Forum

Læhegn

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Heidi Solvang, 12. maj 2009 kl. 22.51

Som ny gårdejer er jeg i vildrede mht hvad jeg skal sætte som læhegn (eller hedder det naturhegn eller skelbeplantning?!).

Der er ingen eksisterende beplantning hvor vi ønsker læhegnet.

Læhegnet skal være ca. 100 m langt.

Det skal være ca. 2–2,5 m højt og ikke meget mere end 1,5 m bredt.

Det skal passe sig selv! Og det skal vokse hurtigt op og være til gavn.

Vi har tænkt på hassel og syren og Navr som mulige planter i læhegnet.

Men er der andre og bedre alternativer til et læhegn der ikke må være for bredt og ikke for højt og alligevel så tæt at blæsten ikke kommer til os?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. maj 2009 kl. 7.58

Hej Heidi Solvang

Hvor spændende at gå igang med at planlægge et levende hegn, som giver karakter til landskabet og som skal stå i mange år frem – også når I engang ikke længere kan holde øje med det.

I har da helt bestemt brug for at finde al god erfaring fra andre, så jeg vil foreslå, at I finder frem til Skov-info, som har selvstændigt hefte om læhegn. Skov-info udgives af Skov- og naturstyrelsen i samarbejde med Skovdyrkerforeningen, Hedeselskabet,Forskningscentret for Skov og Landskab og Dansk Skovforening.

Ved at bruge den viden, som er samlet i Skov-info, får I på en overskuelig måde taget stilling til jordbund, vindforhold, den ønskede blivende højde og bredde, pleje og de landskabelige hensyn – og så er der grundlag for succes både i starten og på længere sigt.

Planteskoler som kan hjælpe med den praktiske del, når beslutningerne er taget, kunne for eksempel være Hjorthede Planteskole som er en specialisterne på det planteudvalg, som bruges til levende hegn.

God arbejdslyst og glæd Jer til den første kop te i læ!

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Heidi Solvang, 13. maj 2009 kl. 8.32

Hej Lone

Ja det var bestemt et sted at starte...Jeg har kigget på skov-info og fundet flere planter vi også finder egnede bl.a. bærmispel.

Tak!

Vi vil ikke have noget i med tjørne!

Ingen af os har "grønne fingre" og vi ville blive glade for ideer til beplantning. Vi skal også finde ud af hvad der kan plantes sammen og hvad der ikke dur her i den østjyske muld i sol og blæst.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Frederiksen, 13. maj 2009 kl. 12.18

Hej. Jeg synes, at når I går i gang med at plante et nyt læhegn, så kig på mange bærbuske. Mange af dem vokser hurtigt, og samtidig giver de føde til de vilde dyr. Såvidt jeg ved, er stikkelsbærbuske rimelig nøjsomme. Det samme gælder, igen så vidt jeg ved, hindbærbuske, nøddebuske.

Venlig hilsen Hanne

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. maj 2009 kl. 18.11

Hej Heidi
Fint at gå i gang med et læhegn, men vent med plantning til efter løvfald i efteråret. Om du søger information på Skovinfo eller andre steder er i grunden lige gyldigt, bare du får noget, der nogenlunde opfylder dine kriterier.

Et hegn passer ikke sig selv – selvom mange tror det, så en vis pasning skal påregnes, specielt de første år er det vigtigt at der hakkes mellem buskene og senere kan der bliver tale om at klippe lidt i hegnet, hvis det går ud over, hvad du ønsker – f.eks. en årlig beskæring.

Du lægger op til en enkelt række, men må ikke tro, du kan holde det 1½ meter i bredden uden beskæring. Desuden er det ekstremt vigtigt at sørge for at plante noget, der giver farver og tiltrækker insekter og fugle, så er der altid noget ekstra udover planterne. Dine plantevalg kunne være Malus sargentii (sargentsæble) Syringa Josikae (ungarsk syren) Amelancier Spicata (bærmispel) Lonicera Xylosteum (dunet gedeblad) og så behøver du egentlig ikke flere planter. Om du så skal plante 5 ens ved siden af hinanden for at fremme synet af den enkelte plante, må du selv finde ud af, men det vil give en god virkning. Husk at prisen på planterne er bedst, hvis du køber et helt bundt (25 stk.) ad gangen, så det kan være du skal nøjes med 3 slags og plante med godt en meters afstand.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Heidi Solvang, 13. maj 2009 kl. 18.38

Tak for svaret.

Jeg er klar over at kravene til læhegnet måske ikke kan opfyldes 100% men at hakke og "trimme",- det burde kunne overkommes.

Også tak for planteeksemplerne... det er skrevet bag øret.

Nyt svar til emnet »Læhegn«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Læhegn

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider