Forum

Drivhus – bare fordi det er gratis?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. juli 2019 kl. 8.44

En bekendt har fået tilbudt et gratis drivhus mod at pille det ned. Det er 9 m2 stort. Kvinden er enlig og har i forvejen en for stor grund i et sommerhusområde.
Der er rigeligt at se til i forvejen og der er ikke ret meget der lykkes. Ideerne er der, men det store havekendskab og tiden mangler, fordi der er mange andre ting der lokker eller skal gøres.
Jeg vil gerne råde hende, for det er jo ikke helt gratis at have et fungerende drivhus. Hvad er udgifterne og gevinsten og udfordringerne? Jeg har trods stor have aldrig haft drivhusdrømme og det der var på grunden, da vi købte huset, var flot grundmuret og med kittede ruder, men placeret uden tilstrækkeligt lys på grund af bygninger og høje træer. Det blev hurtigt omdannet til redskabsskur og fungerer godt som det :-).
Ingeborg

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 22. juli 2019 kl. 20.49

Har haft et gratis drivhus i nogle år nu
Der har ikke været mange udgifter.
Og alt bliver dyrket i kasser og krukker.
Kan det betale sig? Nej
Men at gå ud og hente sine egne tomater, agurker, peber og så blomster er tilfredsstillende.
Mvh

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. juli 2019 kl. 22.33

Ja, selvfølgelig er det dejligt at kunne hente egne varer i drivhuset, men det er jo kun halvdelen af historien, den anden halvdel er jo bekymringer om planternes trivsel, sygdomme, insektangreb, temperatursvingninger, vandingsproblemer osv.
Og da især når man ikke har en pind havetække. Der er jo også grænser for, hvor mange tomater etc. en enlig kvinde har brug for.
Hun har iøvrigt ingen bil og bor 10-12 km fra byen i et sommerhusområde. Jeg håber at kunne snakke hende fra det gratis drivhus. Det er jo ikke sådan at det er et længe næret ønske.
Ingeborg

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 22. juli 2019 kl. 22.45

Jo længere man bor fra butikker, des større er behovet for et drivhus.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 22. juli 2019 kl. 22.46

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 22. juli 2019 kl. 22.49

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 22. juli 2019 kl. 23.11

Jo der er der meget arbejde i et drivhus også og man skal da have lyst til det.
Har da daglige gang der også ligesom en runde i haven også er hverdag. Året rundt i al slags vejr.
Mvh

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 23. juli 2019 kl. 10.21

Ift spørgsmål herinde, så er min opfattelse, at de største problemer ligger i at få huset samlet og nivelleret - og ikke mindst beskyttet mod storme.

Lad hende da få det drivhus. Orker hun ikke at få det samlet, kan hun da bare give det videre.
Hvis hun dyrker i kapillærkasser - som jeg hader - kan det vel næppe gå meget galt. Hvem ved, måske er det netop dette, der vil lykkes for hende i haven?

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Madsen, 25. juli 2019 kl. 9.41

Jeg synes virkeligt det er dræbende når kloge erfarne havefolk vil fortælle mindre erfarne havefolk, hvad de kan og ikke kan eller hvad, der er rigtigt eller forkert. Det kan da godt ske at et drivhus ikke kommer til at fungere optimalt og det kan da godt være der er nogle planter i haven, der mistrives eller der lidt meget ukrudt hist og her, men man kan have have på mange forskellige måder. Og man kan knuselske sin lille grønne ukrudtplet ligeså meget som et poleret parkanlæg.. Bland dig udenom

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. juli 2019 kl. 10.48

@ Bente Madsen Glemte jeg at skrive, hvem der skal pille ned, hente og stille op? Kender jeg måske personen og alle halvt færdige projekter bedre end du? Iøvrigt er personlige ytringer ikke ok i dette forum. Det må du have overset.
Ingeborg

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 25. juli 2019 kl. 11.09

Tror da du så skal begynde med kun at stille ledende spørgsmål, hvis du ikke er interesseret i svar du helst ikke vil have.

Jeg synes din bekendt skal glæde sig til det lille drivhus, at hun ikke har havetække tja, det kan jo være det kommer..

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. juli 2019 kl. 12.21

I klartekst: Det forventes at familien stiller et fikst og færdigt gratis drivhus op for hende. Pille ned, hente og stille op.
Hvis jeg fik tilbudt et gratis drivhus - og det er jo ikke sjældent man kan få det tilbud, er der som regel også en grund til at det er et gratis tilbud. Tror nu at det tilbudte er ok.... sådan som det står.
Ok og tak for jeres svar.....
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Drivhus – bare fordi det er gratis?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Drivhus – bare fordi det er gratis?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider