Forum

Arbejdsfri, tid til haven, pas på

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. marts 2020 kl. 10.04

Jeg kunne tænke mig at mange, der ufrivillige er blevet arbejdsfrie i den næste tid, vil bruge noget tid i haven. Som pensionist er det ikke noget specielt for mig at kunne tage havearbejde når jeg har lyst…… Men jeg har bare ikke lyst, når det er koldt og vådt. Jeg vil ikke risikere en forkølelse og da slet ikke nu, hvor en uskyldig almindelig forkølelse vil gøre mig mere sårbar overfor andre virus. (Hedder vist vira i flertal).
Så jeg vil opfordre jer der fristes af havearbejde til at lade det ligge til bedre tider. Det nås jo altsammen.
Ingeborg

1 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 12. marts 2020 kl. 11.33

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 12. marts 2020 kl. 11.40

Her er både lagt første række kartofler (12 dage før normalt), og tilsåning med ærter og hestebønner er i gang. De første løg skal også snart sættes.
Det er blæsten og regnen, der kan holde mig fra køkkenhaven

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. marts 2020 kl. 12.17

Ja, mit indlæg var hellere ikke beregnet for “gamle garvede” havefolk, men gor dem, der pludselig har fået nogle ugers frihed og normalt sidder inden døre. Jeg er ikke garvet, kun gammel:-)
Ingeborg

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 12. marts 2020 kl. 17.53

Her er hestebønnerne sået og kartoflerne og dahliaerne er lagt til forspiring. Jeg er ansat i sundhedsvæsenet, så ingen ufrivillig frihed til mig.

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. marts 2020 kl. 14.50

Vi er to som er sendt hjem, men med instruks om at lave alt hvad vi kan hjemme fra. Samtidig er institutionerne jo lukkede, så spørgsmålet er hvor meget ekstra havetid der reelt bliver.... Jeg håber da at indhente lidt, for jeg har ikke engang fået forspiret hvad jeg burde.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. marts 2020 kl. 16.01

jeg er nok en bekvemmelighedsgartner og sætter ingen ære i at være den, der har de første kartofler, om overhovedet nogen :-). Men det er da min erfaring at selvom man for eksempel starter tidligt og før jord og vejr er ok, så når de der starter ved passende vejrlig lige så hurtigt frem til målet, om ikke før. Det gælder i hvert tilfælde for såning af mange ting. Starter man for tidligt i vindueskarmen, bliver det ofte noget skravl, som er længe om at komme sig udendørs.
Ingeborg

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. marts 2020 kl. 16.21

Jeg har også skåret meget ned på forspiringen, men nogle ting synes jeg nu nok det er nødvendigt med.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. marts 2020 kl. 10.17

På en måde forstår jeg ikke økologi i sammenhæng med fremdrivning af planter under kunstige forhold. Under økologi forstår jeg først og fremmest at alt sker på naturens betingelser, hvor dog drivhuse og mistænke etc. har deres berettigelse.
Ingeborg

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 14. marts 2020 kl. 13.08

Hej Ingeborg Hansen

Vindueskarme har vel også deres berettigelse. Selv økologer har vel potteplanter. Jeg har i hvert fald. Jeg nyder faktisk at gå og pusle om de små planter. I år er sortimentet blevet udvidet fra næsten udelukkende at bestå af tomatplanter til også at omfatte auberginer, peberfrugt og chili. Senere kommer skoleagurk og squash og endnu senere grønkål og basilikum.

Det gælder bare om, at man ikke har for mange på én gang. Lige nu har jeg 12-15 planter. Dem kan jeg godt overkomme at flytte lidt rundt på, efter hvor lyset er bedst.

M.v.h.

Doris Møller

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. marts 2020 kl. 13.50

Med kunstige forhold mener jeg kunstig eldreven belysning. Vindueskarmen må jo nøjes med naturligt indfaldende lys. Det stunt med at slæbe spirende planter fra det ene vindue til et andet har jeg droppet fuldstændigt. Dog har jeg hele vinteren haftven omvendt stor plastkasse med huller i toppen over min persille, som jeg kunne plukke af hele vinteren .... altså den udeblevne vinter indtil i dag.
Ingeborg

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 14. marts 2020 kl. 14.13

Små, lette plast-urtepotter kan samles på store underskåle. På den måde kan man transportere 5 ad gangen – 10, hvis man tager begge hænder i brug ;-)

Om få uger forventer jeg, at alle de forspirede planter kan stå på min altan døgnet rundt, med skyderuderne delvist åbne om dagen og lukkede om natten. Så er det slut med at flytte rundt!

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. marts 2020 kl. 18.52

Kære Doris
Hvis du har lyst til det er det fint for mig. Jeg gider bare ikke det der, fordi jeg har så meget andet at bruge tid og energi på. Den tid, hvor jeg havde lyst til det er forbi.
God weekend
Ingeborg

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 14. marts 2020 kl. 20.01

Jeg forspirer i en vindueskarm hvor jeg har mulighed for at supplere med LED vækstlys. Ellers bliver planterne for ringe. Om det er i tråd med økologiske principper skal jeg ikke kunne sige. Jeg er ikke filosof. Ud fra en nøgtern bæredygtighedsbetragtning er det nok ikke så tosset. De planter som jeg starter på den måde er jo planter med langvækstsæson hvor alternativet i mange tilfælde ville være en importeret vare fra dagligvarebutikken eller en forkultiveret plante fra plantecenteret.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 15. marts 2020 kl. 13.03

Hej Ingeborg Hansen

Jeg er ikke ude på at overtale dig til noget som helst ;-)

Men dette er jo en DEBAT, og eftersom jeg har stor glæde af at forspire 12-15 planter ad gangen, syntes jeg, at det ikke skulle stå uimodsagt, at det skulle være for besværligt eller ikke i pagt med økologiens principper at forspire indendørs.

Nogle har vel også læst forsidens artikler, hvor der fortælles om forspiring i store mængder. Og det lyder da lidt voldsomt. Derfor synes jeg, at jeg ville fortælle, at man kan nøjes med mindre og alligevel få meget glæde ud af det.

Jeg synes da, at det er glædeligt, at du trapper lidt ned. Du har en pragtfuld have, og du har lagt virkelig mange kræfter i den. Det er dig vel undt at slappe lidt af ;-)

M.v.h.

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Arbejdsfri, tid til haven, pas på«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Arbejdsfri, tid til haven, pas på

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider