Sprøjtede kartofler nej tak

www.dn.dk/nyheder/kartofler-bliver-sprojtet-13-gange-om-aret/

Jeg hader kartofler i forvejen, men nu kan jeg da få ekstra kvalme af den halve kartoffel, jeg nødtvungen spiser for at glæde min mand.
Vi køber økologiske kartofler, men der er langt imellem dem i butikkerne.
Egne kartofler til et helt år er vist ikke en mulighed for de fleste parcelhusejere?

Hvordan kan vi stritte imod disse giftknolde?
Ingeborg

Der er vist ikke andet for end lade være med at købe dem, når tilstrækkelig mange kunder gør det, må vi håbe på at avlerne vender mulen mod madposen.

Her kan vi godt dyrke kartofler til et helt års forbrug. Vi har 3 bede á 3,6 m2, og selv om vi spiser løbende af dem fra midt i maj, sætter vi nye, så den 1. august er alle 3 bede fyldte med kartofler.
Derudover dyrker vi i spande i drivhuset, og lidt i vinmarken, men der får de ikke vand, så udbyttet er meget ringe der.

Tak for svaret Lars
Det er ingen mulighed for os at være selvforsynende. Der er jo ikke kun dyrkningen, men også opbevaringen.
Vi fortsætter med at købe øko kartofler og små portioner, når det kun er gemalen der elsker kartofler dagligt.
Ingeborg

Selvom kartofler sprøjtes flere gange så er det ikke en fødevare der ligger højt når man undersøger for pesticidrester. Se f.eks.

www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Pesticider/Rangordning%20af%20pesticider%202016.pdf

Man behøver mao. ikke være bange at spise konventionelle kartofler, men hvis man vil støtte dyrkning uden sprøjtning i det omfang kan man selvfølgelig vælge økologiske.

Hej Ingeborg

Ja, det er vist en god ide at passe lidt på med, hvilke kartofler man spiser.

Kartoffelavlerne her i Danmark har fået dispensation til at bruge Reglone, som EU ellers har forbudt anvendelsen af, fordi stoffet anses for helbredsskadeligt.

www.dn.dk/nyheder/trods-eu-forbud-danske-kartoffelavlere-ma-igen-bruge-farlig-sprojtegift/

I øvrigt deler jeg din opfattelse af kartofler. Nu, hvor der er så mange gode grønsager, gider jeg ikke rigtig spise kartofler.

M.v.h.

Doris Møller

Om der er pesticidrester i knolden eller ej ændrer jo ikke ved at den megen sprøjtning påvirker natur og grundvand - det handler ikke kun om egen sundhed, men også vores fælles værdier.

Forbandet svineri, at ét erhverv kan vedblive at forurene med myndighedernes velsignelse. Gid vi snart får en landbrugsstøtte, hvis størrelse afhænger af landmandens miljøindsats.

Jeg vælger altid danske og helst økologiske grøntsager. Hvorfor filen skal vi have alt det spanske, polske og øvrige udenlandske kram? Har vi ikke nok tomater, gulerødder og æbler eller sågar kartofler her i Danmark?
Man kan sagtens sige at man ikke vil købe udenlandsk, men hvad gør man, når man bor et sted med en enlig Fakta butik og 20 km til næste butik?
Jeg tænker da også lidt på, hvor alt det vand, der er i vandmeloner og f. eks. Pomelo kommer fra? Spildevand, flodvand? Hvis jeg tænker i baner, får jeg det dårligt.
Ingeborg
@Doris - desværre er jeg gift med en mand, der ikke kan undvære kartofler. Kender flere, der har det på den måde. Jeg kan være med, hvis jeg får en melet kartoffel, men de der geleagtige faste klæbrige kan jeg ikke spise. Desværre er bagekartofler i dag heller ikke til at stole på, men klæbrige.

Hej Doris. Reglone er ikke et et middel der går i knoldene og det er ikke pga. Forbrugersikkerhed at EU har forbudt det. Det er pga fare for mennesker og dyr i nærheden når det benyttes.

Hej Claus K. Madsen

Ja, det har jeg hørt om i radioens P1. Problemet er dog, at Reglone ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Philip Grandjean, der er ekspert på området, fortalte, at der foreligger bedre undersøgelser for et meget beslægtet stof, og disse undersøgelser viser stor risiko ved brug. Derfor anser Grandjean Reglone for meget betænkeligt at bruge.

Problemet er, at sådan som systemet fungerer nu, kan manglende undersøgelser angående helbredsrisiko ikke stoppe nye kemikalier. Man kan først forbyde dem, når de faktisk er undersøgt, og undersøgelserne viser risiko. Det er den omvendte verden.

Jeg kan ikke lige nu huske, hvilket program, jeg hørte. Måske Orientering.

Problemet er også, at man INTET ved om, hvordan en cocktail af forskellige kemikalier, der sprøjtes med, påvirker miljøet eller helbredet hos mennesker, der enten arbejder med sprøjtegiftene, eller mennesker, der spiser fødevarerne.

M.v.h.

Doris Møller

Hej igen Ingeborg Hansen

Hvad siger gemalen til tilberedte retter af kartofler? Almindelige vandkogte kartofler er der ikke meget ved.

Men en god kartoffel-porresuppe med purløg og bacon-terninger er dejlig.

Ovnstegte pommes frites synes jeg også, er helt fine. Det tager selvfølgelig lidt ekstra tid at stå og skære kartoflerne ud.

Eller den gode gamle ret: flødekartofler. Det kan da også gå an!

M.v.h.

Doris Møller

Hej Doris. Jeg kunne forestille mig at Grandjean har draget paraller mellem reglone (diquat) og paraquat (forbudt i DK siden 1994). Ingen bestrider at diquat er giftigt, men selv Grandjean må vel anerkende at det skal være tilstede for at gøre skade. Stoffet er aldrig fundet i danske kartofler til konsum så nogen fare for forbrugerne kan der ikke være tale om.

Hej Claus K. Madsen

Altså, det kan godt være, at Reglone ikke kan spores i kartoflerne. Men stoffet forvinder vel ikke, og er pist væk? Der må jo stadig være tale om en forurening af miljøet, som sammen med anden sprøjtegift kan udgøre en farlig cocktail.
M.v.h.

Doris Møller

@Doris Møller
Selvfølgelig kan jeg lave mad, men om noget, synes jeg det er en pestilens hver dag at finde på noget. (Undskyld til alle, der må sulte, det har jeg prøvet i min barndom).
Jeg behøver ikke varm mad hver dag, men er så heldig at min mand kan lave almindelig husmorkost og gerne gør det. Jeg spiser det, selvom han eksperimenterer.
Jeg ved ikke, hvordan andre har det, men jeg kan “smage” uden at smage, hvordan ingredienser passer sammen. Det kan min mand ikke! Kan i fornemme eller i forvejen smage, hvad der går sammen?
Når man har det som jeg, laver jeg ofte større portioner til nedfrysning og gerne mad til flere dage. Hvis jeg var alene, fik jeg måske en god bøf engang imellem og grøntsager, men slet ikke hver dag. 1 times arbejde for et kvarters måltid er ikke min første prioritet.
Jeg erstatter altid kartofler med gulerødder og grøntsager.
Ingeborg

Hej Doris. Nej, det er desværre ikke bare pist væk. Når man bruger det i en kartoffelmark får det topene til at visne uden at at stoffet transporteres ned i knoldene. Det er fidusen ved det, om man så må sige.
Stoffet vil så sidde på de visne toppe og jordoverfladen. Det er sådan at det binder meget kraftigt til jord, især lerpartikler og organisk materiale. Bindingen er så kraftig at stoffet ikke påvirker den næste afgrøde og det siver heller ikke sådan lige ned medmindre selve jordpartiklerne flytter på sig.
Med tiden bliver stoffet så nedbrudt af mikroorganismer, men det går desværre forholdsvis langsomt.
Umiddelbart-uden at være ekspert i pesticider- tror jeg det største problem med reglone/diquat er faren for at skade dyr der befinder sig i marken under selve behandlingen.
Som sagt, kan man ikke sige at der en fare for forbrugerne ved at spise kartoflerne.

Hej igen

Måske skal det lige tilføjes, at det link, du bringer, beskæftiger sig med pesticid-rester, og Reglone er vel ikke noget pesticid. Desuden er det ret gammelt: nemlig fra september 2016, og derfor siger det jo ikke noget om nutidige forhold.

M.v.h.

Doris Møller

Hej Doris. Jo, herbicider som reglone hører ind under paraplybetegnelsen pesticider og indgår altid når myndighederne opgør f.eks. pesticidrester i grundvand osv. Der findes nyere tal i den årlige opgørelse af pesticidrester i fødevarer. Jeg tror ikke du vil finde den store forskel på kartofler i 2016 og 2019. Jeg ved ikke om der er nyere udgivelser som sammenligner forskellige råvarer på en enkel måde sådan som linket i indlæg 4.

Burde det ikke i det mindste være et krav, at det skal stå tydeligt på posen (dødningehovedsymbol?), når kartoflerne kommer fra en kartoffelavler, som har forurenet sit økosystem med et ulovligt sprøjtemiddel.?

20. august 2020
www.dn.dk/nyheder/miljostyrelsen-ignorerede-forskeres-rad-om-ikke-at-tillade-farlig-sprojtegift/
Citat:
---
I februar 2020 blev sprøjtegiften Reglone, som bruges på kartofler og spinatfrø, forbudt i hele EU. Giften er meget farlig for insekter, planter og mindre dyr, når det sprøjtes på markerne.
Men på trods af både EU-forbud og dødningehovedsymbolet på midlet, valgte Miljøstyrelsen alligevel at give danske kartoffelavlere lov til at bruge giften. Først fik styrelsen dog ekstern rådgivning fra forskere for at være på den sikre side.
Men nu viser det sig, at Miljøstyrelsen slet ikke lyttede til den rådgivning, de selv havde bedt om. Det skriver Politiken, der har fået agtindsigt i kommunikationen mellem Miljøstyrelsen og den uafhængige forskningsvirksomhed DHI.
---

@Claus K Madsen

Er du nu helt sikker på, at det klogt af dig at love læserne, at det er ufarligt at spise de sprøjtede kartofler.?
Er det garanteret 100% sandt i enhver situation, så er det jo godt, og så er det hjørne af sagen ikke længere. Men det lyder ikke ligefrem som et miljøvenligt budskab, og det må nok kunne blive en flov historie senere at skulle trække i land på det.

Kartofler i butikken er med jord på, så de personer, der skræller kartoflerne må vel blive udsat for giften.?

Og hvordan går det med at putte skrællerne i den økologiske kompost, som senere skal bruges til alverdens forskellige økologiske afgrøder.?

Og hvordan f.eks. med de kunder, som spiser bagekartofler, pillekartofler eller kartofler med skræl på.?

Hej Jakob. Pesticidanalyserne udføres med skræl. Ellers har jeg sådan set ikke noget at tilføje, men jeg vil gerne bøje det i neon igen:

Konventionelle danske kartofler har et lavt indhold af pesticidrester sammenlignet med andre grøntsager selvom det er en afgrøde som sprøjtes flere gange. Indholdet er også lavere end i udenlandske kartofler.

Reglone/diquat er aldrig påvist i danske spisekartofler.

Selvom Reglone ikke udgør en fare for forbrugeren kan der være andre helt legitime årsager til at vælge kartofler hvor midlet ikke er brugt. Såsom hensynet til faunaen i marken.

@Claus K Madsen

Det er i grunden nogle helt utroligt dygtige kartoffelavlere, som kan pøse en gift ud, som bliver længe i jorden, men på den jord, som følger med kartoflen, når den graves op, der er der ingen rester af giften. Har de monteret et elektronmikroskop på kartoffeloptageren, eller hvordan frasorteres de giftige jordpartikler i praksis.?

Når man siger ja til disse giftbefængte konventionelle kartofler, så siger man samtidigt ja til, at udviklingen af de mere økologisk bæredygtige metoder bliver forsinket:

Ny maskine kan erstatte kemisk nedvisning i kartofler
mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/jan/ny-maskine-kan-erstatte-kemisk-nedvisning-i-kartofler/

Jakob, hvis man endelig skal bekymre sig hvorfor så ikke bruge krudtet på noget som faktisk bliver påvist i kartoflerne? Det hyppigste er svampemidlet Pencycuron som blev fundet i 5 af 47 prøver (nyeste tal fra 2018, nye og almindelige kartofler).

Ser spændende ud med den maskine. Vi må krydse fingre for det bliver en succes og håbe at den også er bedre for dyrelivet i marken.

Slettet af administrator 27. august 2020 kl. 9.25.

Er rapporterede...

"Kartofler er kilde til syv procent af de rester af sprøjtegift, vi indtager med maden."

God oversigt fra DN:
www.dn.dk/nyheder/9-fodevarer-er-kilde-til-over-60-af-sprojtegiftrester-i-kroppen/?utm_source=DN+Nyhedsbreve&utm_campaign=b95c34c1dc-EMAIL_CAMPAIGN_2020_08_27_11_16&utm_medium=email&utm_term=0_16ebc33b07-b95c34c1dc-44259178&mc_cid=b95c34c1dc&mc_eid=d532b8628b

At spise konventionelle, pesticidholdige fødevarer er et personligt valg - vælger du for dine børn og børnebørn?

7% indtaget, 3% risikoen. Dermed er kartofler på en ottende plads over varer bidrager til det såkaldte "hazard index" for pesticid eksponeringen.
Jeg kan vist ikke linke direkte, men hvis man vil nørde mere i det er der en henvisning til "Pesticide Residues in Food on the Danish Market" på denne side:

www.food.dtu.dk/nyheder/2019/05/ingen-sundhedsmaessig-risiko-fra-pesticider-i-danskernes-mad?id=47acdd1d-1e3b-490c-867c-8fadbfa50127

Se tabel 15 og figur 8 og 9 vdr. ovenstående.