Forum

Roser med hyben?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 23. februar 2009 kl. 22.45

Er der nogen der kan anbefale nogen rosensorter som giver flotte, store hyben der kan bruges i husholdningen? Det må gerne være med flaskehyben.

Helst med flotte blomster også, til buketterne.

Jeg skal anlægge have fra bunden, og synes ligeså godt jeg kan forene det smukke med det praktiske.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 24. februar 2009 kl. 11.24

Hej Johanne

Du kan finde beskrivelser af en masse forskellige sorter + få henvisning til bøger om roser ved at søge på www.rosenposten.dk.

Hvis du bruger lidt tid på at snuse rundt kan du sikkert finde frem til de sorter, som kan gro i din jord, passer i vækstform og giver hybengaver i mange år frem.

God jagt!

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 25. februar 2009 kl. 12.33

Til Johanne.

Jeg kan anbefale rosen Sct.Nicholas. En rosenbusk på ca. 1,50 cm. Den får meget flotte runde hyben, som bliver siddende meget længe. En rose med flaskeformede og meget flotte hyben er rosa moyesii, også blomsten er utrolig flot, meget mørkerød / blodrød. Væksten er dog noget ranglet, så denne rose bør plantes i baggrunden. Og så vil jeg også fremhæve rosa multibracteata, en høj og bred rosenbusk, som får masser af flotte langagtige hyben, men det er en rose, som kræver en del plads!

De her nævnte roser kan ses (og bestilles) hos Rosenposten.

m.v.h. John.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 25. februar 2009 kl. 21.28

Er der andre? Tusind tak skal i have, jeg er træt af at man ikke kan søge på roser med hyben på rosenposten, de har så mange andre søgemuligheder. Jeg kender til Rosa moyesii, og ønsker mig sorten Geranium. Jeg vil også gerne have en stor, vildtvoksende klatrerose der kan klare lidt skygge, men som også sætter mange hyben.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 26. februar 2009 kl. 10.37

Til Johanne.

Jo, der er da andre roser der også sætter flotte hyben.

Jeg nævner her nogle stykker:
Rosa Glauca (Kobberrose), Rosa Nitida, Rosa Rugosa ''Fru Dagmar Hastrup'', Rosa Rugosa ''Hansa'' og Rosa Rugosa ''Moje Hammarberg''.

En frodig kraftigvoksende rose, som kan anvendes som klatrerose kan f.eks. være Rosa Helenae eller Rosa Helenae ''Lykkefund'', de sætter rigtig mange mindre hyben. Rosa Helenae er så kraftigvoksende, at den kan gro højt op i træer, eller totalt dække et plankeværk / pergola.

En anden meget kraftigvoksende slyngrose er f.eks. ''Venusta Pendula'', som bliver ca. 4–5 meter høj og 2–3 meter bred. Og så er den skyggetolerant, en meget robust slyngrose.

venlig hilsen
John.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johanne S.N., 26. februar 2009 kl. 19.13

Yes! Jeg vidste ikke Lykkefund satte hyben. Så skal den helt klart på listen. Den er så fantastisk flot.

Jeg må hellere gemme resten af din liste! Tusind tak John

Nyt svar til emnet »Roser med hyben?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Roser med hyben?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider