Forum

Kork elm

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anette Udengaard, 22. september 2006 kl. 15.57

Hej alle

Nu hvor jeg fik et brugbart svar på mit første indlæg prøver jeg igen med min store pinsel – kork elmen (det er i hvert fald hvad jeg har fået at vide den hedder).

Det er et meget specielt træ med en meget ru bark. Der er bare det at det sætter nye skud fra rødderne. De nye skud kommer med ca 1–2 meters mellemrum så jeg har små træer overalt – i drivhuset, staudebedet, græsplænen m.v. i en radius på op til 10 meter! Det er et mareridt.

Træet måtte egentligt godt blive stående hvis det ikke var for alle de nye skud, men er der noget jeg kan gøre? Eller skal hele træet ned og i så fald forsvinder de nye skud så også når hovedstammen bliver fældet? Skal man sætte en kile i roden så der kan komme vand ned eller skal hele rodsystemet op?

Jeg håber der er nogen derude der kender denne rædsel af et træ og ved hvad jeg kan gøre.

Hilsen
Anette

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 22. september 2006 kl. 16.10

Hej Anette
Problemet er kendt – og mange har i tidens løb formeret korkelmen på den måde, at rodskud blev gravet op og foræret til venner og bekendte.

Du kan ikke være sikker på, de forsvinder hvis du bare fælder træet, men et kendt "giftmiddel" er at slå et kobbersøm i stubben, alt stærkere kemi kan give andre problemer.

Iøvrigt vil du få problemer med at træet går ud alligevel, når elmesygen opsøger dit træ. Til trods for at mange i begyndelsen af elmesygens hærgen troede at den kun gik ud over almindelige elm, har de nu måttet erkende at den også tager de forskellige prydelm. Der findes et par dværgformer, hvor elmesygen ikke er set endnu.

Derfor bør vi ikke plante elm for tiden, for det er bare med til at forlænge sygdomstilfældene.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 22. september 2006 kl. 20.59

Korkelmen er et overmåde flot træ, som kun bliver flottere med alderen, så jeg synes det vil være synd og skam at fælde det. Vores stod uheldigvis der, hvor vi nu har besluttet at bygge ud fra stuen, så det er netop blevet fældet. Det tog mig ca. 1 time at grave rup stub op incl. de omtalte rodskud. De går ikke dybt, og jeg synes ikke det har været et stort arbejde at fjerne dem i tidens løb.

Det er muligt, som Boi skriver, at elmesygen vil gøre det af med din korkelm, Anette. For 7–8 år siden fjernede vi to gamle elm, straks de viste tegn på elmesyge, i håb om at skåne korkelmen for denne forbandelse, og det blev altså mig selv, der blev træets banemand. Min trøst er et nyt flot skud, som jeg har pottet og vil sætte på græs til foråret. Her skal plæneklipperen nok holde eventuelle rodskud i ave.

Jeg har naturligvis ikke noget ønske om at forlænge elmesygens hærgen, Boi, men jeg har lovet min gamle korkelm, at det ikke bliver mig, der afskærer dens arvefølge.

Venlig hilsen., Knud

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. september 2006 kl. 21.45

Hej alle
Hvis man køber en korkelm, der er podet, er man helt fri for rodskud.

Men det er svært at finde en planteskole, der har ofret podearbejdet på et træ, der sansynligvis alligevel vil dø om nogle år. Det tog 15 år inden vores blev angrebet og døde. Nabotræer er en hængeelm og guldelm, der lever i bedste velgående. Alle andre elm på gården er døde eller fældet.

Angående rodskud er et gammelt råd at ''ringe'' hovedtræet, så det dør langsomt(over flere år), så kommer ingen rodskud. Det er meget effektivt ved popler.

Anne Marie

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 28. september 2006 kl. 20.25

Jeg har haft en stor korkelm som elmesygen tog sig af, men nu har jeg også problemer med rodskud.

Kan ikke anbefales i en have.

Nyt svar til emnet »Kork elm«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-post-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kork elm

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…