Forum

Figen, blåbær, brombær, vinplante

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Amir E., 7. oktober 2011 kl. 13.59

Hej,
Jeg er helt grøn, både hvad angår forummet herinde og planter generelt.

Men i år besluttede jeg mig så for at eksperimentere lidt med forskellige frugtbærende planter i krukker på altanen.

Jeg nævnt i overskriften har jeg figen, blåbær, brombær og en vinplante i krukke på altanen.

Har i nogen råd til hvad jeg skal gøre her i vinterperioden? Skal de stadig vandes? gødes? flydende gødning? er det normalt at de skal miste deres blade? (jeg kan se figentræet og brombærplanten er ved at miste blade. Vinplanten har mistet alt hvad den havde for længst.)

Som sagt så håber jeg at der er en masse af Jer der kender til disse planter og har råd til en grøn elev i feltet.

mvh Kevin

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 8. oktober 2011 kl. 18.21

Det er alle løvfældende planter og de bliver ikke stedsegrønne fordi de plantes i en krukke, så det er helt naturligt de smider bladene nu.

Frugtbærende planter i krukker gødes fra april-maj til juli med flydende Hornumgødning eller lign. Følg brugsanvisning på pakken.

Overvintring af frugtbærende buske i krukker sker bedst ved, at de stilles forholdsvis tørt og de vandes kun lidt i tilfælde af, at jorden er ved at blive helt udtørret. For figen, brombær og vin er det vigtigt at krukken så vidt muligt holdes frostfri, da rødderne tåler mindre frost end toppen. Stil evt. krukkerne helt ind mod muren og pak noget isolerende omkring på ydersiden. Det kan også være en god ide at stille krukkerne på en flamingoplade til at isolere for frost nedefra.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Amir E., 1. november 2011 kl. 13.44

tak for dit uddybende svar Villy!
Ved du om nogen af dem skal beskæres? De er alle købt i år, og har ikke for alvor givet frugt endnu.
Idéen med flamingo pladen vil jeg tage til mig. Tak for det!

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 1. november 2011 kl. 17.45

Vinen beskæres helst inden jul. Den skal hae lov at vokse 20-25 cm om året, den øvrige del af topskuddet bortskæres. Evt. sidegrene skæres tilbage, så de kun får lov at beholde 2 øjn af årets tilvækst.

Hos brombær fjernes skud fra sidste år, medens skud fra i år får lov at forblive, da det er på disse skud der kommer brombær næste år. Er de nye skud meget lange, kan de evt. skæres noget tilbage.

Figen i krukker beskærer jeg omkring Sct. Hans.

Nyt svar til emnet »Figen, blåbær, brombær, vinplante«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Figen, blåbær, brombær, vinplante

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider