Forum

Pallerammer som højbede

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 26. december 2009 kl. 19.32

Er der nogen af jer der har god erfaring med at bruge pallerammer til at kante højbede med? Jeg skal lave nogle ret høje højbede, og er tiltalt af ideen om at bruge pallerammer fordi jeg forholdsvis billigt og hurtigt kan få færdige bede ved at stable 3 rammer ovenpå hinanden. De holder sikkert ikke evigt men er lette at flytte rundt med og udskifte, og har en ok størrelse.

1 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 26. december 2009 kl. 19.52

Pallerammer er sikkert gode, jeg har selv 4 som jeg vil bruge næste år som mistbænke.

2 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 26. december 2009 kl. 20.25

Pallerammer er udmærkede som højbede, hvis du hæver den nederste ramme ca. 5 cm. over jorden så træet ikke står og suger vand. Ellers rådner træet i løbet af et par år. Brug nogle gamle muresten til formålet.

3 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 26. december 2009 kl. 21.26

Du kan evt. fore dem med bassinfolie på siderne - så holder de lidt mere på fugten, og det er en god ting, når de skal være relativt høje...

Det giver nok også en lidt længere holdbarhed, kunne jeg forestille mig.

Du kan få en masse tips og idéer til bede med pallerammer her:

www.odla.nu/forums/index.php?showforum=14

4 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 26. december 2009 kl. 22.38

Tak for de gode tips, og den der svenske side ser interessant ud, den vil jeg kigge lidt nærmere på den næste par dage!

5 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 27. december 2009 kl. 12.01

Jeg tænkte selv pænt meget på ideen inden jeg byggede nogle andre i lærk klink..

Jeg tænker på de paller de ofte bliver brugt til flasker - de kan "foldes" helt sammen og har beslag i hjørnerne...

Jeg så engang i en havedob, en ældre dame der havde den mest fantastiske have.. og fine højbede af de kasser :-)

God fornøjelse...

6 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 27. december 2009 kl. 17.34

Jeg bruger dem som kompostbeholdere . Jeg har 6 x 5 rammer
(6 rum af 5 rammer oven på hinanden) . Heri kan jeg kompostere ca 150 sække kanin med halm-gødning og får ca 1000 kilo god kompost .

7 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 4. januar 2010 kl. 16.41

Så kommer næste spørgsmål; hvis jeg giver højbedene sort træbeskyttelse udenpå gætter jeg på at jorden bliver varmet hurtigere op af solen om foråret, og det er jo fint, men vil den måske blive for varm og tør når sommeren rigtig tager fat?

8 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert O., 4. januar 2010 kl. 18.53

Hej igen Lotte

Hvorfor skal du have dine højbede helt op i "skrivebordshøjde" ? Er du lidt mageligt anlagt ?
Det er jo ikke det mest optimale. Det er jo ikke så'n at jo højere et højbed jo bedre højbed !
Ganske vist har jorden jo, afhængig af strukturen, en god evne til kapillarsugning og kan altså hente vande nedefra, men alt har jo en begrænsning, og du vil under alle omstændigheder være mere afhængig af daglig vanding i tørre sommerperioder. Noget af fordelen ved det traditionelle højbed (ikke at forveksle med et højhus) er bl.a. at jorden hurtigere varmes op om foråret, men alt kan jo overdrives.
Pallerammerne er da en mulighed. Godt nok lidt små bede syn's jeg, men måske passende for dig. Vi kan heldigvis gøre hver hvad der passer os. Men det er som regel ikke særlig langtidsholbart træ de er lavet af.
Det er forholdsvist let at lave højbede af lærkebrædder og nogle lægtestykker og det er jo til at købe for penge. De har den fordel at de holder meget længe uden at skulle "kemikaliebehandles"
Hvis ikke du selv kan lave det, så skal du da blot invitere et par venner på besøg, plirre lidt med øjnene og stille dem en kølig bajer i udsigt, så skal du se, så har du nye fine højbede i løbet af nul komme fem !
Det må jo efterhånden blive lidt af en "skulpturhave" hos dig, med en blandig af gamle bildæk og højhuse til kartoflerne ? ? ?
(Det var blot ment som en morsomhed)
God fornøjelse med projekterne, men skynd dig. Om et øjeblik er det jo forår igen !

9 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 4. januar 2010 kl. 19.44

Hej Gert,

Ja vist giver de meget høje bede en behagelig arbejdshøjde, og det skal jeg da gerne indrømme at jeg sætter pris på, men hovedårsagen til at jeg vil hæve mine grøntsager så meget er at området her er lettere forurenet af en lokal virksomheds ikke særligt hensigtsmæssige håndtering af bla. bly før i tiden. Jeg har ikke lyst til at servere tungmetaller for mit barn, og selvfølgelig heller ikke til at indtage dem selv, så derfor.

Næh, pallerammerne er ikke så store som jeg gerne ville have mine bede, og jeg kunne sagtens lave nogle større selv, men mit valg er et kompromis af hensyn til tiden, jeg er midt i et studie og har 3 krævende eksaminer i første halvdel af 2010, efterfulgt af en lige så krævende praktik, samtidig vil jeg gerne have sat gang i nogle grøntsager, og også gerne have lidt tid til at nyde haven sammen med min datter.

Jeg foretrækker at anlægge min have selv, og har iøvrigt også erfaring for at hvis man gør tingene selv er der større chance for at man får det resultat man ønsker, og ellers har man kun sig selv at bebrejde. Min familie og mine venner er desuden spredt ud over hele landet, og er travle mennesker med mange forpligtelser, så når jeg inviterer dem er det for at hygge mig med dem, ikke for at sætte dem i arbejde.

10 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 4. januar 2010 kl. 19.50

Hej Gert.
Der er lidt græsk stemning over det foto med en blå dør, kæmpe porre og en velvoksen regnvands beholder.

11 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 4. januar 2010 kl. 23.18

Hej Lotte -

så vil jeg foreslå, at du forer dine bede i bunden og op ad siderne med en dug af en slags, der kan forhindre planterødderne i at række ned i den dårlige jord nedenunder. Hvor er det dog ufedt, at man skal finde sig i, at noget så væsentligt som havejorden kan være giftig - ØV!

Hvor høje har du tænkt dig at lave dem? Jeg kan forestille mig, at omkring 40-50 cm må række til de fleste afgrøder - mon ikke?

Mvh
Anja

12 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 4. januar 2010 kl. 23.43

Hej Anja,

Ja det er irriterende og trist. Jeg har tænkt mig at lave nogen af bedene 40 og nogen 60, rammerne er 20 cm høje. Så er der vist til alle typer grøntsager. Mine jordbær får en enkelt ramme, og krydderurterne. Og jeg planlægger at lægge en dug i bunden, ved bare ikke endnu hvad det skal være for en slags, noget af det som man også bruger nogen steder i nyanlagte bede for at forhindre ukrudt tror jeg.

13 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 5. januar 2010 kl. 0.21

Jeg spørger lige, måske dumt, men hvad er en palleramme?
Paller kender jeg, men det er vel ikke sådan nogle du vil bygge højbede af?

14 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 5. januar 2010 kl. 7.13

Hej Wina -

de ser sådan ud - mener, at de måler 1,20 på hver led.

mvh
Anja

15 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wina Fiona, 5. januar 2010 kl. 7.45

De er da supersmarte - hvor får I fat i dem?

16 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 5. januar 2010 kl. 8.42

De måler 120 x 80, er 20 høje, og kan klappes sammen til en lang flad planke når man ikke bruger dem. De fås også i halv størrelse. Man kan købe dem både brugte og nye, og endda varmebehandlede hvis man vil betale noget ekstra, hos de firmaer der sælger emballage til industrien. Nogen steder skal man købe mange for at få en god pris, men jeg har fundet et sted der vil sælge mig pæne brugte pallerammer i det antal jeg skal bruge, leveret hos mig til 45 kr stk.

17 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. januar 2010 kl. 18.21

Kan det være bøg , de er fremstillet af? . Jeg har brugt mine i en 3 - 4 års periode og jeg kan ikke se råd i dem endnu . Det skal være en stærk træsort . Da de skal bære meget -.

Træsorter , som brædder er ikke min stærke side .

18 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 5. januar 2010 kl. 18.41

Det ved jeg egentlig ikke. Men jeg synes det lyder godt at dine holder godt når nu du bruger dem til kompostbeholdere, så må mine også kunne klare at være højbede nogle år. Jeg har selv tænkt lidt over hvor længe de mon holder, har læst at behandling med linolie eller lignende indvendig vil være nyttesløst og har ikke lyst til at give træbeskyttelse der... Måske har dine været varmebehandlede, der stod vist et eller andet sted at det forlænger levetiden?

19 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 6. januar 2010 kl. 22.19

Jeg vil med det samme sige , at kan du få dem for kr 45,- stykket er det godt givet ud . Du kan ikke selv lave dem for de penge . Jeg var så godt nok heldig at jeg fik dem gratis . Jeg troede at det var pant på dem . De koster trods alt penge at fremstille .

Jeg vil tro at det enten er bøg eller måske ask ,som man også bruges til skafter (økser, koste mv.) og der regnes for en stærk træsort .

20 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mona Brunbjerg, 18. april 2010 kl. 11.50

Hej Lotte
Jeg kunne godt tænke mig at få fat i nogle billige pallerammer også, er det sådan at du vil oplyse hvor du kan få dem til 45 kr. stykket og leveret?

21 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper D., 18. april 2010 kl. 12.44

Prøv at kigge i Den Blå Avis, der fandt jeg følgende:

www.dba.dk/palleramme-pallerammer-eu/id-65721439/

22 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 19. april 2010 kl. 21.14

Pallerammer er lavet af fyrre-træ og koster ca 70,- nye. De skal være varmebehandlet mod sygdomme og skadedyr.
Der er ikke pant på, så nogle steder bruges de igen, andre steder smider man dem ud.
Vi fik 60 stk lev til fyring,men det var de for gode til, så nu bruges de til mistbænke o.m.a.
EU- paller er der pant på.
Anne Marie

23 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 20. april 2010 kl. 16.44

Det tilbud jeg fik var hos et firma i Tåstrup, og baseret på at jeg købte en vis mængde, kan ikke lige huske hvormange det var men jeg havde jo planer om en del bede så vistnok 50 tror jeg. Kan finde oplysningerne frem hvis det stadig har interesse...

24 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Andersen, 21. april 2010 kl. 8.29

har lige set pallerammer til salg i bauhaus.

25 af 32 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Ole Frost Nielsen, 27. maj 2010 kl. 14.14

Slettet af administrator 11. juni 2010 kl. 9.58.

26 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 27. maj 2010 kl. 23.24

Hej Ole,

du skriver at I altid har pallerammer til afhentning, men hvad koster de?
Jeg skulle gerne bruge 9-10 stk i 120x80, men da jeg bor på (øst)lolland, vil jeg antagelig skulle betale en del i fragt, som skal lægges oven i??

Mvh
Lisbeth Antonsen

27 af 32 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Ole Frost Nielsen, 28. maj 2010 kl. 6.09

Slettet af administrator 11. juni 2010 kl. 9.58.

28 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 28. maj 2010 kl. 6.53

Hej Ole -

husk lige, at hvis man skal reklamere, så skal man købe annonceplads her på havenyt - det er annonceindtægterne, som sitet lever af, så det er ikke meningen, at man skal annoncere i indlæggene:

"Det er ikke tilladt at annoncere for produkter i forum – støt i stedet for Havenyt.dk ved at købe annonceplads og få fokus på dit produkt."

mvh
Anja

29 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Westh, 5. august 2010 kl. 14.53

Jeg har anlagt hele min nyttehave med bede af pallerammer; mellem bedene har jeg sort fiberdug og hø. Hvert bed består som udgangspunkt blot af én palle, men ved at stable en eller to ovenpå og dække med nogle gamle vinduer forvandler jeg dem til mistbænke efter behov. Det gør det også nemt at dække afgrøder med hvid fiberdug. Jeg laver også kompost i pallerammer - fem stablet ovenpå hinanden giver volumen nok til at man kan varmekompostere.

Det er dejlig nemt, og den billigste måde at skaffe træ (hvis man ikke har adgang til byggeaffald el lign).

Jeg har købt dem forskellige steder, det virker som om det er en brance hvor firmaer åbner og lukker med meget høj frekvens (formentlig pga. finanskrisen), så jeg har måttet finde en ny forhandler hver gang. Firmaerne er nemme at finde over Google. Prisen er typisk 40-45 kr. med moms for en brugt palle. Nogle gange kan man også købe pallerammer i den blå avis, men det er ikke altid billigere end hos transportfirmaerne.

30 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Kulnik, 11. maj 2013 kl. 18.53

Hej
Er ny her og følger debatten døjet selv skalaen et højbed. MEN når jeg sætter. Mine pallerammer. Påsken Palle, skal jeg så lægge en pladens bunden? Eller fiser jorden jo ud.... Hm har godt nok ikke megen forstand på det her.
Håber nogen vil hjælpe m praktisk vejledning.På forhånd tak
Tina

31 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Westh, 11. maj 2013 kl. 19.54

Jeg har gjort det sådan at jeg har gravet den nederste palle cirka 5 cm ned i jorden.

32 af 32 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina Kulnik, 11. maj 2013 kl. 22.53

Palle el palleramme?

Nyt svar til emnet »Pallerammer som højbede«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-post-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Pallerammer som højbede

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…