Forum

Gødning til porrer og knoldselleri.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 29. august 2018 kl. 18.56

Ville det være en god ide at give porrer, vinter- såvel som sommerporrer, og knoldselleri noget gødning nu?
Jeg har forsøgt at google mig til et svar, men forgæves.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 29. august 2018 kl. 19.18

Det tror jeg ikke de når at få nogen glæde af.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 29. august 2018 kl. 20.19

Hej Anette Lundgaard

Både knoldselleri og porrer fortsætter væksten langt ind i september, så jeg er ret sikker på, at du kan få et godt resultat ved at tilføre gødning nu.

Det er vigtigt, at planterne kan optage næringsstofferne med det samme - derfor er der kun to typer gødning at gøre godt med i de fire fem uger fra nu, hvor planterne fortsat vokser:
Velomsat kompost eller flydende organisk gødning.
Begge typer har vandopløselige næringsstoffer, som let optages af planternes rødder.

Anvender du flydende gødning kan du fordele det med et par udvandinger hver uge i to - max tre uger.
Anvender du velomsat kompost kan du lægge et lag på et par cm ud på jorden ved siden at planterne og fordele det i de allerøverste jordlag med en kortskaftet kultivator eller en rive.
Vær opmærksom på, at porrer og selleri har øverligt liggende rodnet (medmindre du har hyppet porrerne grundigt tidligere på sommeren) - så vær forsigtig.
Kommer der nedbør lader du den om at fordele næringsstofferne fra komposten ned til rodzonen - ellers må du hjælpe med et par grundvandinger (ca 30 liter pr kvadratmeter).

Held og lykke - og glæd dig til varm suppe, når det bliver rigtig koldt !

Venlig hilsen
Lone

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 29. august 2018 kl. 20.40

Tusind tak for jeres hurtige svar. Jeg vil forsøge at følge Lone Brems grundige vejledning. Jeg gøder sædvanligvis med økologisk hønsegødning i pilleform, men jeg har heldigvis noget velomsat kompost, så det vil jeg bruge. Mit flydende gødning er til tomater. Mon det går an at anvende det? På den måde bliver jeg fri for at skulle gemme det til næste år.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 29. august 2018 kl. 22.35

Hej Anette Lundgaard

Til tomater anvendes ofte gødning med hovednæringsstofferne (NPK) fordelt ca sådan her: 3 : 1 : 6 - altså ca halvt så meget kvælstof (N) som kalium(K). Det skyldes at for rigelig kvælstoftilførsel får tomatplanterne til at sætte skub i bladvæksten - og det er jo frugterne der spises....
En mere all-round gødning har en fordeling ca sådan her 4:1:2

Vil du gerne have "brugt op" af tomatgødningen kan du da gøre forsøget... Det er som tommelfingerregel bedre at "spare" på kvælstoffet (N) for at undgå alt for kraftig & hurtig vækst.

Næringsindholdet i din velomsatte kompost er jo næppe analyseret for præcist indhold af NPK - så også det bliver et forsøg... til gengæld får du (også uden at det er målt og vejet) ved at bruge komposten masser af mikronæringsstoffer og mikroliv til din urtehavejord. Både mikronærigsstofferne, bakterierne, svampene og andt mikroliv i komposten dele vil have positiv virkning også langt ind i næste dyrkningssæson.

Venlig hilsen
Lone

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 30. august 2018 kl. 19.42

Hej Lone Brems
Igen tusind tak for svaret. Jeg er taknemlig for den hjælpsomhed man møder i dette forum.

Nyt svar til emnet »Gødning til porrer og knoldselleri.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Gødning til porrer og knoldselleri.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider