Sort hvidt dække

En mand bliver bedt om at dyrke to fodboldbaner, som skal filmes fra luften.

Den ene bane skal hele året set fra luften være så sort som muligt.
Hvad kan han vælge at dyrke på den.?

Den anden bane skal hele året set fra luften være så hvid som muligt.
Hvad kan han vælge at dyrke på den.?

Det må gerne være nemt og billigt, siger manden. :-)

Det er nok gættet, at de to spørgsmål mest har noget med klima at gøre, og jeg siger på forhånd mange tak for svar.

Man kan desværre ikke stille klimapolitik sådan op. Godt nok, så er jeg klar over, at du snakker om albedoeffekten - men hvad planter angår, så vil de altid være mørkere end is og sne. Derfor er det vigtigere at se på, hvad de optager og binder af CO2. Og i den forbindelse er der 2 metoder, som ikke nødvendigvis forhindrer hinanden.

1) Første metode er at opbygge muldlaget.
For ca. 10-12.000 år siden var der ca. 12% kulstof i den danske jord og det skyldtes hovedsagelig mange 1000 års opbygning via udbredte skove, efter at tundraen fortrak efter isen.

I dag er der kun ca. 2% kulstof tilbage i jorden, og jvf. forskerne, så er de sidste 3% mistet siden 2. verdenskrig (fra 5% til 2%), fordi vi dengang begyndte på moderne landbrugsdrift. Med et fortsat kulstoftab, så mener de samme forskere, at der kun er kulstof nok i jorden, til maximalt 50-100 høste endnu, så der skal altså tænkes meget anderledes - meget snart.

Først, så skal vi begynde at dyrke jord på en måde, så vi ikke ødelægger mikrolivet i jorden, de er nemlig vores hjælpere. Og de bliver skadet af pesticider og pløjning samt pakning af jorden (traktose). Man skal derfor begynde at dyrke en del afgrøder, som dybest set ikke skal høstes. Disse afgrøder skal nemlig fungere som mad for mikrolivet. Og fremover, å skal man begynde med en omdrift, hvor en stor del af jorden er braklagt. På den måde kan man måske opbygge op mod 3-5% mere kulstof i jorden over en 5-10 år. Der er dog ikke lavet reelle forsøg, hvorfor det kun er anslåede tal. Dog er alle fagpersoner enige om, at landbrugsdrift kun kan komme et stykke af vejen - så her kommer nr. 2 metode ind.

2) Skovrejsning.
Denne er den mest kendte, men den virker reelt set kun indtil træerne begynder at dø af alderdom. Til den tid, så slipper skovene næsten lige så meget CO2 ud som de optager (når træ rådner og formulder).

Dog er der forskel på hvilke type træer man snakker om. De hurtigvoksende som nåletræer, poppel, lind, birk, pil osv. er hurtige til at opsuge pæne mængder CO2, men vi snakker om træer der gennemsnitlig kun bliver op omkring 150-200 år.
Derimod, så er ege- og bøgetræer meget længerelevende, så derfor kan de over tid lagre mere end de andre træer (med mindre man snakker om taiga-nåletræer, som vokser meget langsomt og længe).

Tillige, så kan man også opbevare CO2 ved at bruge træerne som bygningsmateriale eller til møbler, så træet ikke forgår.

Men alt i alt, så gør farven på planter næppe den store forskel, hvad angår klimaproblematikken. I såfald skal du nok mest gøre dig i sølvbladede planter - men om det er strandgræsser, urter eller buske og træer er nok ikke videre vigtigt. ;-)

@Ayoe B. P.

Tak for dit svar.
Jeg forstår godt misforståelsen, men klima er jo mange ting, og den primære motivation for spørgsmålene med hensyn til klima er umiddelbart slet ikke så omfattende og globale, som du formoder.
Vi er såmænd kun inde i haven ved et lille hus på landet, hvor der står en luft/vand udedel til en varmepumpe, som jeg gerne vil hjælpe med noget varm luft, så den kan opvarme huset med et lavere energiforbrug end ellers.
www.klimadebat.dk/forum/luft-vand-varmepumpe-bunddaekke-til-udedel-d20-e3501.php

Politisk er der heller ikke meget i det (endnu). Det er nærmere blot en afsøgning af de tekniske og botaniske muligheder.

Måske jeg så alligevel godt må få svar på mine spørgsmål.? ;-)

Altså, kan se, at du har fået et svar inde på klimadebatten, Jakob. ;)

Men hvis det er sådan, at varmepumper virker, så burde alle huse bygges med påhæftet drivhus/vinterhave, hvor varmepumpen henter sin luft fra.

Selv ville jeg nyde den mulighed - men rent teknisk, så ville nogle små husstandsvindmøller eller solceller nok være bedre og lettere at indpasse i eksisterende bebyggelse, til at koble på fyret, for at spare på den sorte strøm, som vi ellers ikke kan undgå.

Og endelig, så vil et bunddække i såfald skulle være så mørkegrønt som muligt - altså på sydsiden og med en mørk vedbend eller lign. type planter, som er gode til at absorbere det røde lys (varme).

Håber det er nærmere det svar du leder efter. ;)

@Ayoe B. P.

Ja tak. :-)

Er en mørk sort af Vedbend mørkere end f.eks. en mørk sort af Vinca.?

Angående luft-vand varmepumpen, hvor bevoksning gerne må hjælpe med luftopvarmning til udedelen, så er jeg meget usikker på, hvad man kan gøre.
Frem for kun at gøre underlaget mørkt, så bør der måske også være en stribe lyst, som kan hjælpe den kolde luft væk.

Eller måske er det vigtigste i de fleste tilfælde, at der blot ikke skabes for meget læ eller modvind, og så er resten nærmest ligegyldigt.
Idéen om varm luft fra et drivhus kan lyde besnærende, men jeg vil gerne mane til omtanke. Det kan måske være en streg i regningen, hvis varmepumpen ikke kører i juli, når man gerne vil køle drivhuset, og når man gerne vil holde det varmt i oktober, så får man frosne tomater. Altså sådan meget firkantet skåret ud. ;-)