Forum

Hvor giftig?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria, 1. juni 2007 kl. 8.52

Lige midt i min køkkenhave er der vokset 3 fingerbøl planter op. De er jo smukke men jeg ved at de er giftige så jeg tænker på at flytte dem til et andet sted hvor de er uden for børnenes rækkevidde. Men hvor giftige er de egentlig? Er det et problem at de har stået midt i min salat og persille. Rødderne er sikkert vokset sammen. Skal persillen og salaten kasseres? Jeg lod dem stå til at starte med da jeg kunne se at det var noget fint som voksede op men ikke kunne se hvad det var. Det kan jeg så nu.

Kan nogen hjælpe?

Mvh. Maria

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Lyngsø, 1. juni 2007 kl. 9.47

De er kun giftig hvis der spises af planten. men hvorfor skulle man det? Lad dem da bare stå og nyd blomstringen.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben, 1. juni 2007 kl. 9.59

Koldt vand i blodet!

Kun dumme børn eller meget små børn ville finde på at at spise blomster.

S,å børn der er så små at de kunne finde på at spise blomster – skal som udgangspunkt ikke være alene i en have...

DER hvor man skal være forsigt er ved giftige bær.

For eksemplet bær fra liljekonvallen.

Bær ligner noget som vi plere at spise
Sandsynligheden for at barn spiser en blomst er ret lille.

Man bør lære sine børn at man altid spørge om det er ok at spise.

Vi ville ha MEGET kedelige haver hvis alle giftige planter skulle ud!

Held og lykke med at lære dine børn at agere i haven og naturen :-D

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 2. juni 2007 kl. 0.16

Til Maria.

Jo, Digitalis / Fingerbøl er en særdeles giftig plante.

Og dine børn er vigtigere her i livet end en fingerbøl.

Nok er det en utrolig smuk plante, og børn har vel almindeligvis ikke lyst eller behov for at prøve-spise af den, men alligevel, hvorfor tage denne test elller chance, på dine børns viden og kunnen (eller deres liv?)
Naturligvis bør (skal) man da lære sine kære børn at omgåes naturen, planterne og dyrerne, også de giftige og farlige, men jeg mener, at inden for små børns rækkevide, bør man ikke udstille direkte giftplanter, som Digitalis altså er en af.

Som andre her har svaret dig på dit spørgsmål, skal du naturligvis lære dine børn om alt muligt, også om giftplanter, men – lad være med at tage chancer her -
børn er altså vigtigere end en fingerbøl! (og andre særdeles giftige / dødelige planter – smukke eller ej!)
hilsen Peter.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 2. juni 2007 kl. 13.56

Digitalis bruges til hjertemedicin, så det giver nok nogle gevaldige hop i hjerteregionen at indtage den.

Men igen den skal altså lige omdannes i maven til et virksomt middel, og det tager da lidt tid, så man kan godt nå at kaste op inden da.

Jeg hører også til den del der synes naturen skal være der. En hel del stueplanter er også giftige, bla. stuebirk. Men ikke mange diskutere om den skal være i stuen. Det samme kan man sige om brændeovne og komfurer.

Men det kan være en god ide at lave områder i haven, som indbyder børnene til at være i naturen, og her kan man så lade være med at stille de giftige planter. Som der er en hel del af, blandt andet hyld.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 2. juni 2007 kl. 13.56

Slå nu lige lidt koldt vand i blodet.

Man kan ikke beskytte sine kræ mod alt -se vedlagte link.

balslev.jensen.homepage.dk/Madintromain.htm

Jeg har da selv haft 4 børn med utallige giftige planter i min have. Børn går altså ikke og smager på hvadsomhelst og mange af de giftige planter er også meget lidt delikate.

Den eneste jeg IKKE har haft er stormhat, som er så giftig at et blad kan give symptomer.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 2. juni 2007 kl. 16.22

Til Lilium.

Beskytte? eller forhindre?

Men det er da godt, at dine 4 børn har overlevet, med alle de utallige giftplanter. Små børn har det altså med at putte næsten alle ting i munden, vel også dine? men rart at høre, at de undgik giften.

Og til Henriette:
Dumme børn? – hvornår er børn dumme? og hvis de er – så skal de vel også have lov til at leve?

Men som du skriver selv:
Dumme børn og små børn kan altså finde på at spise blomster, de kan "kloge" børn iøvrigt også!

Tænk, jeg har også børn, som har overlevet mine giftige planter, jeg har både Digitalis og Venusvogn.

Men da børnene var helt små (kloge som dumme?) havde vi altså ikke disse meget giftige planter i haven, tænk hvis det skulle ske at vores kloge eller dumme børn ville smage på dem.

Da de så blev lidt større og kunne forstå lidt af hvad man fortalte dem, fik de lært teksten og senere kunne vi plante giftplanter i haven.

For naturligvis kan man have giftplanter i ens have, men hvis man vil have disse giftplanter imens ens børn er helt små – og måske endda dumme? så skal man altså hele tiden holde meget øje med de kære.

Der er trods alt nogle planter der er så giftige, at man altså dør af at spise dem!

En lidt mærkelig chance at tage – med helt små børn – kloge som dumme.

(hvordan ser et dumt barn egentlig ud?)
PS: mine hvide Digitalis står nu i fuld flor!

Og mine børn må jo være kloge? de lever da endnu!

hilsen
John.

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 2. juni 2007 kl. 16.42

Kære John.

Man kan altså ikke beskytte sine børn mod alt-hvis man gør, er det min erfaring, at mange senere i livet skal gå i livsvarig behandling hos en psykolog.

Jeg synes generelt, at det er noget pjat at oppiske en stemning med giftige haveplanter. Jo der er da giftige planter og der er da nogen der æder guldregn hvert år, men specielt guldregn er der endnu ingen der er døde af. Antallet af årlige alvorlige forgiftninger kan nok tælles på en hånd (når man udelukker svampe).

Meget farligere er de utallige tramboliner der står rundt om i haverne samt de utallige store krikker folk overlader deres børn at styre uden at kunne det.

Man skal ikke lave en myg om til en elefant.

Hvis man iøvrigt er nervøs for liljekonvallers frugter kan man da bare plukke alle blomsterne-bladene smager ikke godt (har prøvet).

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 2. juni 2007 kl. 17.13

Til Lilium.

Du har sørme ret i at man ikke kan beskytte ens børn imod alt, men når nu disse kære børn er helt små, så kan man altså beskytte dem imod giftplanter, disse planter er altså ikke vigtigere end ens børn.

Og naturligvis skal børnene lære ikke at putte alt i munden – herunder giftplanter – og vel også små legoklodser. Jeg mener bare at det er noget af en chance at tage, hvis man har meget giftige planter i ens have imens ens børn er helt små.

Især Venusvogn / Stormhat bør man vente med at eje, til ens kære er blevet bare lidt større!

Det har vel egentlig ikke noget at gøre med hverken myg eller elefanter? Men bare lidt almindelig sund fornuft!

Jeg har sørme engang også været barn, og jeg overlevede. Barndommens guldregns bælge kunne jeg som baby ikke nå, og den dør man jo heller ikke af. Men venusvogn og liljekonvaller (som er herlige planter) skal man altså efter min bedste mening undgå, hvis der kravler småfolk rundt omkring i ens have. Eller man skal have et godt syn og hele tiden holde øje med det kravlende væsen – ingen synspause her! for det kan altså gå helt galt.

Og det er planter vistnok ikke værd!

Jeg kunne iøvrigt aldrig finde på at smage på en liljekonval – som du! Hvorfor skulle jeg dog det?

Jeg håber heller ikke at små børn smager på denne dødbringende plante!

hilsen
John.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 2. juni 2007 kl. 17.35

Indlægget startede med hvor giftig digitalis er -så her er et svar:
www.giftinformationen.dk/planters_giftighed.6
Digitalis i form af Digoxin bruges stadig den dag i dag mod hjertesygdomme i doser svarende til mikrogram.

Jeg er iøvrigt nok mellen linierne enig med John-man skal bevare sin sunde fornuft til hvad der er farligt her i livet og prøve at sammenligne de mangfoldige situationer vi er i hver dag. Af og til kan det være vanskeligt at skelne.

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben, 3. juni 2007 kl. 22.03

Jeg synes bare at det er langt mere logisk at beskytte sine unger mod giftige bær/frø end blomster.

Sandsynligheden for at ungerne spiser dem er LANGT større.

Jeg har aldrig mødt et barn der havde lyst til at spise en fingerbøl.

Og hvis de er så små at de kunne finde på det- bør de bare ikke være alene i haven...

Man kan blive fuldstændig panikslagen hvis man ser en liste over farlige planter
Jeg synes nu at man skulle rydde op i barskabet og køkkeskabet etc i steden for- det er langt mere sandsynligt at ens teenager drikker sig hundesyg i sprut eller at ens 3 årige prøver at åbne rengøringsmiddler!

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria, 5. juni 2007 kl. 8.31

Tak for alle jeres reaktioner. Og tak for det link til "giftlinien" hvor jeg kunne læse hvor farlige de reelt er. Jeg tror nu alligevel jeg flytter planten da den, som sagt, står midt i køkkenhaven og derved netop der hvor børnene oplever at ting kan spises. Jeg synes ikke det er en chance der er værd at tage. Måske kan de stå i forhaven, hvor der alligevel er "leg" forbudt. Og så er jeg ellers enig i at børn skal lære om naturen og at ikke alt kan spises. Men der er jo alligevel forskel på om man får lidt ondt i maven eller falder død om.

Mvh. Maria

Nyt svar til emnet »Hvor giftig?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvor giftig?

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider