Skvadderkål.

Hvad er skvadderkål i familie med? hvad er dens latinske navn? hvilkent samfund hører den til? håber virkelig jeg kan få noget hjælp.

Hej Maria
Skvalderkål – kaldes på latin Aegopodium podagraria. I haven betragtes den som frygtet ukrudt – og ukrudt er vel bare noget, vi ikke ønsker. Det er en staude, d.v.s. en flerårig plante, der kan formeres ved såvel frø som deling.

Vokser vildt i Europa og Asien og er indført til Danmark som køkkenurt og eller lægeplante. Prøv at se på efternavnet – den har været brugt mod podagra.

Selvom den hades som haveplante fordi den breder sig helt vildt – er det en fin bunddækkeplante, da den vokser under alle tænkelige forhold, og er fin i buketter, bl.a. sammen med roser.

Ja. bevar mig vel, jeg har hele haven fyldt med det m.hvor dan kommer man det til livs? men man kunde måske få glæde af den, hvis man en dag fik "podegra" det er have pest.

m.v.h. N. R.

Hej N R.

Hvis du vil skvalderkålene helt til livs, må du nok rydde hele haven, fx. med en buskrydder. Så får du fat i en fræser -og sår græs. Når du har passet din græsplæne med vand og gødning og klipning gennem en sommer, ser du ikke mere til skvalderkålene – før du igen får lyst til at dyrke blomster! Spøg til side, jeg synes Boi Jensen synspunkt taler for sig selv.

Havepest, som du nævner, er en anden plante, som heller ikke er i kridthuset hos havefolket. Det latinske navn er Campanula rapunculoides, eller på dansk Ensidig klokke. I mit haveleksikon kaldes den et meget besværligt ukrudt i haver. Det er ikke så længe siden, jeg for første gang fik besøg af sådan et par stykker. Jeg kendte dem ikke, de var trængt gennem hækken ind i haven, som fremmede, der søgte asyl. Da jeg spurgte dem, hvad de havde på hjerte, svarede de noget undvigende: Åh, vi vil ikke gøre så meget væsen af os, men vi fandt, at der her var en lille krog, hvor vi kunne lune os lidt. Det, de havde på hjerte, som de var for blufærdige til at fortælle mig, viste sig senere på sæsonen, at være sommerens smukkeste blomster! Det er altså ikke sådan med det ukrudt, nu har jeg de "bæster" flere steder i haven og er ikke længere så nænsom mod dem. Men udrydde dem helt kan jeg heldigvis ikke.

Med ensidig klokkeblomst hilsen, Knud

Hej

Spis Skvalderkålen. I salatskålen eller som fint hakket drys på mad. Helst unge skud.

Det gør jeg, men jeg kan selvfølgelig ikke nå at rydde hele haven.

vh. Leila

Hej

Spis Skvalderkålen. I salatskålen eller som fint hakket drys på mad. Helst unge skud.

Det gør jeg, men jeg kan selvfølgelig ikke nå at rydde hele haven.

vh. Leila

Hejsa N.R.

Har også haven fyldt med skvalderkål. Da vi flyttede ind for 3 år siden havde haven ik været passet i ca 12 år. Jeg siger dig den var fyldt godt op med skvalderkål (og andet forfærdeligt flerårigt ukrudt – heldigvis ikke padderokker). Du kommer den nok aldrig helt til livs medmindre du vil investere formuer i din have (vi snakker om jordskifte osv), det skriver jeg fordi det i mit tilfælde jo desværre ikke kun er stakkels mig der har den i haven... nej, den kommer jo væltende ind fra den anden side af hækken også. Så jeg tager kampen op HVERT år – det spirer som regel FØR alt andet – ud og pluk det grønne af de nye skud, HVER uge, helst flere gange. Det handler om at sulte de stakkels planter. Og dermed ikke sagt at du nogensinde kommer af med din ukrudt, men det har da gjort min have have lidt kønnere. Gør som mig, lev med det og hold det nede på bedste vis. Kampen mod en skvalderkål fri have er laaaang og kræver ofte at naboen er med i kampen.

Nadia

PS. startede med en opgravning af alle de rødder jeg havde mulighed for at komme til (mange flotte stauder bl.a. en stor pæon var jo også fyldt med skidtet), de ligger ikke så galt dybt og kan nemt ''fanges'' med en greb. Du skal dog vide at hver enkelt lille stump rod der knækker af og bliver liggende i jorden bliver til en ny plante. Held og lykke med det ;-)

Jeg gravede og gravede skvalderkålrødder op, hev planter op. Så lagde jeg sort plastik over det "angrebne" og det var det. En sjælden gang kan der komme et par enkelte blade op, men det er da til at holde ud. Jeg har også et sted hvor jeg efter at have fjernet plastiken, har lagt barkflis på, der ser jeg aldrig skvalderkål mere.

Skvadderkål er i familie med min mor.

Ergo er den også i familie med mig.

Hejsa N.R.

Har også haven fyldt med skvalderkål. Da vi flyttede ind for 3 år siden havde haven ik været passet i ca 12 år. Jeg siger dig den var fyldt godt op med skvalderkål (og andet forfærdeligt flerårigt ukrudt – heldigvis ikke padderokker). Du kommer den nok aldrig helt til livs medmindre du vil investere formuer i din have (vi snakker om jordskifte osv), det skriver jeg fordi det i mit tilfælde jo desværre ikke kun er stakkels mig der har den i haven... nej, den kommer jo væltende ind fra den anden side af hækken også. Så jeg tager kampen op HVERT år – det spirer som regel FØR alt andet – ud og pluk det grønne af de nye skud, HVER uge, helst flere gange. Det handler om at sulte de stakkels planter. Og dermed ikke sagt at du nogensinde kommer af med din ukrudt, men det har da gjort min have have lidt kønnere. Gør som mig, lev med det og hold det nede på bedste vis. Kampen mod en skvalderkål fri have er laaaang og kræver ofte at naboen er med i kampen.

Bodil

PS. startede med en opgravning af alle de rødder jeg havde mulighed for at komme til (mange flotte stauder bl.a. en stor pæon var jo også fyldt med skidtet), de ligger ikke så galt dybt og kan nemt ''fanges'' med en greb. Du skal dog vide at hver enkelt lille stump rod der knækker af og bliver liggende i jorden bliver til en ny plante. Held og lykke med det ;-)

Jeg ved at hvis du laver en stærk te af brændenælder og vander med det ud over bladene på din skvadderkål får de det "dårligt" og ofte dør de så. håber du/I kan bruge dette lille råd
god sommer vh tine

Sjovt nok Tine.

Men er din opskrift god får du en flødekaramel til jul. Måske kan brændenælderne udryddes i samme omgang, de har også rødder på samme måde – nærmest. Et indfiltret net der med lidt fantasi kan forveksles med edderkoppespind.

Pudsigt nok kan der utallige steder læses at netop den vandige opskrift med brændenældete er nærmest den rene kvælstof til at få gang i groerriget og planterne får en en rigtig frisk grøn farve. håp

Et af de bedste råd jeg har hørt er at give børnene lommepenge efter hvor mange meter skvallerkålsrødder de kan få op. Tror det var Ryge Olslen der havde det i et TVprogram.

Det er i øvrigt en skærmplante.

Skvadderkål er en lægeplante.

Har du gigt, ja så kan du ikke undvære den.

Du skal spise de unge skud, hvis du har ondt de hjælper mod feks. hovedpine,ondt i led, eller andre steder. Det er da bedre end at tage medicin.

Hilsen Gunhild

...hvad skal temperaturen være, for at skvadderkål har det bedst? og kan den vokse i skygge hele tiden uden at dø?

Tak for hjælpen!

Hej AC.

Jeg tror ikke skvaderkål kan have det dårligt. :)
Og den kan vokse overalt!

Hilsen Christina

Det er dog forfærdentligt at der ikke er nogle som kender et godt råd mod skvalderkål udover det med Roundup eller eddikesyre som pensles eller forstøves på, hvorefter planten hensyner. Det samme gør vi mod snerler og lignende i stille vejr. For ingen planter lever videre af dét, men vi er mange lidelsesfæller. – Og nu får jeg høvl igen.

– Men jeg er over den vanskelige alder. håp

Hej Hans -Åge og i andre.

Jeg ved godt at man ikke må nævne de grimme bekæmpelsesmidler og slet ikke herigennem. Jeg selv går ind for brugen af ugiftige metoder, men jeg vil alligevel tillade mig at nævne at,hvis skvalderkål. padderokker eller tidsler bliver et stort problem vil jeg selv ty til brugen af Glyfosat eller Round up, lige som Søren (Søren Ryge) og så få problemet løst en gang for alle. Hvis man skal bruge mange år, masse af timer og evt. tab af dyre planter. Måske når man at blive uvenner med naboen, før man for bugt med dem. Så vil jeg hellere tage "tyren ved hornet" og evt sammen med naboen lægge en strategi og sammen få den/dem bekæmpet. Jeg har set mange mennesker opgive både køkkenhave og prydhave af samme grund. Dog er det vigtigt at disse sprøjtemidler ikke bruges som en erstatning for hakke/lugejernet. Når man har fået bugt med problemet skal man herefter forebygge at det opstår igen med de tidligere nævnte "øko-metoder". Hvis man har skvalderkål stående et sted, hvor man kan komme til med en græsslåmaskine, eksempelvis ved etableringen af en ny græsplæne kan man godt undvære giften og bruge stress-metoden over for den. Har man meget lidt af den er det også en god ide at håndluge den væk. Men står den under en hæk, hvor den kan være svært at bekæmpe kan man smøre den blade med en mild opløsning glyfosat og dermed undgå at sprede midlet ud over det hele. Ofte er problemet at mange bruger disse sprøjtemidler uhensigtsmæssigt og dermed bidrager med et voldsomt overforbrug. Jeg møder stadig mange haveejere, der tro at giften skal vandes ud (for det gjorde man jo før i tiden) og så i store mængder at man kunne udrydde en fodboldsbane med samme mængde. Benytter man ca 10–15 ml glyfosat til en halv liter vand og herfter smør vandet på bladene med en pensel kan kan nå rigtig lang, uden at skade miljøet nævneværdigt. Bruger man eddikesyre, saltvand eller fedtsyrer (nonansyrer) skader man også miljøet, på den ene eller anden måde. Står den et sted, hvor den ikke gør fortræd, så lad den dog stå. Hos mig er den en tryet planteart, da den som regel ender i munden på vores kaniner, ligesom alt det andet ukrudt. Men jeg bruger også barkflis, kompost og cirkelhakker til bekæmpelse

Haarj allesammen,

man kan også hælde vand på og så hive dem op med rod, og blive ved til de allesammen er væk, en uge senere vil dem man ikke fik op første gang begynde at spire og så kan man gøre det igen, til de er væk, det har vi grort hjemme hos mig og det virker, vi har ikke mere skvadderkål!

Hejsan!

Jeg laver koreansk kimchi af skvadderkålen! Det bliver meget lækkert. Har lært det af min koreanske svigerinde.

Må jeg få opskriften på Kimchi da jeg har rigtig meget af skvadderkål.

De små friske nye blade er også gode at spise rå, da de hjælper hvis man har ondt i ledene (skvadderkålen er en gammel lægeplante).

Fnis

Jeg har fundet en god balance med skvadderkålen:

1. Gennemgår mine bede hvert tidligt forår (februar/marts) hvor jorden er fugtig og let at løsne. Jeg løsner først med en gravegreb, og så er det på knæ med en gravegaffel i plastik. Samtidigt tages brændenælder mv. Problemet er begrænset væsentligt efter en rimelig indsats over nogle få år, og det er skønt at komme tidligt i haven.

2. Det jeg ikke fanger tidligt, sultes ved plukning i løbet af sæsonen.

3. De får lov at vokse under hækken, hvor de begrænses af græsplænen. Fin bunddække og salat!

4. Jeg plukker alle blomster jeg opdager. Er ganske korrekt pæne i vaser. Ukrudtsblomster lægges IKKE i egen kompost.

5. Vores ene nabo dyrker skvaderkål, brændenælder, brombær og andet godt mod et trådhegn. Jeg snupper alle de tidlige planter jeg kan nå gennem hullerne og senere blomsterne. Har gravet en barriere ned mod rødderne, og dyrker sejlivede stauder mod hegnet. Nogle har allerede invaderet deres have.

Jeg syntes at der findes langt værre ukrudtsplanter, f.eks. snerle (meterdybe rødder, umulige at grave op), brombær (direkte ondskabsfulde) og japansk lygte.

Husk at der også findes godt ukrudt, som bør få lov at vokse hvor de ikke generer:
Vejbred er f.eks. rigtig god at gnide med når man er blevet snigløbet af en brændenælde. Også god at putte i skoen ved vabler...

Brændenælder er sunde og godt for meget – bl.a. Nældens takvinge.

Og brombær smager jo forrygende...