Kommentarer til »Cider – fra egen æblehave«

Ved hvilken temperatur skal cideren gære og hvor længe skal den gære?

Jo koldere den gærer, des bedre aroma får du i cideren, men gøærcellerne fungerer dårligt under 10 grader Celcius. JEG vil sige 5–15 grader i lokalet, dvs. du bør gære i udhuset.

OK, det prøver jeg. Jeg har godt nok lige målt temperaturen i udhuset og der er ca. 18 grader om dagen... håber det går aligevel.

Jeg starter på helt bar bund – men er meget interesseret i at lave juice og cider af alle de æbler der ellers bare ligger og rådner i min have. Hvor starter man – findes der en god bog for begyndere? Kan man købe alt udstyret brugt? Hvor meget skal man investere i udstyr?

Hej jeg har igennem de sidste 5 år lavet cider og æblemost. Første gang som et uheld, da mosten jeg havde presset og stillet i køleskab gærede af sig selv. Senere med fuldt overlæg.

Jeg sætter altid den rå most i køleskab i flasker med patentprop. Efter 8–14 dage er der den dejligste cider med boblende perler. Ingen hokus pokus.

Når den gærer i køleskab går det langsommere men smagen bliver langt bedre.

Hvis man gærer den varmere bliver den mere bitter.

Jeg har købt et lille mosteri hos Dansk Hjemmeproduktion, som koster ca. 4000 kr for en kværn og presse.

Det tager ca en times tid at presse 20–30 liter most, og det er rigtigt hyggeligt. Og børnen synes det er sjovt og så smager mosten naturligvis helt fantastisk.

Det skal være nedfaldsæbler, der er godt modnede.

Jeg laver saft af Guldborg Ingrid Marie og vilde æbler jeg kan finde.

Jeg har eksperimenteret med at lave æbleeddike. Det krævede lidt eksperimenteren, men her gærede jeg cideren helt ud og lod det stå i mit udhus uden låg næsten et år. Det er nemlig alkoholen som omdannes til eddikesyre, og det kræver ilt. Det blev himmelsk.

Er der nogen som ved om man kan lave pærecider på samme måde som man kan lave æblecider? Det jeg konkret tænker på er, om pæren på samme vist som æblet indeholder naturligt gær, så der kan komme lidt alkohol ud af det?

Det skulle nok kunne lade sig gøre med pærer. Det er ikke gær men sukker, der bliver til alkohol, og i pærer er der jo masser af sukker.

Jeg har set cider lavet på al mulig frugt, ligesom eddike. Når alt kommer til alt er cider jo bare gæret most eller frugtsaft.

Tak for dit svar. Så vidt jeg har forstået det, begynder gærcellerne at fortære sukkeret, og der udskilles i denne proces alhol, som altså er et affaldsprodukt. Så det jeg er bekymret for om denne proces i det hele taget går igang, om der er gærceller nok i/på pærerne, – det er der jo i rigt omfang på vindruen, og også noget på æblet..., men pære?

Vil bare ikke spilde en hel pærhøst på pæresaft :-(hvis det er det eneste som kommer ud af det...

Har sat 11 l æblemost til at gære i en 30 l spand, i mørk kælderrum ca 12 grader, og efter 1 uge er der mug på overfladen, kan jeg fjerne muggen og omhælde mosten til de anbefalede patentflasker eller en spand der passer? eller skal det bare ud?

Det SKAL ud.

Mvh Svend Høst

Hej Christoffer, jeg skal ikke kunne sige om vædsken er ødelagt/farlig at drikke, – jeg selv ville nok ikke smide de dyre dråber ud.

Jeg har selv dette efterår haft kanonsucces med at lave cider uden anden tilsætning end sukker(for at få en høj alkoholstyrke). Der er to processer som forløber paralelt: forrådnelsen og alkoholdannelsen(som jo så stopper forrådnelsen) For at få en kraftig og hurtig alkoholdannelse, sætter jeg æblesaften i et mgt. varmt rum 20–25 grader. når det begynder at syde og boble ved jeg så at den hellige grav er velbevaret mht. bakteriedannelsen. Hvis jeg er utålmodig beholder jeg mosten i det varme rum, og har en stærk cider efter 2–3 uger. Alternativt kan jeg flytte spanden til kølige omgivelser men så går processen mgt. langsomt. Jeg kan forestille mig at ved 12 grader og uden tilsætning af sukker, tager det meget langt tid at få processen igang, måske så langsomt at bakterier på æbler osv. kan få overtaget, da alkoholstyrken den første uges tid vil være forsvindende lav.

Hej Jeppe, tak for beskrivelse og din erfaring med processerne. jeg har fjernet muggen og prøver at gi mosten et forsigtigt opkog og starter forfra med mere sukker og mere varme i starten. gir besked om nogle uger om det lykkedes?! :)

Tilbage i 50–60erne var det meget normalt at man fjernede mug fra fødevarer og så spiste resten,men så opdagede bromatologerne at muggen havde fine trevlerødder som havde gennetrængt resten af f.ex. rødgrøden og derfor skal hele portionen smides ud. Jeg har som dreng spist masser af rødgrød som der var kommet en mugplet på og som min mor fjernede det var jo normalt og ingen i min familie har nogensinde været syg eller dårlig af det. Men i dag er alting jo farligt.Men hvis jeg var dig ville jeg smide hele molivitten ud. Det er trods alt ikke sundt at indtage.

Mvh. Svend Høst

Man kan ikke forvente gæring af Cider ved 12C.!

Min 20–25 C er optimalt.

Jeg ville ikke smide mosten ud, hvis Christoffer ikke vil drikke den, så kan han i det mindste høste erfaring, hvordan bliver den smagsmæssigt? alkoholstyrke?

evt. tilsætning af champagnegær, hvis han ikke kan lide den naturlige gæring osv. osv., så det hele bliver en succes næste år;-)

Vi lavede 30 liter cider af efterårets æbler, der kom i spanden ca. 2 kg sukker i, så vil tro at styrken nu er på ca. 4 procent(?)
Men nu læste jeg på nogle engelske sider at der advares mod at cider kan indeholde koli og salmonella bakterier, som kan gøre folk dødsyge, og derfor er vi blevet bange for at prøve vores cider, som ellers ser fantastisk lækker ud. Jeg troede ellers at alkohol, selv 2 procent over flere måneder ville umuliggøre vækst af skadelige bakterier som dem vi snakker om her, mug er noget andet. Hvad siger I? Er der en reel risiko? eller har jeg måske misforstået de engelske sider, måske snakker de om cider uden alkohol.

Hej Anne

Jeg ville ringe til firmaet Pomona, som selv laver Cider, de kan og vil måske hjælpe.

Måske kunne kunne du også prøve at kontakte fuglebjerggaard.dk og spørge Per Kølster om råd. Han har skrevet en bog om æbler og øl, så mon ikke også at han ved lidt om Cider.

held og lykke.

Coli og salmonella i gæret cider – det tror jeg ikke er en reel risiko. For det første pga. den ph værdi/syre du har i cideren er meget bakteriefjendsk, for det andet fordi alkoholen er bakteriefjendsk. Jeg gætter på du er oppe på 5% alkohol og en ganske frisk syre, hvis du ikke har gjort noget tosset som at hælde vand i. Men brug din sunde fornuft, hvis det dufter frisk og godt, så smager det nok også godt, og så kan jeg umuligt forestille mig er der er coli og salmonella i. Hvor skulle det i øvrigt være kommet fra? – Du lyder som en pæn dame, der vasker hænder når du har været ude og pudre næsen. Du har vel arbejdet normalt renligt med produktionen, og du har vel ikke smidt rå kyllinger og bummelum i cideren under gæringen, og hvis du har haft låg på er der vel heller ikke nogle dyr der selv er kommet op i cideren uden du opdagede det...;)

Jeg er bange for at den megen snak om fødevaresikkerhed er ved at gøre os alle sammen til paranoide hypokondere, der tror at fødevarer kun kan være sikre og sunde hvis de kommer fra en fabrik. Jeg ville være mere bange for at drikke light cola end for at spise æbler, presse most og drikke cíder fra egen have.

Tak for indlæggene! Mht. hysteri omkring fødevarer er jeg i og for sig enig...,
mht. cideren, er historien den, at jeg i efteråret lavede 30 liter ren cider i en spand, som smagte som en drøm. Der var så ikke æbler nok til endnu en fyldt spand, så i omtalte spand har jeg 10 liter æblejuice + 20 liter vand PLUS alt gæren/bundfald fra 1. spand. Sidstnævnte for at få en stærkere gæring. Så man kan sige at syreindholdet kun er 30% af hvad det burde være, men gæringen har været ret kraftig, jeg har puttet 2–2,5 l sukker i.

Det skal siges at jeg på et tidspunkt synes jeg så nogle hvide pletter aller øverst som muligvis kan være mug, men nu dufter cideren som en drøm og smager sikkert fortrinligt. Mht. hvor det skulle komme fra, tænker jeg på en mågeklat, en kat eller lignende, æblerne er rengjorte men ikke vaskede, da det hele skulle foregå med naturlig gær fra skrælden. Men som sagt har vi prøvet at lave cider før og er egentlig ikke bange, medvirkende årsag er måske også at vi ikke før har haft den til at lagre så lang tid, den har nu stået 4 måneder. Tidligere gæringer har kun fået lov til at stå 1 måned..., så bundfaldet er nu ikke så indbydende at se på..., nuvel det ender nok med at vi tager chancen.

Hvis du ikke har givet æblemassen et opkog før du satte gærprocessen i gang så har du muligvis et problem, masser af fugle er bærer af salmonella som de spreder via afføringen, en fugleklat på et æble fra en smittebærende fugl er nok.

Mvh. Svend Høst

@ Svend: Jeg kan ikke give massen et opkog, for så dør naturgæren jo! Min interesse/fascination for hjemmelavet cider har hele tiden været at det selv gærer, jeg har ikke interesse i champagnegær osv.

Det jeg prøver at finde svar på er om en salmonellaspore som kan ha været på et æble, ikke forlængst er inaktivt/dødt, efter nu 3–4 måneder i min. 4 procent alkohol? det håber jeg, men jeg har ikke på nettet kunne finde noget om det, kun har jeg set på engelske hjemmesider, at vin dræber coli og salmonella, men jeg har ikke set noget om hvorvidt øl/cider gør

Jeg har lavet masser af æblevin og det første man gør er at overhælde de 4delte æbler med kogende vand, så er man sikker på at vildtgæren og andre uheldige ting er dræbt før man tilsætter den ønskede gærkultur. jeg har ingen erfaring med ciderbryg.Hvis du opvarmer din ciderbryg til tæt på kogepunktet meget kortvarigt, ikke koge for så fordamper alkoholen, så vil eventuele bakterier vel blive dræbt.

Mvh. Svend høst

Kan se at Carlsberg idag præsenterer deres nye produkt Somersby æblecider, så nu er der sku penge i møjet:-) siden de kaster sig ind på markedet...

Mht. til min egen cider, overlevede jeg uden mén, men vil i år for at undgå lignende bekymringer, sættes sukkerindholdet væsentligt op, så alkoholprocenten kommer væsentligt op over 5 procent.

Hej jeg er ny

Jeg står med en hel masse sommeræbler, som jeg er ked af se rådne op på min græsplæne, suk
Jeg har tænkt mig om de kan bruges til cider og/eller æblebrændevin?

Er der nogen der kan hjælpe mig igang?

Jeg har ikke andet end æbler og gå på mod
På forhånd tak, Søren

Hej Søren
Har ikke selv prøvet det, men check Per Kølsters og Camilla Plums hjemmeside:
www.fuglebjerggaard.dk/Per/Per.velkommen.htm
Der står en beskrivelse af hvordan man fremstiller cider.

Lækkert forum, vi har lige høstet lidt æbler til kage, mad osv i dag.

meen der er rigtig mange der forhåbentlig ender som saft og cider i år.

Vi skal også prøve for 1st. gang i år.

Nu skal vi til familiefødselsdag idag, men jeg vil
gerne give en nem – og realistisk – opskrift på hjemmelavet cider. Har efterhånden stor erfaring
vender lige tilbage imorgen

Generelt om ciderfremstilling:

Æblet er en fantastisk frugt, – efter druen vist den frugt hvis skræld indeholder flest gærbakterier. Så når du blander æble, sukker og vand i en stor spand, startes efter et par dage en stormgæring, som er meget fascinerende, prøv at stikke næsen ned i spanden og du bliver næsten kvalt af alt den kulsyre der produceres(dette er meget nyttigt, da det holder oxygenen væk, så det kan ikke blive til eddike istedet for vin!)
Her følger nogle gode råd omkring ciderbrygning:

1. Det sværeste er klart at kværne æblerne! Dette er et stort arbejde, uanset hvad, du kan købe en motormølle/kværn hos www.hjemmeproduktion.dk, ellers må du bruge saftpresser eller rivejern, men det er et hestearbejde, hvis du vil lave en stor produktion.

2. Brug en 30 liters vinspand med gærlås. Kan købes hos ovenstående firma eller hos shop.vinolhobby.dk/ HUSK dog en gærlås/rør!

2. Hak, skræld, kværn, riv eller hvad du nu vil, æbler så de dækker ihvertfald 1/3 del af spanden, fyld op med vand iblandet 2 kg opløst sukker(må ikke være varmt.)

3. spanden stilles i et rum med minimum 20 graders varme, helst lidt varmere

4. Skralden er essentiel, det er jo der gæren sidder! Du må derfor ikke skolde, eller skrubbe/vaske hårdt dine æbler. Fjern brune områder og hvis der er fugleekskrementer eller snegle på, så smid dem langt væk!

5. Lad spanden stå og boble i 3 uger, så er den drikbar, men ikke færdig! Æbler gærer dog hurtigt, for hver dag vil cideren blive mere alkoholrig=sur at smage på.

Til sidst vil den blive meget sur! Så kan du blande den op med æblejuice(hvis du har gemt nogle æbler)
Det er det de profesionelle producenter gør, f.eks Fejø Cider. Den dejlige æblesmag som de har, er derfor i virkeligheden "falsk", idet cider egentlig ikke er et slutprodukt, idet mosten så er på vej til at blive til æblevin, altså noget meget mere stærkt noget.

Istedet for at blande æblemost i, kan du blande op med en kold ramløsa, evt. ramløsa citrus, og du har en fantastisk champagneagtig drik!

6. Den æblevin som bliver slutproduktet hvis du ikke har drukket vædsken mens det kan kaldes "cider", er sur, og ikke særlig lækker, så hvis du endelig vil have noget stærkere end cider, kan du gøre som i England, hvor de frysedstillerer. Dvs. putter en spand cider/æblevin i en kummefryser, og ad 2 gange fjerner den is der dannes, hvis du har 10 liter, fjerner du først 5 liter is, og så 3 liter is, du har så 2 liter relativ stærk "vin" tilbage, på denne måde kan du få en alkohol på op til 24 procent.

Advarsel: Teknikken ovenfor er NEM og LOVLIG, hvis vi snakker traditionel destillation, hvor man opvarmer vædsken osv., så er dette ulovligt, og meget svært, tilmeld lidt farligt.

7. Når du laver cider, så husk på at det er æblemost, evt. æblestykker som gæres, det er ikke altid så lækkert at se på, men alkoholen gør jo at det ikke går i forrådnelse! Alkoholen, hver dag stærkere, er et effektivt redskab mod alverdens bakterier!

8. Som sagt allerede: du behøver ikke at fylde 30 liters spanden med æblejuice du har presset, du kan sagtens fylde 30 procent æblejuice i, og resten vand og sukker, og de 30 procent æble kan bestå af juice, æbleskræld eller æbler skåret i små terninger. Under gæringsprocessen vil alkoholet trække en del æblesmag ud af kødet og hvis vædsken er 100 procent æblejuice, vil der være så meget æblesyre i cideren, at nogle vil få mavebøvl. Hvis der tilsættes vand, vil resultatet blive meget mere vinøst.

7. Tålmodighed! Vent til cideren har fået en pæn alkoholprocent, ellers er det jo sukkervand du drikker.

8. Mht. sukker: Hæld 2 kg sukker i en gryde og opløs det i lunket vand, når det er blevet koldt, så hæld det i spanden.

OBS! Hvis du istedet for vil have en stærkere gæring, så øg mængden af sukker til f.eks. 3–4 kg, men husk så på at gæringsprocessen så tager længere tid!

Held og lykke med det! I er velkomne til at stille spørgsmål til det jeg har skrevet her!

Et dejligt indlæg, man kan næsten dufte gærings processen. Måske skulle du skrive lidt om acidometer og oechlevægt, eller er det sjovere at smage sig frem.

Ser ingen grund til at være sarkastisk.

Udgangspunktet er at der er en mand som har en masse nedfaldne æbler, og gerne vil lave en omgang cider.

Jeg prøver blot at fortælle at det behøver ikke være den store videnskab, man
klarede sig uden acidometer og oechlevægt i gamle dage! Jeg ved godt at ovenstående kan provokere, men det kan traditionel dansk "vin"produktion også, hvor man køber 5 poser med forskelligt "tryllepulver" hos Matas, og kommer det i gæringsspanden, og vupti, så har man en portion "hjemmelavet" vin – ligeså syntetisk som den til 18 kr. i Aldi.

Jeg har prøvet det 10–15 gange:
30 liters spand
æbler op til 10 liter, derefter vand og sukker.

Efter 3 uger, nærmer det sig øl i alkoholstyrke.

Efter 2 måneder, er det blevet surt, så det skal drikkes før 2 måneder er gået, eller man kan selvfølgelig tilsætte sukker.

Jeg glemte at tilføje, at én af mine pointer, er at cider ikke er et SLUT produkt, så cider er en mærkelig størrelse, det er blot en most som er på vej til at blive til æblevin!

"Rigtig" cider, bærer præg af dette, dvs. cider har intet at gøre med Somersby og andre ciders som smager af sodavand men indeholder 5 procent alkohol.

Selv sympatiske "naturlige" ciders som Fejø cider, opnår kun den dejlige smag ved at mikse "sur"(=alkoholstærk) alkohol med alm. æblejuice.

I England kan man stadig få stærke ciders på ca. 10 procent, og de smager også derefter!

Konklusion: Cider kan laves på uden teknisk udstyr,
jeg siger ikke at vin kan laves på samme enkle måde(da ikke ihvertfald hvis det er noget man vil byde vennerne :-) men det kan cider godt.

Desuden skal vi ikke glemme at æbler er det mest pålidelige gæringsmedie, dvs. det har en meget enkel go solid gæring, som aldrig slår fejl. Dette er en undtagelse, andre frugter gærer forskelligt hver gang.

Så æblet er bestemt en af de største gaver til hjemmebryggerne:-)

Men dog... det var ros til dit indlæg, men det blev åbenbart misforstået, undskyld.

Jeg har selv fremstillet megen god vin af bla. æbler, blommer og hyben af egen avl, hvor man bruger omtalte glasrør.

Hej
Vi har presset most og har nogle liter i overskud.

Jeg købte engang vin-gær i Matas, men de siger nu de ikke må sælge det. Hvor køber man så gær til ciderfremstillingen?

De har i alle år forhandlet det i Matas Vangede nord for København, ved ikke hvor du bor henne. eller her
www.vinolhobby.dk/

Der sidder jo massere af gær på æblerne, så du behøver ikke tilsætte noget. Jeg har lige lavet cider og brugte ikke ekstra gær... det boblede livligt og er blevet god stærk. Tror jeg skal tilsætte lidt mere sukker og måske lidt ekstra æblesaft da den ikke er så sød længere.

Kære Torsten:

Jeg har skrevet flere indlæg her på siden om at man ikke skal købe/bruge kulturgær men bruge det der sidder på æblerne! Jeg kunne aldrig selv finde på andet! MEN, jeg går da ud fra at Erik Johnsen når han skriver sit indlæg, har læst de øvrige bidrag her på tråden, men altså insisterer på at bruge kulturgær.

Selvom jeg selv bruger æblets naturlige gær, er jeg ikke fanatisk og fordelen ved at købe gær, er at du får en mere vinøs smag, og måske også stærkere alkoholmæssigt, (til gengæld ryger den karakteristiske cidersmag)der findes jo ikke i DK cidergær, man bruger champagnegær. Og ja..., så er der også den fordel at man kan koge mosten FØR gæringen, og derfor ikke behøver tænke så meget på rensningen af æblerne. Det er jo et faktum at nogen er bange for at bakterier på æblerne(udover gæren) kan mangfoldiggøre sig i den 25 grader vædske, men som før nævnt her på siden, så skulle alkoholen og æblesyren sagtens kunne sørge for at fjerne disse ting.

Tak for Jeres gode svar. Jeg har vasket æblerne og troede dermed at vild-gær-svampene ville forsvinde. Jeg har dog ikke kogt saften.

Jeg vil derfor lade vildgæringen forløbe nu jeg alligevel ikke kan få fat i gær i lokalområdet.

Igen, mange tak for svar.

Hvad er gærcelle niveau pr liter plus sukker til sider

Kan man fremstille rabarbercider og i givet fald hvordan?

Jeg lavede sidste år. Hvordan vil du lave? Med Matasgær eller naturligt?

Hej Anne.

Jeg havde tænkt mig at lave det så naturligt som muligt, men det kan jo være at der skal bruges gær.

Hvordan starter man processen op?

Jan.

Jeg har beskrevet ovenfor hvordan man starter gæring af æbler op.

Mht. til rabarber har jeg gjort den erfaring at gærcellerne er så få, at
gæringsprocessen er meget langsom eller ikke eksisterende. Jeg foreslår at
du køber vingær og laver det på traditionel vis, søg under vinfremstilling på google.

Det skal siges at rabarbercider har en skøn smag af rabarber(!) så det er da
absolut forsøget værd.

Men processen behøver blot et værelse med 25 grader, sukker, frugtsaft/frugtstykker og gær. Og da gær som sagt på rabarber ikke gærer så let., vil det hjælpe med vingær. Alternativt kan bruges en pakke baggær, men
det giver ikke en god smag

PS:
forøvrigt er rabarber cider og vin beskrevet på et par amerikanske hjemmesider/forums, kan ikke huske urls, men jeg fandt dem ved at søge i google under:

rhubarb cider (eller wine)

Tak for henvisningerne.

Jan.

Vildgær kontra vingær?

Et almineligt sundt æble indeholder op til 10.000 vilde gærceller pr. gram (inden i!), så det bør ikke komme som en overraskelse, at æbler eller æblesaft overladt til sig selv begynder at gære. Ved begyndelsen af gæringen kæmper alle tilstedeværende arter om at blive den dominerende – og en af dem vinder!

Det der er så spændende ved at satse på den naturlige gæring – med den stamme som mere eller mindre tilfældigt får overtaget – er at den måske (og måske ikke) frembringer mere eller mindre ejendommelige smagsstoffer i den gærede drik. Set ud fra et produktionsmæssigt synspunkt synes denne fremgangsmåde ikke særligt velegnet: Resultatet kan virke lidt tilfældigt, og opskrifter kan vanskeligt overføres fra et ''bryggers'' til et andet. Selv ikke hvis æblesorten var den samme kan man være sikker på at sammensætningen af mikrofloraen er det, og resultatet vil derfor være ret uforudsigeligt. Men måske kommer der noget godt bryg ud af det...

Alternativet til at lade naturen gå sin gang og håbe det bedste er selv at forsøge at kontrollere gæringsprocessen. Det bliver den ikke mindre naturlig af, blot mere forudsigelig. Det gøres ved at svække alle de vilde gærceller og samtidig pode saften med en kendt og rendyrket gærkultur i optimale væksbetingelser. Da den dermed har rigtig gode chancer for at blive dominerende, og den ydermere er udvalgt for dens evne til at tilføre drikken smagsstoffer der opleves som behagelige, kan man tillade sig at have ret høje forventninger til både kvaliteten af ens bryg – og til at andre kan få meget lignende resultater med samme gærkultur.

Det bliver svært at ændre på, at den kendte rendyrkede kultur købes som et pulver, at man bruger et andet pulver til at svække de vilde gørtyper, og at madpakken som den tilsatte gær får med sig også er et pulver. Men det, at det er på pulverform gør altså ikke brygget hverken syntetisk eller unaturligt.

Hej kunne godt tænke mig at lave æbleeddike af mine æbler fra haven, er det muligt at nogle ligger inde med en opskrift der kan guide mig igennem trin for trin fra jeg har æblerne i hånden til jeg kan stå med en lækker ebleeddike. Jeg er helt nystarter og har derfor brug for mere udførlig forklaring end jeg har kunnet finde

Hej kunne godt tænke mig at lave æbleeddike af mine æbler fra haven, er det muligt at nogle ligger inde med en opskrift der kan guide mig igennem trin for trin fra jeg har æblerne i hånden til jeg kan stå med en lækker ebleeddike. Jeg er helt nystarter og har derfor brug for mere udførlig forklaring end jeg har kunnet finde

Du skal have fat i en eddike-mor.

(Takket være Camilla Plum ved jeg det...)

Og nåe ja, så kan du nok finde en opskrift på æbleeddike på dr.dk/camillaplum!

Hej. Jeg kunne også godt tænke mig en opskift på fremstilling af æbleeddike–det er så hammer dyrt at købe. Camilla plum har ingen opskrift–så hvis nogen har en opskrift vil jeg være meget glad for at få den
:) Sus

Interessante indlæg her. Men Anne nævner nogle gange, at cider blot er et mellemprodukt mod æblevin. Det er vel ikke helt korrekt: hvis du laver cider uden tilsætning af sukker, vil cideren være færdiggæret på et tidspunkt, og alkoholprocenten ligge omkring 2–5% (har jeg læst mig til). Når sukkeret er "spist" af gæren, dør gæren, og der sker i princippet ikke mere. Dette produkt vil Anne sikkert kalde surt, men det må være fordi, hun bedre kan lide sød cider eller _æblevin_. Kun hvis du har tilsat sukker, bliver alkoholprocenten så høj, at _den_ tager livet af gæren. Tilsætter man gær, kan man jo vælge en ølgær, da den typisk "stopper" før champagnegær/vingær.

Hej Sus

Jeg ved at du kan købe en eddiker-moder hos (Dansk hjemmeproduktion.dk) Eddike moder omdanner bl.a. vin til eddike i en krukker. Indehaveren hedder Kirsten og er meget inde i disse emner og har et stor og spændende udvalg.

Gud, lever denne tråd stadig! Hvor dejligt!

Ja! selvfølgelig bliver cider kun til vin, hvis man tilsætter sukker! (selvom jeg ikke har definitionen på vin...). Jeg har siden sidste års indlæg høstet flere erfaringer på området. Lad mig straks gøre det klart, at jeg i min store have forsøger at være 100 procent hjemmeforsynende, på alle fødevarer- så misforstå ikke dette indlæg som værende fra en skabsalkoholiker. Jeg har 20 andre fødevareprodukter jeg har travlt med derude. Mit princip er at det skal være uden kemi og syntetiske stoffer. Nå, men jeg forstår dog godt at folk tyr tilkunstgær, idet jeg må indrømme, at det til tider kan være svært at producere alkohol ved naturens egen hjælp. Jeg mener, at det er så besværligt, at der stort set ikke findes alkohol på markedet som er produceret uden kunstgær.

Jeg tror der mangler viden på området. Jeg har fundet en gammel opskrift stikkelsbærvin fra 1910 som mindsanten også indholdt kunstgær! Jeg har selv i år lavet stikkelsbærvin/cider fra haven uden kunstgær, og her bliver det svært.

Dels er det en langt langsommere proces end æblecider/vin og gærcellerne er mere følsomme. Det kan dog lade sig gøre, og da vi har stikkelsbærerne ca. 1. juli, kan man nå at få en sommer aperitif fra haven langt før æblecideren kan være med! Ribs har jeg også prøvet med. Her er problemet, at ribs indeholder så stærk en frugtsyre, at det færdige resultat bestemt skal fortyndes med Af de to frugter, vil jeg klart anbefale stikkelsbær.

Mht. æbler, så sætter man ekstra pris på denne frugts gæringsevne, når man har prøvet andre frugter/bær. Der er simpelthen ikke noget nemmere"! Jeg blandede sidste år og dette år en række sorter sammen, for derved at sikre en afbalanceret smag.

Mht tilsætning af sukkertilsætning, så er dette næsten et must, hvis man vil have et produkt med mere end 3 procent. Jeg anbefaler som minimum 4 kg. sukker til en spand med 30 li, men har nu erfaret at 8 kg over 3 måneder virkelig giver en god vin som er pæn "stærk". Det skal dog tilsættes langsomt og nænsomt, for ellers vil det dræbe gærcellerne, og så går hele processen i stå.

Hej, og tak for de mange indlæg. Der er dog et par ting, som jeg mangler mere klare svar på: Jeg har 30 L koldpresset, blandet æble- og pæresaft stående i en ballon. Efter en uge i udhuset uden resultat (7°) har jeg flyttet den ind i huset (20°), og der er nu efter 4 dage kommet gang i gæringen (vildgæring forstås). Først og fremmest: Vil det hele gå i stå, hvis jeg flytter ballonen tilbage i udhuset, nu, hvor der er kommet gang i sagerne? Dernæst: Hvor længe skal gæringen fortsætte? Jeg forstår at der er behov for en lagring, dog ikke for længe. Planen er at hælde *herligheden* på champagneflasker, og måske tilsætte lidt sukker i den forbindelse.

Gæringen sker på samme måde som med bolledej, når der er rimeligt varm sker der en gæring sted. Så snart du flytter den til et køligere stedt falder den. Tilsætter du for meget varme kan gæren dø.

Så længe at ballonen bobler sker der en gæring sted og så bliver sukkeret omdannet til alkohol. Når der ikke er mere sukker til stede stopper det.

Det er næsten synd at du har brugt vildgær, da du kan risikere at give dit brug en anden og kedelig smag.

Tak for det, Søren. Jeg lader den boble af herinde i 20–22°, så får vi se hvor længe det varer. At jeg brugte vildgær skyldes at jeg havde læst, at det gav den bedste smag (hvis man er heldig). Det er vel for sent at gøre noget ved nu?

Jeg havde også problemer med at få gang i gæringen (efter tilsætning af lidt svovl og et par dage efter ølgær). Efter 1½ døgn i stuen og ny gær var der dog gang i det hele, og siden har det stået i udhus ved ca. 15 grader. Det bobler stadig stille og roligt. Som jeg har kunnet læse mig til, giver en langsommere (=køligere) gæring en mere frisk og frugtagtig smag.

Det kan godt være du har ret, måske hænger det sammen med at det er nogle andre gærceller, som arbejder i de kølige omgivelser.

Men ligemeget hvad, så handler det bare om at vinen bliver god. Jeg så i øvrig at i Sverige forhandles en vingær, som kunne give hele 15% alkohol. Jeg mener at den man bruger giver ca 11%. Men til cider skal ikke være mere end 5%.

Denne opskrift har jeg tidligere brugt med et godt resultat.

Ingredienser:
Ca. 10 liter friskpresset æblesaft fortyndet med 5 liter vand.

Sukker opløst i vand. (Ca. 2 kg.) Mængden afhængig af sukkerindholdet i saften.

1 brev gærnæringssalt + ½ pakke bagegær.

1 brev enzympulver.

En rendyrket gær. (Evt. vinsyre og kalk).

Fremgangsmåde:
Den friskpressede æble/pæresaft hældes på ballon og tilsættes gærnæringssalt, enzympulver og gær. Ryst ballonen godt og placér den lunt ca.20 grader. Husk gærrør.

Efter ca. 2 dage er gæringen godt i gang. Grundlæggende er færdig ciders alkoholprocent opnået med det sukker, som naturligt findes i frugten. Dette er normalt ikke tilstrækkeligt. Lidt højere procenter kan etableres ved tilsætning af 1–2 kg. sukker opløst i vand, så ballonen næsten fyldes, hvorefter der igen rystes grundigt. Ryst herefter ballonen engang imellem i de kommende uger. Når der er langt mellem "bloppene" (ca. hver halve time) skal cideren stik-kes om i en ren ballon. Omstikningen kan gentages, hvis der stadig dannes bundfald. Ballonen stilles til klaring et køligere sted ca. 10 grader. Når cideren er klar, kan den tappes på flasker – eller ballonen kan forsynes med hætte uden hul.

Den hjemmelavede cider har ikke det perlende champagneagtige indtryk som den købte, der er tilsat kulsyre. Tilsvarende indtryk kan gives den hjemmelavede cider ved at tilsætte lidt sukker til den færdige cider, som er tappet på flaske. Sukkeret bevirker at mindre gæring finder sted i de lukkede flasker. Flaskerne skal være forsvarligt lukket, ellers springer propperne nemt af.

Hvad mener du med "En rendyrket gær. (Evt. vinsyre og kalk)." Det har jeg
sku aldrig hørt om før! Jeg har ellers gjort en del erfaringer, men er aldrig kommet over dette...

Danske Emil Christian Hansen var den første til at rendyrke gær. Der findes mange forskellige slags gær. Typisk bruger ølbryggerierne deres egen type gær. Der findes stadig steder i verden, hvor vædsken gærer ved spontangæring (gæring via de tilfældige mikroorganismer, der findes i luften).

Der skelnes mellem forskellige typer af gær via deres evne til at bundfælde, danne aroma, overleve og være resistente over for alkohol. Grundlæggende skelnes mellem undergær og overgær. Undergær synker til bunden af beholderen, når der ikke er mere føde, eller det bliver for koldt. Overgæren stiger til vejrs, sammen med den kulsyre, der dannes under gæringen.

Kalk kan bruges som klaringsmiddel. Vinsyre kan bruges hvis det bliver for sødt.

Jeg vil give Mogens ret i at det er vigtig med en ren gær, da man risikere at få fremmed gærceller ind og så kan vinen også smage der efter. Det er hellere ikke sikker at man får en jævn gæring.

Jeg ved at mange biavler, der laver Mjød bruger de gærceller som er i honningen til af gære honningen og det samme gjorte man i gamle dage, da man ikke viste bedre.

I nogle afrikanske stammer tygger kvinderne på nogle rodfrugter og denne blanding af spyt, sukker vand og de gærceller som kommer med her giver tilsammen en stærk drik efter et stykke tid.

Rendyrket gær er f.eks. "B carlsbergesis" som bruge til fremstilling af Hof. og i Husum i Tyskland, er der et bryggeri, hvis øl smager som Fakse og det viste sig, at deres gær faktisk stammede fra samme bryggeri... I Belgien, som er det land i Europa med flest bryggerier, pr. indbygger er der en munkeorden, som kan lave en af verden stærkeste øl, på omkring 17% alene ved hjælp af en bestemt gærtype, som de selv har avlet sig frem til.

Vil man læse mere om øl er der en forfatter ved navn Michael Jackson som ved rigtig meget om emnet.

Jeg vil give Mogens ret i at det er vigtig med en ren gær, da man risikere at få fremmed gærceller ind og så kan vinen også smage der efter. Det er hellere ikke sikker at man får en jævn gæring.

Jeg ved at mange biavler, der laver Mjød bruger de gærceller som er i honningen til af gære honningen og det samme gjorte man i gamle dage, da man ikke viste bedre.

I nogle afrikanske stammer tygger kvinderne på nogle rodfrugter og denne blanding af spyt, sukker vand og de gærceller som kommer med her giver tilsammen en stærk drik efter et stykke tid.

Rendyrket gær er f.eks. "B carlsbergesis" som bruge til fremstilling af Hof. og i Husum i Tyskland, er der et bryggeri, hvis øl smager som Fakse og det viste sig, at deres gær faktisk stammede fra samme bryggeri... I Belgien, som er det land i Europa med flest bryggerier, pr. indbygger er der en munkeorden, som kan lave en af verden stærkeste øl, på omkring 17% alene ved hjælp af en bestemt gærtype, som de selv har avlet sig frem til.

Vil man læse mere om øl er der en forfatter ved navn Michael Jackson som ved rigtig meget om emnet.

Jeg vil give Mogens ret i at det er vigtig med en ren gær, da man risikere at få fremmed gærceller ind og så kan vinen også smage der efter. Det er hellere ikke sikker at man får en jævn gæring.

Jeg ved at mange biavler, der laver Mjød bruger de gærceller som er i honningen til af gære honningen og det samme gjorte man i gamle dage, da man ikke viste bedre.

I nogle afrikanske stammer tygger kvinderne på nogle rodfrugter og denne blanding af spyt, sukker vand og de gærceller som kommer med her giver tilsammen en stærk drik efter et stykke tid.

Rendyrket gær er f.eks. "B carlsbergesis" som bruge til fremstilling af Hof. og i Husum i Tyskland, er der et bryggeri, hvis øl smager som Fakse og det viste sig, at deres gær faktisk stammede fra samme bryggeri... I Belgien, som er det land i Europa med flest bryggerier, pr. indbygger er der en munkeorden, som kan lave en af verden stærkeste øl, på omkring 17% alene ved hjælp af en bestemt gærtype, som de selv har avlet sig frem til.

Vil man læse mere om øl er der en forfatter ved navn Michael Jackson som ved rigtig meget om emnet.

Jeg vil give Mogens ret i at det er vigtig med en ren gær, da man risikere at få fremmed gærceller ind og så kan vinen også smage der efter. Det er hellere ikke sikker at man får en jævn gæring.

Jeg ved at mange biavler, der laver Mjød bruger de gærceller som er i honningen til af gære honningen og det samme gjorte man i gamle dage, da man ikke viste bedre.

I nogle afrikanske stammer tygger kvinderne på nogle rodfrugter og denne blanding af spyt, sukker vand og de gærceller som kommer med her giver tilsammen en stærk drik efter et stykke tid.

Rendyrket gær er f.eks. "B carlsbergesis" som bruge til fremstilling af Hof. og i Husum i Tyskland, er der et bryggeri, hvis øl smager som Fakse og det viste sig, at deres gær faktisk stammede fra samme bryggeri... I Belgien, som er det land i Europa med flest bryggerier, pr. indbygger er der en munkeorden, som kan lave en af verden stærkeste øl, på omkring 17% alene ved hjælp af en bestemt gærtype, som de selv har avlet sig frem til.

Vil man læse mere om øl er der en forfatter ved navn Michael Jackson som ved rigtig meget om emnet.

Jeg vil give Mogens ret i at det er vigtig med en ren gær, da man risikere at få fremmed gærceller ind og så kan vinen også smage der efter. Det er hellere ikke sikker at man får en jævn gæring.

Jeg ved at mange biavler, der laver Mjød bruger de gærceller som er i honningen til af gære honningen og det samme gjorte man i gamle dage, da man ikke viste bedre.

I nogle afrikanske stammer tygger kvinderne på nogle rodfrugter og denne blanding af spyt, sukker vand og de gærceller som kommer med her giver tilsammen en stærk drik efter et stykke tid.

Rendyrket gær er f.eks. "B carlsbergesis" som bruge til fremstilling af Hof. og i Husum i Tyskland, er der et bryggeri, hvis øl smager som Fakse og det viste sig, at deres gær faktisk stammede fra samme bryggeri... I Belgien, som er det land i Europa med flest bryggerier, pr. indbygger er der en munkeorden, som kan lave en af verden stærkeste øl, på omkring 17% alene ved hjælp af en bestemt gærtype, som de selv har avlet sig frem til.

Vil man læse mere om øl er der en forfatter ved navn Michael Jackson som ved rigtig meget om emnet.

Jeg bliver nødt til at blande mig. Cider er ikke vin. Det er svært at lave vin som
smager godt. Der er en masse hokus pokus i moderne vin, en masse
triks i form af tilsætningsstoffer af forskellig art.

Vindruer – også fra danske haver, gærer dog naturligt, og man ender med vin,
om den så kan måle sig smagsmæssigt med købevin, ja det er nok tvivlsomt.

MEN! Anderledes står det til med cider. Cider er IKKE vin. Cider er et meget
enkelt produkt. Man behøver ingen tilsætninger af nogen art!.

Kun æbblemost.

Det eneste man skal sikre sig er, at man skærer ting fra på æblet som kan give bitter smag – f.eks. brune pletter og lign.

Som der står andetsteds her på forum, indeholder æblet selv 1000vis af gærceller.

Smagen af den færdige cider vil variere afhængig af æbletypen og de gærceller som sidder på æblet, men resultatet vil altid ligge indenfor det der er "cider".

Herregud – sådan er det da med alt fra naturen – jordbær kan ét år være mere aromatiske end andre år – betyder det at vi i hjemmelavet syltetøj skal tilsætte
smagsforstærker?

Igen: Cider processen er så enkel, at det ikke kan gå galt for naturen – vin er et
mere forædlet produkt, som bl.a af hensyn til smagen skal gennemgå to gæringsprocesser osv...

Når naturen nu kan gøre det selv, hvorfor så ikke lade den gøre det. Jeg har prøvet det så mange gange, og med så mange forsekellige æbler fra så mange forskellige haver, at jeg næger at tro at processen kan gå galt.

Det eneste som kræves er at man ikke ødelægger æblets gærceller, og så
ellers stiller vædske/mæsken varmt – ihvertfald til at begynde med – f.eks. 20–25 grader,så bakterievæksten hæmmes/går i stå(dræbes af alkoholen)

Hovs, glemte en ting, som jeg lige vil tilføje: Min pointe i ovenstående
indlæg var altså – og det står vist ikke klart – at jeg har respekt for de folk
her på tråden som bruger diverste tilsætninger, – hvis vi taler VIN, for det
er hamrende svært at få en god drikbar vin på "naturlig" vis. Det er et
svært og avanceret produkt.

Men anderledes med cider. Der er ingen tradition for cider lavning i DK, så
jeg tror ikke at mange ved hvor let det er – jeg tror folk overfører erfaringer fra vinlavning – men det er slet ikke nødvendigt.

Æblet er noget af det nemmeste at arbejde med.

(ps: hvis nogen har lyst til at lave hjemmelavet vin naturligt vil jeg ikke tage modet fra dem,de mennesker som levede før "kulturgæren" blev opfundet har helt sikkert sat pris på deres vin, selvom den ikke smagte af egefad :-) men sikkert havde en mere syrlig smag...)

Jeg må indrømme at jeg ikke har lavet cider før og derfor, som du skriver, overført min erfaringer fra vin fremstillingen.

En anden ting som undre mig er at man også benytter sure æbler.Boi Jensen har flere speciel sorter som er speciel- avlet til cider.og jeg ved at pometet også ligger inde med en masse special-sorter. Gælder det ikke om at benytte sorter med rimelig stort sukkerindhold?. Hvad gør disse sorter speciel?

Med hensyn til vore skrivelser omkring gærceller har jeg lige hentet denne tekst fra Wikipedia, som beskriver Calsbergs rendyrket ølgær:

Med forskeren Emil Christian Hansen i spidsen kom laboratoriet til at spille en stor rolle i tidens stræben efter at forstå øllets kemi. I 1883 lykkedes det ham nemlig at rendyrke den ølgær, man brugte, og dermed kunne den ødelæggende ølsyge undgås. Gærtypen blev navngivet Saccharomyces Carlsbergensis og metoden blev frit skænket til andre bryggerier, og i dag er det stadig Carlsbergensis-typen, der bruges til pilsnerbrygning verden over.

Det er jo ligegyldigt hvordan fremgangsmåden foregår, bare det kan drikkes og hvis det så smager godt, er det umagen værd. Sidste år var vi nogle gutter som bryggede køkkenbords øl, vi syntes det smagte sk... godt, alle andre syntes det var rædselsfuldt. Nye kartofler fra haven smager også bedre end nye købte, gør de også det, med bind for øjnene.

@Ole: det var da et tåbeligt indlæg. Dels er dette vist en seriøs tråd,
så vidt jeg har forstået det. For det andet, er fremgangsmåden da aldrig ikke ligegyldig. Fremgangsmåden og valg heraf er jo netop det som afgør
resultatet! Og det er derfor fremgangsmåden som der derfor diskuteres her.

Og det du skriver om kartofler...tja... jeg tror ikke du er én som har prøvet
at dyrke dine egne kartofler, så det er nok lidt svært for dig at udtale dig herom.

Jeg ved at profesionelle avler i England, Frankrig, Nordspanien bruger både
meget søde og meget bitre æbler i samme mæsk. De søde sørger for sukker
til gæring. De bitre giver karakter og bid. Uden de bitre æbler bliver cideren
karakterløs, og den bliver for monoton som drik.

Man skal her tænke på at i disse områder, har cider i hundredevis af år været
drukket på linie med øl. Så der har været store krav til smag og karakter.

Martin.

Så vidt jeg ved er der ikke sure og søde pærer. Er fremgangsmåden så anderledes ved pærercider, eller smager man bare til med sukker.

Pærecider laves vist primært Blakeney Red, som er små aromatiske og taninrige
pærer, de skulle give en lækrere cider end æbler.

Jeg ved ikke, om denne sort findes i DK, og hvad den så hedder.

Pæretræer i DK bliver sku altid syge, så jeg har afskrevet dem for flere år siden...

I England er der mange store, høje og flotte pæretræer, måske trives de bedre i
de milde vintre(?)

En enkelt tilføjelse om sure og søde æbler: et æble kan have ganske stor syrlighed men stadig indeholde masser af sukker. De to ting står ikke i modsætning til hinanden :) Men det er klart, at hvis man starter med meget syrlige æbler, og alt sukkeret gæres væk, vil man ende med en ret tør cider.

Til Martin B's indlæg: "Jeg bliver nødt til at blande mig. Cider er ikke vin. Det er svært at lave vin som..."

God enkel beskrivelse!

Forsøger for første gang at anvende vores æbler til most og Cider.

Cider her lavet på den naturlige "vildgær" på/i æblet, uden tilsætningsstoffer eller anden "kemi".

14 dage tidligere end dette indlæg:
Samlet pæne Belle de Booskop (nedfaldsæbler) og plukket (måske: Ildrød Pigeon) i forholdet 40/60

Æblerne blev skyllet i koldt vand, knust med en trækølle i en plastspand, pulpen blev straks presset i en frugtpresse (kurvpresse) – saften målt med en Oeschlevægt til ca. 1050.

De ca. 23 l råsaft hældt på en glas-vinballon, gummihætte og gærrør monteret. Vinballon stillet i baggang – temp. ca. 15–18gr. i ca. 5 dage: ingen til kun ringe udvikling. Hmmm...

Herefter flyttet til lunt gulv i badeværrelse – målt temp ca. 22–24 gr. på ballon.

Efter blot et døgn, begyndte det hastigt at udvikle sig (ca. 15 blob/minut) – masser af fine små bobler (ligner champagne der perler) – god duft af gær og æblesaft. ca. 1–1½ cm fint skum på toppen.

Andet døgn efter gærring startede: en hel del "store bobler" – så lidt vildt ud, men det blev dog heldigvis inden i ballonen.

De sidste par dage – og nu efter en uge med temp. 22–24 gr. en "gassen" gået noget af ballonen (ca. 1–2 blob/minut).

Nu omstikkes indholdet til ny ren ballon og stilles køligt og mørkt i kælder det næste stykke tid (forventet 2–3 måneder?).

Så må vi se hvad der sker? – forsættelse følger ;-)

Nemlig (mig, der udløste de sidste ca. 20–25 indlæg)! Jeg er nu også kommet frem til samme fremgansgsmåde som Jan Steen: Det bobler i øjeblikket ca. 4 gange i minuttet ved ca. 20°, og er aftagende. Jeg har blandede æbler og pærer, ca. 50/50 i min ballon, så sukkerindholdet er nok højere. Når aktiviteten er faldet yderligere (jeg læste hos Mogens ovenfor om et blop hver halve time) omstikker jeg og stiller herligheden ud i udhuset (7°) i en måned eller to. Og så krydser jeg fingre for at vi skal ud og købe champagneflasker.

Jeg har kun et *alkometer* som forekommer mig at være en forenklet Oeschlevægt. Er der nogen der kender til den? Den har alkoholprocenter direkte som skala i stedet for mål på sukkerindhold. Hmm. Man kan jo også bare smage sig frem :-)

En lille korrektion:
– det var ikke Belle de Booskop men, spiseæbler plukket (måske: Ildrød Pigeon) og stort gul madæble plukket (?) i forholdet 40/60

– og lidt tilføjelser:
Nu da den gærede Cider er omstukket til den nye ballon, og sat i kælder (temp. 10–13 gr.)

Oeschlevægt er målt til ca. 1002 – hvilket betagtes som OK.

"Vinometer" aflæst, – kun som ref.: ca. 5% alkohol, (data: +/- 2% nøjagtighed, for måling af færdiggæret tør vin...).

Cider indtryk (prøvesmagt):
Udseende: gul/gylden, uklar væske (uklar som hvedeøl)
Duft: æbleduft uden sødme (ikke som æblemost), behagelig gærings duft, dufter også ligesom lidt af øl...

Smag: hmmm... – ikke specielt dårligt :-), – lidt gæret og noget tør æblesmag – og måske lidt over i øl med citrussmag... – mangler måske noget sødme p.t.

– spændende at se om indtryk ændrer sig om 2–3 mdr. ;-)

Klip start:
"Jeg har kun et *alkometer* som forekommer mig at være en forenklet Oeschlevægt. Er der nogen der kender til den?"
Klip slut.

Jo, prøv at Goggle alkometer – måler alkohol% i TØR vin – en Oeschlevægt måler vægtfylde, det er to forskellige ting.

se også link på YouTube – en lille strimmel fra min Cider...

"Efter blot et døgn, begyndte det hastigt at udvikle sig (ca. 15 blob/minut) – masser af fine små bobler (ligner champagne der perler) – god duft af gær og æblesaft. ca. 1–1½ cm fint skum på toppen.

Andet døgn efter gærring startede: en hel del "store bobler" – så lidt vildt ud, men det blev dog heldigvis inden i ballonen."

Det bobler lystigt:
www.youtube.com/watch?v=X1PjrBxqzm0