukritisk over på alt muligt andet.
Min mor flettede engang som barn fingre med en veninde, fordi hun troede, at veninden havde skarlagensfeber og skulle sendes væk, og så ville hun gerne med. Men det var fnat, så hun fik i stedet en god lærestreg. ;-)

Jeg er ikke fan af Lady Gaga, men jeg kom alligevel til at tænke på hende.
Dybest set kan jeg ikke fordrage hendes "bad romance", som jeg forstår som det glade vanvid imellem mennesker, men i forhold til kartoffelprojektet ligner det næsten på en prik og bliver også lidt sjovt, synes jeg:

Gaga ooh-la-la!
Want your bad romance
I want your ugly
I want your disease
I want your everything

@Jacob

Jeg siger ikke, at udvaskningen fortsætter i et 100% ligevægtigt miljø som i Canada (iøvrigt samme problem på Madagaskar og i mange andre regnskove), da skoven har udviklet sig til at genbruge næringsstofferne hurtigst muligt i ny vækst. Jeg siger, at det der bliver fjernet, bliver erstattet i samme hastighed. ;)

Dette link er nok noget at det bedste om emnet:
www.bbc.com/future/story/20140218-salmon-fertilising-the-forests

@Ayoe B. P.

Ja okay.

Men det er vist ikke et argument for ikke at dyrke kartofler i den samme jord nogle år i træk. ;-)

Det er et sjovt eksperiment at så kartofler fra frø, men man bør nok afholde sig fra spise disse nye "sorter". Så vidt jeg har forstået blive de nye professionelt forædlede sorter testet for solanin indhold inden markedsføring. Den mulighed har man ikke som amatør, så man kan potentielt få en forgiftning.

Jeg overlevede uden mavepine Claus :)
Har du et link til en artikel eller noget om den solanin-test af nye sorter og hvad man evt. har fundet af høje niveauer af solanin i fremavlede sorter?

Der står lidt baggrund her:

pure.au.dk/portal/files/1380459/Slutrapport_f__tek-4.pdf

For nogle år siden måtte man fjerne en ellers velkendt sort fra det svenske marked. Tilsyneladende var der en miljøfaktor netop det år som udløste et ekstra højt solanin indhold. Se her:

onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1002/jsfa.2740680217

Historien fra Sverige viser jo at der kan være brug for det værktøj, der omtales i den anden artikel - spændende med koblingen til vækstbetingelserne.

Har engang været med til at teste afgasning af kartoffelvand fra kartoffelmelsfabrikker i biogasreaktorer. Der var en markant hæmning af gasproduktionen i de reaktorer der fik tilført saften og slet ikke det gasudbytte, som teoretiske betragtninger (husker vi lavede COD) antydede. Konklusionen var, at det var naturlige giftstoffer fra kartoflen der var årsagen. Måske de samme stoffer?

Interessant. Det kan sagtens være de samme stoffer, men der er også nogle antimikrobielle proteiner i kartofler. Det ville nok kræve nogle forsøg i lille skala at opklare.

Tak for endnu mere godt kartoffel fagstof. :-)

Frugterne ligner tomater lidt, men de er vel ikke ligeså spiselige.?

Nej de er giftige som også planten er det.

Ligheden er dog ikke tilfældig. Tomater og kartofler er nært beslægtede. For et par år siden kom der tomater podet på kartoffelrod på markedet. Så kunne man producere tomater og kartofler på samme tid. Jeg ved ikke om de stadig kan fås. Umodne tomater er for resten også lidt giftige.