Hvad gør jeg med min tilgroede køkkenhav

kære alle.
nu har jeg endelig fået mig en køkkenhave. Et mindre stykke jord som vi har lejet. Problemet er, atden slet slet ikke har været holdt. Padderokker, skvalderkål og senegræs overalt og selvfølgelig mælkebøtter, som virker helt overskuelige i forhold til det andet. Græsset er nu 60 cm høj og alt det andetnæsten det samme. jeg har vendt noget af jorden bare for at få lidt at dyrke på i år, men det er næsten umuligt med senegræsset.
Hvad gør jeg?dækker med plastik så det først landbruget sommer 2015, lidt øv, buskryder og plastik?fræser? eller opgiver?:) vi må ikke sprøjte og vil heller ikke.
Er der håb for min længe ventede "køkkenhave"?

hilsen Malene

Mit forslag ville være, at du dækker det hele med ukrudtsdug og så laver højbede evt med pallerammer. Jeg er bange for at du ellers aldrig vil få bugt med alt det ukrudt.

Mvh Mette

Hej Malene Kristensen

Ja der er håb :-) - men I får udfordret jeres tålmodighed og der en nogen dilemmaer, I ikke slipper for at tage stilling til.
Der er god mulighed for undervejs at gøre erfaringer med varmkompostering af de grønne dele af ukrudtet - og med langtidskompostering af ukrudtsrødder i sorte plastsække / eller i vandfyldte store spande eller kar.

Det længstvarende og vanskeligste problem er padderok - den vokser rigtig godt på vandlidende, sammenpresset jord med et forholdsvis højtindhold af ler.
Den eneste fuldstændig effektive økologiske metode til fjernelse af dette ukrudt er at dække jord helt med ukrudtsdug i 4 - 5 år.

Hvis I ikke vil vente så længe med at dyrke jorden er der andre veje at gå - men de kræver en tålmodig indsats over flere år.
Først må I sikre at jorden ikke er "vandlidende" og i den forbindelse undersøge om der er behov for dræning eller reparation af eksisterende dræningsnet?

Dernæst må I finde ud af, om det er muligt at fjerne alt grønt ukrudt på hele jordstykket (høst med le?) og så meget af rødderne, I nu kan få fat på for hver eneste grebfuld jord, der derefter bliver løsnet (ikke vendt rundt !)?
Er det muligt bagefter at tilføre en stor mængde sand - et 10 cm lag over hele fladen - som vendes ind i det øverste jordlag med greb og samtidig (igen med håndkraft) at fjerne alt, hvad der dukker op af rødder ?
Kan der i gentagne sæsoner lægges grøngødning ind i sædskiftet ?Grøngødningsplanter som olieræddike og Honningurt er velegnede til formålet, da de begge i kraft af et dybtgående, vidtforgrenet rodnet kan være med til at etablere den porøsitet, som agerpadderok ikke trives så godt med (og som er ønskeligt i en urtehave).

Der bliver brug for en ergonomisk og solid greb og til løsning af jorden og til indsamling af alt det rodnet, I kan komme til - flere gange årligt i 4 - 5 år.
I kommer til at slide adskillige hakkejern op - det er den gentagne omhyggelige nedhakning af enhver overjordisk del af agerpadderokken som indenfor 4 - 5 år vil føre til, at planten ikke længere har energireserver i rodsystemet til at sætte nye skud.

For de øvrige ukrudtsarter, du nævner er det ikke så kompliceret - men det koster alt muligt udbytte i 2013 .... og har desværre den væsentlige negativ effekt, at det fremmer agerpadderokkens nyvækst. Så selv om metoden er effektiv kan der være grund til at fravælge den, hvis padderokvæksten er udbredt over en stor del af det jordstykke, I gerne vil dyrke urter i.

Fremgangsmåden er beskrevet af Sten Porse i artiklen
"Hvordan bekæmper jeg store mængder kvik på en tilplantet jordvold?" (du finder den i Havenyt's arkiv ved at skrive titlen i søgefeltet øverst på Havenyt).

Men det som indenfor en enkelt vækstsæson vil forhindre senegræs, skvalderkål og mælkebøtter i at gro er altså meget fremmende for agerpadderokken, fordi fræsning hakker den øverste del af plantens rødder i småstumper, som hver for sig bliver udgangspunkt for en ny agerpadderokplante. Og da agerpadderokkens rodsystem er meget dybtgående skal der flere - vækstsæsoner til, hvor jorden holdes helt fri for enhver form for genvækst ved gentagne fræsninger før agerpadderokken "giver op".

Det lille jordstykke, som du har vendt (og som der er senegræs på) kan I nok få en beskeden høst fra ved at hakke alle grønne skud af alle former for ukrudt én gang om ugen i resten af denne havesæson. Når I har høstet de sidste urter til efteråret, vil det være muligt at løsne jorden med greb og i den forbindelse indsamle alt, hvad der måtte være tilbage af senegræsrødder.
Så derefter grøngødning (blodkløver, honningurt eller olieræddike) omkring efterårsjævndøgn og lad planterne stå vinteren over indtil jordstykket skal tages i brug til næste forår. Til den tid vil I kunne fjerne de overjordiske rester af grøngødningen og løsne jorden med greb - og igen indsamle, hvad der måtte være tilbage af senegræsrødder.
Med denne fremgangsmåde vil "ukrudtstrykket" på det stykke jord, I dyrker allerede nu, være aftaget meget i 2014.

Det lyder drøjt - det er drøjt - men det er ikke umuligt ;-)

Med venlige hilsner fra
Lone

Hej Malene

Hvor stort er arealet?

Tusind tak for alle jeres gode råd. Det er et lejet stykke jord, så det er også begrænset hvor meget jeg vil poste i det af penge, energi er noget andet, det skal vi nok bruge masser af og vil gerne.
Derudover ligger haven således, at man ikke kan komme til at køre store mængder af sand eller andet på, da større maskiner ikke må komme derind og det er heller ikke til at køre en trailer tæt nok på. Samt det igen koster en masse penge. Så jorden kommer jeg nok desværre ikke til at kunne gøre så meget mere ved, end hvad der kan puttes bag i en Kia Picanto af gødning osv.

Jeg forestiller mig lidt at jeg vil forsøge som Lone skriver først forsøge at fjerne alt det "lette" ukrudt og så tage de padderokker bagefter, det fremmer dem jo godt nok, men når det første er nogenlunde overstået kan jeg måske tage hul på det næste.
Men vil nu også sige, at jeg godt kunne fristes til at prøve noget ukrudtsdug på noget af stykket,
Tom, stykket er ca. 20x10-15 meter vil jeg skyde på.

Jeg tror at jeg ville lave nogle faste bede til at dyrke i og mærke dem af med fx. brædder der ligger ovenpå jorden.

Fidusen er at du "kun" skal rense jorden i bedene og den bliver dejlig blød og let, når du ikke går på den. Samtidigt er det meget nemmere at overkomme ét bed af gangen, når du skal luge.

Bedene laver du fx 110cm brede, så kan du nå ind til midten fra begge sider. Længden bestemmer du selv (eller også gør længden af de brædder du kan få fat på ;-)

Stierne mellem bedene laver du så brede at du kan komme rundt med plæneklipperen, så kan du bruge den til at holde det værste ukrudt nede med. Med tiden forsvinder alt det, der ikke kan tåle at blive klippet ned og det er stort set alt andet end græs :-)

Det er faktisk højbede man laver på denne måde. Her kommer højden bare af at man løsner jorden, i stedet for at bygge op med pallerammer, etc.

Hvis du har lyst til noget godt læsestof om princippet, kan jeg varmt anbefale "Økologisk køkkenhave" af Troels V. Østergaard, hvis du kan finde den fx på biblioteket - Den ser ud til at være udsolgt fra forlaget :-(

Niels Vedel, det lyder faktisk også som en super god løsning! Så du mener bare, at jeg skal lægge bræderne på jorden, sådan bare for at afgrænse? ikke noget med at tømre den sammen og stille dem på højkant?

Det er sådan lidt op til dig selv. Det bliver selvfølgeligt mere stabilt, hvis du tømrer dem sammen og det bliver nok også nemmere at holde på jorden indenfor;-)

Hovedidéen er at få lavet et fast, afgrænset bed, hvor du ikke går i og hvor du kan styre ukrudet.

Du kan lave afgrænsningen med de materialer du syntes bedst om og som du kan få fat i. fx. snor, brædder, pallerammer, mursten, belægningssten, ...
Det du skal have med i overvejelsen, er hvor længe du forventer det skal holde.

Mine egne højbede er lavet af lærk, som har fået linolie inden samling. De har holdt 11 år indtil nu :-)

Når du har fået fjernet ukrudet, skal du sørge for at få jorden løsnet godt i dybden, fx. ved at kulegrave:
- Grav en rende på tværs af bedet og smid jorden op i trillebøren
- Løsn jorden i bunden af renden med en greb
- Grav en ny rende bag ved den første, men nu smider du jorden over i den første rende
- Løsn jorden med greben
- Fortsæt indtil du kommer til enden af bedet. Når du har løsnet den sidste rende i bunden, sider du horden fra trillebøren deri.
Du skulle nok kunne holde varmen ved dette arbejde :-) men det er kun én gang det skal gøres og det kan godt betale sig - fx gulerødder kræver blød jord for at blive lange - se bare på den lange tynde rod for enden af guleroden. Den skal der også være plads til :-)

Enig med Niels Vedel. Jeg har samme bog, Økologisk Køkkenhave, og brugte metoden for to år siden til mit første grønsagsbed. Padderok har jeg ingen af men oceaner af kvik. Oveni var jorden grus og sten med et lag al et spadestik nede. Jeg havde en fungerende varmkompost, og nu, to år senere, har jeg tre bede lagt efter samme mønster. Det første bed ligner nu god muld, kvikken er så behersket, at den er til at trække op med håndkraft (helt at fjerne den på ½ hektar kræver maskinkraft), og evnen til at holde vand er finfin. En stor fordel når haven ligger i Sydvestsmåland med 1½ - 2 måneders tørke, og jeg bor i København.
Fra start brugte jeg sort plasticfolie, og det tager pippet fra det meste.

Hej Poul.
Det lyder som om du også har fået det til at virke. Hvor lang tid havde du det sorte plast til at ligge?
Jeg har købt noget i Bauhaus der ligner fiberdug, som vidst også er til at ligge oven på jorden, men også under f.eks. bark. Der kan trænge vand igennem. Har du nogen ide om, om det kan kvæle ukrudtet, det påstod medarbejderen i hvert fald..

Hej.

Så skete det alligevel.
Efter den gode regn måtte 4 bæster lade livet her til morgen.

Jeg troede naivt at naturen sejrede med den lange vinter og havde fjernet betingelserne for dem.
Sådan gik det ikke.
Pokkers også.

Hilsen Jens

Hej Malene
Jeg kan kun få det ind i min have, som jeg kan transportere på cykel fra Silvan i nærheden. Så mine højbede er lavet af smalle lærketræsbrædder, som jeg har gravet lidt ned i en rende. De er ikke fastgjort i hjørnerne. Det kræver lidt opmærksomhed og tålmod, når man i foråret løsner bedene, ellers vælter jorden ud over brædderne. Men jeg har levet med det i 10 år. Det er bedre end ingenting at have som kant, og højbedene er trods alt lidt hævet over stierne, oprindelig skrællede jeg stierne lidt ned og smed jorden op på højbedene, så kan du hurtigt se og fjerne de ukrudtsstængler, der er. Derefter mulde kompost ned.
Stierne imellem bedene bør have en bredde, så du kan slå græs der. Hvis du også slår al udenomsjord som græs fra foråret, vil du opleve, at det faktisk bliver til en græsplæne, det har jeg selv gjort med et stykke brakmark. Så glem alt om sort plast og flere år. Det er jo ligemeget, om der er skvalder, kvik osv. i græsset, hvis det bliver klippet ugentligt som en plæne. Så kan du koncentrere dig om dine højbede.
Hilsen Clara