Forum

Forspirring indenfor + krydderurter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Helle, 19. februar 2009 kl. 14.03

Jeg er helt ny i det her med køkkenhave, så bære over med mig :)

Planen er et vi skal have anlægt noget køkkenhave her i foråret.

Det skal primært være i højbede, men der skal nok også være et stykke med kartofler :)

Hvilke plante kan jeg med fordel plante i potter indenfor nu, for så at plante ud senere?

Har selv stødt på chili, peber og måske løg/porrer...

Er der rigtig forstået at jeg starter med at have dem i f.eks vindueskarmen? Der er 20–21 grader sådan ca.

Når de så er spirret så skal de stå i ca. 15 grader, men stadig lyst, er det rigtigt?

Men hvor er der lige 15 grader og lys?. Der er ingen rum i mit hus der er så kolde...

Og så kunne jeg godt tænke mig at have nogle krydderurter i nogle potter i køkkenet. Hvilke kan i anbefale?

Mvh. Helle

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 19. februar 2009 kl. 17.23

Hej Helle
Selv om du er ny urtehave.dyrker, så lyder det da bestemt, som om du er godt på vej til at have fornemmelse af, hvad der kan lade sig gøre ;-

Du kan fint sætte kartofler til forspiring nu. De skal have rigtige meget lys, så spirerne bliver mørkgrønne, kort og sidder godt fast på kartoffelknolden.

Vanskeligheden med at have rum med lav temperatur i nyere huse er velkendt. Du kan bruge "kuldeforskrækkelse" i stedet for:
Så snart dine planter er spiret frem med kimblade udsætter du dem for lav temperatur (ikke frost!) 10 minutter hver dag. Det bremser længdetilvæksten betydeligt, selv om planten resten af døgnet står ved stuetemparatur. "Kuldeforskræøkkelse" tåles af tomater, chili og peber. Løg og porrer skal have lavere temperatur i længere tid og er egentlig ikke egnede til indendørs drivning (ud over selve fremspiringsperioden). Løg kan du vælge at sætte som stikløg i stedet for, hvis I kan nå at få et højbed gjort klar indenfor 4–6 uger.

Det er lidt vanskelig at få krydderurter til at trives ved 20 grader og den forholdsvis lille mængde dagslys, vi har her tidligt på foråret. Bedst går det med purløg, hvor man kan grave en lille gruppe af planter med god rodklump op og placere den i en rummelig lerpotte og tage den indenfor. Den vil vokse heftigt, men nok ikke være værd at plante ud igen, når I har høstet, hvad der spirede frem.

Hvis du har lyst til (små mængder) top af løg, hvidløg, gulerod, persillerod, pastinak kan du placere løg eller topskiver (med ca 1 cm af roden er tilstrækkeligt) i en lav skål med sand, som du holder fugtig. Løg og topskiver skal ikke dækkes, de skal bare have kontakt med sandet. Med en placering i vindueskarm mod øst / syd / vest vil I kunne høste de små grønne skud allerede efter et par uger. Det smager da lidt af forår :-)

God fornøjelse med urtehaven!

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Havemanden, 22. februar 2009 kl. 12.04

Spinat spire aldrig indenfor.

Og rosmarin er så langsomt voksende at man ikke rigtigt får noget ud af det. Selv hvis man starter inden for.

Nyt svar til emnet »Forspirring indenfor + krydderurter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Forspirring indenfor + krydderurter

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider