Kommentarer til »Kan mine frugtræer optage Glyphosat fra sprøjtning i skel?«

Hej Steen

Tak for dine mange gode indlæg og gavmild øsen af stor faglighed.

Du skriver, at Glyphosat udskilles som _stadig aktivt stof_ fra rødderne på planter sprøjtet med RU. Jeg mindes ikke at have hørt dette før og vil meget gerne have en kildehenvisning, hvis det er muligt.

Almindeligvis er den primære årsag til udvaskning af _nedbrydningsprodukterne_ beskrevet som sprøjtning på bar jord.

Som du fremstiller det, vil det jo være ensbetydende med, at det kan være forbundet med indtagelse af RU, at indtage et stykke frugt fra et frugttræ, som er nabo til et fældet træ, hvor stødet er penslet med RU.

Svar til Tom Andersen:
Det er helt rimeligt at bede om dokumentation, for der er store sundhedsmæssige og erhvervsmæssige interesser på spil her.
Her følger mine kilder, hvoraf de to første er valne og gættende, mens den sidste (tyske) er utvetydig - også med hensyn til restindhold i dyrkede afgrøder:

pure.agrsci.dk:8080/fbspretrieve/458431/djfma93.pdf (dansk)

www.ars.usda.gov/research/publications/publications.htm?seq_no_115=114393 (US-amerikansk)

www.bfr.bund.de/cm/349/405_eng.pdf (tysk, men engelsksproget)

Med venlig hilsen
Sten Porse

Hej Steen

Den første kender jeg og den gier ikke belæg for at gøre Mona nervøs ved at spise "fogiftet" frugt fra egen avl i skel til nabo der sprøjter med RU. Der beskrives udvaskning helt generelt og restindhold i den sprøjtede plante.

De øvrige må jeg se om der bliver tid til at kigge på...:)

For at gøre det helt klart: Jeg er modstander af alle former for sprøjtemidler og tilhænger af økologi.

Jeg er dog også meget modstander af at skræmme andre mennesker unødigt og usagligt, så de derved mister lysten til og troen på at de kan få en stor haveglæde.

Jeg er også af den opfattelse, at usagligheden og den overdrevne risiko ved at naboen bruger RU på sine skvalderkål, er vand på møllen for det konventionelle landbrugs brug af RU, idet sådanne røverhistorier bliver brugt til at latterliggøre "økologien".

Der er ingen risiko for at Monas frugt skulle være "forgiftet", blot fordi naboen har brugt RU på skvalderkål 1 meter væk. At naboen skulle tage og lade være kan vi kun være enige i, men...

Tænk på hvor mange mennesker du unødigt risikerer at gøre angste ved at dyrke deres haver fordi naboen sprøjter med RU?

Svar til Tom Andersen:
På et spørgsmål fra fr. Ibsen refererede jeg det, som forskning og praktisk erfaring kan vise, og jeg fremlagde - på din opfordring - netadresser på tre sæt forskningsresultater, som begrunder mit oprindelige svar.

I dit gensvar forholder du dig kun til den ene af kilderne, men slutter alligevel af med en moralsk tilrettevisning af min person, som du pålægger et ansvar for mange menneskers angst for at dyrke have, når naboen sprøjter med glyfosat.

Men er den angst fremkaldt af os, der råder til mådehold med giftanvendelse, eller ligger det moralske ansvar for angsten snarere hos dem, der fremstiller, godkender, forhandler og anvender disse midler?

Forvent ikke, at jeg kommer med flere svar i denne samtale.

Med venlig hilsen
Sten Porse

Glypfosat binder på lerpartikler. Så snart det kommer i kontakt med ler er det inaktivt og kan ikke optages.

Jeg har gjort en erfaring med rodoptagelse af glypfosat. I en blomsterkumme med udelukkende brugt spagnum fra plantesække blev 30cm i den ene ende sprøjtet og hele kummen plantet til med sommerblomster. På de 30cm gik blomsterne langsomt ud. Der var ingen ler til at binde stoffet.

Hvis der overhovedet er ler i jordenj=ingen jordvirkning.

Gad vide om jeg nu får vrøvl med redaktøren :-). Det er ment som en saglig oplysning.

vh. Hans

- tak til dem ikke er fanatikere omkring R.U. -
fhv erhvervsgartner mogens madsen -

En lille erfaring fra den gamle gartner:
I RU sprøjtet stub efter korn på mager sandjord satte jeg pilestiklinger tidlig forår uden jordbehandling.
De døde ikke men satte ikke rødder før året efter igen!
Om rester af RU har været i de organiske halmrester/stub eller det har været bundet til andet, ved jeg ikke, men jeg bruger det ikke mere.
Man kan vel lære det!!
Anne Marie

Det er kendt fra landbruget, at hvor der er meget plantemateriale eller meget kvik, kan der være en spirehæmmende virkning, hvor materialet ikke er kommet i forbindelse med jord (lerpartikler).

Hvis der sker en jordbehandling, og det har ikke nødig at være pløjning men kun en overfladisk havning, kan der såes ny afgrøde 1-2 dg efter uden skadevirkning.

Ved stødbehandling er der ingen virkning på omkringstående planter, hvis der ikke er direkte rodforbindelse ( rodskud el.rodsammengroning).

vh. Hans