Forum

Kommentarer til »Kompostorm«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kompostorm. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Marie Hvideland-Olsen, 7. april 2003 kl. 14.02

Hej
Min mand og jeg diskuterer orm!

Hvad er bedst, kompostorm el. alm.regnorme? Jeg har en ide om, at kompostorme er bedst til lukkede beholdere. Er det rigtigt, og hvor kan man købe kompostorme?.

2 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 9. april 2003 kl. 12.59

De er lige gode men hver til sit sted.

Kompostorm er, som navnet siger, bedst til at trives i en kompostbeholder, hvor de meget hurtigt opformerer sig, og de omsætter dermed hurtigt store mængder kompost.

Regnorme lever derimod nede i jorden og er en vigtig del af det, man kalder den levende jord. De deltager i omsætningen af dødt plantemateriale og lufter jorden med sine mange og for stor regnorms vedkommende også dybe gangsystemer. Regnormene formerer sig ikke så hurtigt, men jo mere dødt plantemateriale (mad til regnormene), du tilfører, jo flere regnorme får du. Og dermed også en meget bedre jord.

Du kan købe kompostorm i Den Økologiske Have www.ecogarden.dk. Men ofte kan du også være heldig at kunne hente et par håndfulde i venners eller naboers kompostbeholdere.

3 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Wivi Larsen, 4. juni 2003 kl. 13.14

Jeg har en kompostbeholder (grøn plastic)med kompostorme, og den skal tømmes nu. Men desværre sidder der mange snegle (de lange sorte uden hus) på indersiden af beholderen. Jeg tør ikke hælde indholdet ud i min have for hvor mange æg har de ikke nået at lægge? Det er kun grønt køkkenaffald samlet hele vinteren. Hvordan kan jeg få min kompost og hvordan undgår jeg det til næste år. Sneglegift? Men hvad sker der så med ormene. Jeg håber at I kan hjælpe mig.

4 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 5. juni 2003 kl. 8.29

Hvis komposten bredes ud som jorddække, vil en del af eventuelle æg tørre ud. Fjern alle æg, du får øje på. Jeg spekulerer på, om du omtaler kældersneglen, der er grå og sortstribet, slimet og stor. På en dag med solrigt vejr og vind kan du måske brede komposten ud på fliser og tørre den inden udlægning, selv om det rammer en del nyttedyr. Undgå udlægning før regnvejr, da en del af næringstofferne så skyller ned i jorden på stedet. Det er en skam ikke at bruge komposten. Skulle der opstå problemer, kan du benytte ølfælder, (lys øl) der er gravet ned i jorden med kanten 1 cm over jordniveau (forhindrer løbebille o.a i at falde i) eller fange sneglene under rabarber- og andre store blade eller aviser. Om nematoder NEMASLUG har effekt på de snegle du har set er jeg ikke klar over.

5 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Erik Wermund Hansen, 5. juni 2003 kl. 14.15

Snegle uden hus kan med nematoder (nemaslug) bekæmpes optimalt ved temperaturer mellem 5 og 20 grader.

Da temperaturen i en kompost nemt kan komme op over de 20 grader, kan det ikke umiddelbart anbefales. Jeg vil anbefale at bekæmpelsen udføres efter at komposten er bredt ud. Ferramol sneglestop kan benyttes ved alle temperaturer. Her kan man måske mixe det ind i kompostbunken.

Der er ingen beskrevne erfaringer med sidstnævnte.

6 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørn Boye Jensen, 13. juni 2004 kl. 17.23

Jeg skal til at etablere en kompost beholder, og har hørt at der skal graves et hul under beholderen, således at ormene kan kravle der ned om vinteren. Er det rigtig, og er det muligt at få link til nogle anvisninger (skitser)

7 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 13. juni 2004 kl. 22.43

Søg på Havenyt under kompost og under kompostorm.

Uanset om det er en almindelig kompost (uden købte kompostorme) eller en ormekompost (med købte kompostorme), så behøver du ikke grave ned. – Kompostorme kommer af sig selv, man behøver kun at købe, hvis man vil sætte ekstra fart i processen.

Når du har stillet indhegningen om kompostbunken op, smider du grenstumper, gamle staudestilke eller andet ned i bunden, som kan give lidt luftcirkulation, gerne ca. 10 cm. – Så kan du komme dit grøntaffald på.

Og jeg vil anbefale, at du prøver at blande groft og fint. For meget fint kan brænde sammen, give ensilage.

Hvis du har rabarber, er bladene gode til at dække komposten med.

Du vil finde ud af, at det er en fordel at have 2 kompostbunker, så er der altid, som er klar til at tømme.

8 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Manuela Blom, 19. september 2004 kl. 18.01

Min mand har bygget kompostbeholdere til mig. Det er modellen med brædder der kan tages af forneden så man kan tage komposten ud den vej.

Jeg fylder stort set kun halm og spåner fra mine dyr (kaniner og marsvin) i, samt deres "brugte mad", og så fylder vi græs i når plænen er slået.

Nu har jeg bestilt kompostorme, men er i tvivl om de kan leve af det jeg fylder i?

Af og til vander jeg i beholderne, dels for at få det til at synke sammen, og dels for at holde temperaturen nede, er det forkert?

Skal jeg vende komposten? Beholderne er store, så det er svært at komme ned ovenfra.

Mvh. Manuela.

9 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 20. september 2004 kl. 11.46

Kompostorme æder al slags organisk affald, men kan godt lide det grønne affald fra køkkenet, så det kan du jo evt. også tilføre.

Du skal ikke vende komposten, når du bruger kompostorme, da de befinder sig lige over det lag, som de har omsat og det nye affald. Det vil du tydeligt kunne se, når de er blevet virkelig mange efter et stykke tid. Hvis komposten virker meget kompakt, kan du evt. med engreb løfte lidt op i kompostmaterialet. Om det er nødvendigt, afhænger helt af det tilførste kompostmateriale. Mit gæt er, at det ikke er nødvendigt i dit tilfælde.

Hvis man bruger kompostorme i en lukket beholder og tilfører store mængder vådt husholdningsaffald, skal man bestemt ikke vande, da problemet her er, at affaldet er for vådt.

I en åben kompostbeholder er det derimod nødvendigt at vande – i hvert fald i sommerhalvåret – for at holde komposten tilpas fugtig. Når du er nødt til at vande for at holde varmen nede, er det fordi det er så meget gødning med i.

Kompostorme tåler ikke temperaturer meget over 30° C, så når du får dem, så tilsæt dem i yderkanten, så de har mulighed for selv at anbringe sig i en zone med en tilpas temperatur, hvor de kan æde og formere sig. At der er så høj en temperatur giver til gengæld sikkerhed for, at de ikke dør af kulde i vinter.

10 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Børge Petersen, 11. oktober 2004 kl. 15.07

Der er åbenbart forskel på kompostorme. Hvilke er bedst, og kan flere forskellige gå sammen? Hvor kan man købe i Odense-området?

11 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mahmoud, 29. december 2004 kl. 22.15

Jeg ve sådan ikk helt om man kan få kaniner til at leve udendørs for jeg er nemlig i tvivl om det! snøft**

12 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Manuela Blom, 30. december 2004 kl. 6.55

Lidt off topic – men kaniner trives rigtig godt udendørs :o)

13 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 4. januar 2005 kl. 9.24

Stadig udenfor emnet:

Vores dværgkanin blev 14 år uden nogensinde at sætte sine poter indendørs – og uden nogen "luksus" ude – kun en lille hule til læ og varme – men tilgegæld ret meget plads at hoppe rundt på.

14 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 6. januar 2005 kl. 14.29

Hvad spiste jeres udendørskanin, jeg går ud fra at den løb rundt i haven?

jeg har nemlig fået naboens kanin i min have, vi kan ikke fange den og jeg er bange for at den spiser mine planter.

Helle-Sofie

15 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Heidi Nielsen, 4. april 2005 kl. 19.59

Vi har i hjørnet af vores have efterhånden fået samlet en hel del haveaffald – grene, blade, jord osv. Vi har ikke samlet det i en beholder men bare efterhånden fået lavet os en større høj.

Kan man smide kompostorme i denne høj af affald eller skal de være inddæmmet i en beholder – gør de skade på andre planter rundt i haven hvis de ikke er i en beholder?

16 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 5. april 2005 kl. 10.28

Du kan godt tilsætte kompostorm til en bunke kompost. De lever ikke ude i haven, da de har behov for høj fugtighed, så de skal nok blive i bunken.

De gør ikke skade på planterne, da de ikke æder planter, men planteaffald, dvs. dødt plantemateriale.

I følge mine næsten 20 års erfaringer med kompostormer, så er den eneste ulempe, at de, der evt. bringes ud med komposten, kravler ind mellem de allerydereste blade på kålhovederne, men kun hvor bladene sidder lidt løst nede ved kålstokken. De søger åbenbart et fugtigt miljø her. Men de er lette at fjerne, og denne del skærer vi alligevel normalt fra i køkkenet.

17 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inga Jørgensen, 2. juni 2005 kl. 12.02

I min omsatte ormekompost er en del ikke omsatte elementer og dermed også en del kompostorm. kan jeg sprede komposten til foråret med kompostorm i, uden at disse gør skade i haven.

Hvordan bærer man sig i øvrigt ad med at undgå orm i den kompost man spreder ud.

18 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 2. juni 2005 kl. 12.37

Kompostorm kan ikke lide lys, så du kan sprede komposten ud i lyset, og så vil de kravle nedad i komposten, og du kan tage ovenaf. Det er lidt omstændeligt, men kan lade sig gøre.

Du kan prøve at "servere" noget mere lækkert føde, end det, de er i gang med. Det kan – måske – få dem til at forlade en kompost, som er næsten omsat, og gå over til den ny bunke, som skal placeres helt tæt op ad den kompost, hvor de er i.

Efterhånden som det vrimler med kompostorm i bunken, så er man mindre nøjeregnende, og de kommer med komposten ud på jorden. De kan leve videre her, men hvis ikke der er føde ovenpå jorden og med tilpas med fugtighed, går de til og ender som gødning for jorden. De søger ikke ned i jorden ved f.eks. tørke.

19 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ketty Pedersen, 13. juni 2005 kl. 14.17

Jeg vil gerne vide om kompostorm og myrer, hvordan trives de i samme kompost? Der er en del myrer i min kompost... Æder de ormene og hvordan slipper jeg nemmet af med myrene?

20 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Agustin Sepulveda, 12. maj 2006 kl. 21.36

I need one compost bin, a wheeled bin and some other stuff for Sagenesamfunnshus composting program. Please send information or a seller looking for my person.

Mondag cloka 12 or else if yo arrange an appoinment
by this way

Agustin Sepulveda Sariego
Change the World
Sagene samfunnshus
Kristiansands gate 2

21 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Albert Hauser, 21. september 2006 kl. 10.34

I øjeblikket sidder mange kompostorm i toppen og låget af plastbeholderen. Er det fordi de vil undgå for stor varme i komposten?

Vi komposterer næsten udelukkende køkkenaffald; kun af og til kommer haveafklip (ikke græs) i beholderen.

22 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne, 23. maj 2007 kl. 16.30

Men at en portion kompostorm skal koste 175 kr. i den økologiske have i Odder, er mig helt uforståeligt!

23 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Neil, 7. januar 2008 kl. 12.07

Hej
jeg er en pige på 13 år.,
i skolen har vi fået en opgave om affal, kompost og gødning.

jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan kompostorme laver affaledet om til jord.!

24 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jette Hilt, 16. april 2008 kl. 10.45

Vi har i mange år haft en lukket kompostbeholder, og der er efterhånden kommet masser af orm, MEN nu har vi også fået en masse hvide tynde orm, og jeg mener ikke, at det er unger – de plejer at være lyserøde.

De er ca. 1 mm tykke og er begyndt at klumpe sig sammen i store områder.

Hvad gør jeg?

Jeg har ikke kunnet finde noget herom på nettet.

25 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Hjæresen, 8. august 2008 kl. 21.37

Kære Jette Hilt.

De små hvide orme er enkytræer som lever af samme kost som de øvrige dyr i kompostbunken/beholderen.

De er helt uskadelige og er et godt fodder til akvariefisk eller dværgvagtler.

26 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg, 21. august 2008 kl. 11.57

Kan man komme tomatplanter i komposten uden at det skader? Hvad med agurkeplanter der har
haft spindemider, skader det komposten og er der nogen som ved om spindemiderne kan leve videre i komposten?

tak for hjælpen
ingeborg

27 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Irene, 10. september 2008 kl. 10.51

Hvor kan man købe kompost orme henne?

28 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. september 2008 kl. 11.33

Hej Ingeborg

Du kan sagtens komme både tomat og agurkeblade/plantedele i din kompost uden at det skader, da spindemiderne vil gå til enten på grund af varme eller sult. De spindemider du har fået med stammer fra det drivhus de blev produceret i og trives kun på agurk. Hvis din kompost også får lidt frost kan du være hel sikker på at de er væk. Desuden vil de hellere ikke overleve på andre planter, da de er artspecifikke. Kommer man virusinficeret tomatplanter i komposten og benytter komposten til kartoflerne kan man være uheldig at videreføre dette virus. Men min egen erfaring med at benytte kompost, hvor der har været tilsat syge og inficerede planter er at der sjældent er noget at frygte. Men man skal bare vide at risikoen er der.

29 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. september 2008 kl. 11.43

Hej Irene.

vedr. kompostorme, så plejer mange planteskoler at have en spand stående til salg. Men efterhånden som kommunerne og de grønne guiders kampagner om at vi skal til at kompostere så meget af vores affald selv og herigennem har udleveret gratis kompostorme, så er der ikke så meget salg i dem mere.

Jeg ville nok prøve at kontakte enten de grønne guider, kommunens tekniske forvaltning og her høre om ikke der skulle være mulighed for at få udleverede nogle orme. Hvis det er hel håbløst så finde ormen faktisk naturlig herhjemme, men sjælden i hobetal. Jeg har selv fundet dem under et kloakdæksel. Men hvis du kender en bondemand som også har en gammel kompost liggende kan du være heldigt at finde dem her.

Men det er vigtig at understrege at de er ikke hel nemme (efter min mening) da du ikke bryder sig om varme eller tørke men trives bedst på lukkede beholder og på husholdsaffald.

30 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia, 25. januar 2009 kl. 10.06

Jeg har lige modtaget min kompostbeholder i plastic, og jeg er i tvivl om
følgende

– kan jeg bruge spåner som jeg bruger i hundegården, selvom der er
hundetis i?

– kan man smide alle madrester i, både kogte kartofler/ris/spagetthi,
brød med pålæg sovs, kød osv. eller er det kun til skræller fra rå produkter

31 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. januar 2009 kl. 15.20

I teorien så kan alt organisk affald blive til kompost og heribland de ovennævnte ting, men nogle af dem kan også give lugtgener og i værstefald tiltrække rotter. Så prøv med lidt af gangen. Dæk evt til med jord eller halvomsat kompost

32 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 25. januar 2009 kl. 21.19

Hej Pia

Selv om du får anbragt din kompostbeholder og begynder at fylde noget i den, så må du ikke forvente, at der i starten sker noget som helst med det materiale, du gerne vil have omdannet til kompost.

Temperaturen på denne årstid er for lav til at orme og bakterier har nogen chance for at udrette det, de er bedst til.

Men det er alligevel en god idé at samle sammen i beholderen – du skal bare planlægge at bruge lidt tid på at ryste materiale godt igennem med en greb og eventuelt fugte det lidt i marts måned.

Spåner med hundetis vil være lang tid om at omsættes til kompost. Du kan forkorte omsætningsperioden ved at blande spånerne godt op med den øvrige kompost, sørge for en god iblanding af græsafklip, visne blade, grøntsagsaffald og ved at overbruse med små mængder af regnvand, hvis det sammenblandede materiale er blevet tørt.

På grund af risiko for at tiltrække rotter bør du undgå at smide madrester i komposten – anvend dem i din husholdning, mens de er friske og gode fødevarer for mennesker.

Nogen gange er det lettere at tale om tingene end at forsøge at give erfaringer videre på skrift – måske kan du få glæde af de erfaringer, der over snart mange år er samlet sammen i Den økologiske have i Odder.

Ring 86 54 54 00 – spørg efter Hanne Søgård.

Måske kan det også være hjælpsomt for dig at læse nogle af artiklerne her på hjemmesiden – skriv "kompost" i søgefeltet øverst til venstre på siden, så får du serveret en række artikler.

God fornøjelse med kompostering – det giver stor glæde, når planterne trives med hjælp fra egen kompost!

Med venlig hilsen fra
Lone

33 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 26. januar 2009 kl. 11.21

Der findes mange rigtig gode bøger om emnet og det kan godt være en "mindre videnskab" at finde ud af hvordan man får held med at fremstille en god kompost. Jeg har selv gjort mange af de klassiske fejl, som f.eks. at glemme og tilsætte vand, at blandingen med tiden blev for kompakt og dermed lugtede fælt og at mine kompost orme enten sad oppe under låget eller havde søgt andre "græsgange".

Efterhånden får man nogle erfaringer, man så kan bygge på og på den måde for sat det i system

Men hensyn til lugten har jeg opdaget at denne, i en spidsbelastning kan fjernes med en blanding af eddike og vand i forholdet 1:1. Men som regel er der gået noget galt som man så skal rette op på.

Da jeg sad og søgte på kompostorme via Google fandt jeg en amerikansk hjemmeside "gaven til haveejeren, der har (næsten alt) alt" nemlig en kompost maskine. Denne kan fremstille kompost på nogle få dage. Maskinen skulle eftersigende kunne stå under vasken og blot tilsættes vand og husholdsaffald. Den sørgede selv for den rette temperatur og i løbet af ganske få dage havde man så et humusrigt produkt lige til at drysse ud i haven. Jeg ved at disse maskiner kan fås i en stor udgave, bl.a. til boligforeninger, men til husbehov har jeg dog aldrig set dem før.

34 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne, 29. maj 2009 kl. 11.47

Hej

Vedr. orme og fluer

Vi fik en kompostbeholder i efteråret sidste år, og vi har smidt diverse grøntaffald fra køkkenet i, sammen med lidt andet grønt fra vores meget lille rækkehushave.

Men, vi har aldrig fået orme i, så nu er mit spørgsmål: Kan vi bare smide orme ned til det der har ligget i beholderen eller risikerer vi, at der er noget der er så råddent at ormene dør?

Vi har store problemer pt. med at beholderen er fyldt med små hvide fluer – kan vi gøre noget ved det? Da vi bor i rækkehus står beholderen tæt på huset og det er ufedt at få alle de små fluer ind i huset hver gang man åbner beholderen.

Håber nogen kan hjælpe.

Hilsen
Susane

35 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper L., 29. maj 2009 kl. 12.01

Hej Susane...hvis det decideret er plumråddent så er der noget galt...kommer i meget græs i? husk lige en gang imellem at hive låget af og så tage affald ud fra bunden og fylde oven i så det bliver blandet godt...det lyder som om at fluerne kommer fordi det er for råddent...alternativt fyld det op i en sort sæk, kør det på genbrugspladsen og fyld i igen men orme.

Jeg har personligt selv smidt kompostorme ned til grøntaffald som ikke havde det helt godt og de guffede bare i sig...meeen
husk for gud skyld at jorden som kompost beholderen står på skal være gravet let op så ormene kan søge tilflugt derned på en varm sommerdag, ellers går de til. Og bare rolig, de skal nok komme tilbage :=) husk også at kaffefiltre med grums og æggeskaller kan gå i, især skallerne gør at resultatet bliver sådan lidt luftigt...

36 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 29. maj 2009 kl. 13.07

Det er så vigtigt medf en god kompostbunke, da det jo sikre god jord til videre dyrkning og jo der med også videre haveaktivitet, som vel er hvad vi (næsten) alle stiler efter!

Mvh Eivin (^_^)

37 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Grøn, 7. juni 2009 kl. 10.32

Vi har lige fået ny kompostbeholder og er i tvivl om der kommer "dræber"snegle i, og hvad man så gør for ikke at få dem ud i hele haven.

Mvh. Lone Grøn

38 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper L., 7. juni 2009 kl. 20.04

Jeg tvivler stærkt på at de der forfærdelige snegle kan overleve inde i sådan en fætter...der kan godt gå hen og blive pænt hedt derinde og så vil de stikke af...ligesom ormene hvis der bliver for varmt...men der kan jo selvfølgelig altid være et par æg eller 3 men jeg tvivler på de trives derinde...og hvis du skal helt af med dem så må du slå dem ihjel...men de kloger hoveder siger jo at denne sæson er en god snegle sæson= ikke særlig mange :=)

39 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Hansen, 14. juni 2010 kl. 14.31

I gamle dage brugte man almindelige regnorme i kompostbeholderne.
Hvorfor gør man ikke det mere?
Er det helt umuligt at benytte almindelige regnorme i en beholder, sådan en af de grønne, hvis nu alt det grønne er kommet gennem en kværn først?

40 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille Møller, 27. juli 2010 kl. 18.37

Lidt længe siden der blev nævnt noget om "dræbersnegle" -den iberiske skovsnegl i denne tråd.. men jeg kan hilse og sige at de findes i min kompost.. jeg gør hvad jeg kan for at fange dem, men de helt små er ikke altid til at få øje på... Har læst at det ikke hjælper med af lægge snegle gift ud, da det også går ud over de andre dyr - orme og biller osv... Så der er nok ikke andet at gøre end at smide det hele ud.. eller blive ved med at "jage"
Min kompost har det heller ikke så godt.
Det er en grøn kompost beholder fra Bauhaus. Den er ikke hermetisk lukket, dvs at der er små huller i hist og pist og i hver side forneden er der en aftagelige låge - 4 ialt - og så er der ovenikøbet bund i... ja og så er der låg på. Men det kan man vel godt regne med virker som en lukket beholder, selvom der kan kravle snegle ind og ud af hullerne?

For nogle uger siden var der rigtig mange myrer i..så jeg gik igang med at vande.. og nu har jeg muligvis vandet for meget, da det er ret snasket. Det er også ret mange små fluer, og nu idag under snegle jagten, begyndte spyfluerne at flyve om hovedet på mig... Orme er der kun lidt af..
Så.. hvad pokker skal jeg stille op?
Genbrugspladsen har ikke flere kompostorme. Kan jeg vente på, at de få orme der er "spiser op"?
Hvor længe er en kompostorm til at formere sig? Og hvor længe tager æggene om at klække?

Lang tekst... og måske lidt flyvsk, men jeg håber I kan gennemskue det :-)

mvh Pernille

41 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 27. juli 2010 kl. 19.28

Jeg kender ikke modellen fra Bauhaus, men der skal være mange huller i bundpladen så væden kan løbe ned i en grusbunke under beholderen. Det sker ofte at fluer - bænkebidere - myre og dræbersnegle flytter ind i beholderen når der er for meget fugt i blandingen, og det kan blive en slem stinker. Tag låget af nogle dage så det kan tørre lidt, så forsvinder de fleste kryb. Hver 14 dag ca. vender jeg rundt i beholderen med en fordelerstok og så smider jeg en portion græs i blandingen så omsætningen går hurtigere. Få en håndfuld orme fra en nabo, de formerer sig hurtigt (ormene altså)

42 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille Møller, 27. juli 2010 kl. 20.45

Tak for svaret, Mogens :)
Jeg har lige haft kompostbeholderen tømt.. (puha!) Ja, det lugter grimt, men da jeg nåede ned til den meget sorte og snaskede bund, var det dér ormene gemte sig - HELDIGVIS.
Bunden har ikke mange huller i... hmm.. og har heller ikke grus under bunden...
Jeg har rodet rundt i bunken ofte... måske lidt for ofte? - med en rive - har ikke en fordelerstok -
Men nu har den været tømt og jeg har hældt alt i igen, dog med lag af "luftige grene" Så håber jeg det kommer til at gå bedre -

Dræbersneglene de var der stadig.. men jeg må forsøge mig med at tage dem én efter én... der ligger også nogle hvide kugler som godt kunne være iberiske skovsnegle æg.. men jeg er i tvivl for de har sådan en mørk plet...
Er det fordi de er klækket?

43 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper L., 27. juli 2010 kl. 21.28

Det er meget vigtigt at der er huller i bunden hvis du bruger kompostorm...For de SKAL have mulighed for at trække væk hvis det er alt for varmt eller alt for koldt. Iøvrigt skal bunken jo lige en gang imellem vendes og er det helt galt så giv den et par håndfulde havegødning- det har jeg prøvet og det virker fint.
Mht dræbersnegl....I disse dage er det jo dejligt at gå ude i haven ved en 2130 tiden - med en lille kop kaffe i en termokop og et 1.4 meter langt blad stål. Så kan man godt nå at flække en 30-40 styk af de små sataner.

44 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 27. juli 2010 kl. 22.28

Pernille.
Næste gang du tømmer beholderen vil jeg anbefale dig at bore flere huller i bunden så sovsen kan løbe ud. Nogle har løs jord under beholderen andre har grus.
Det er ikke alle havefolk som kender fordelerstokken, men det er en genial opfindelse. Når den stikkes ned i bunken klapper den sammen, og så vender den møjet når den trækkes op.

45 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille Møller, 8. august 2010 kl. 23.24

Jesper L, Hvad skal havegødning udrette? Og jeg har forsøgt mig med at gå ud at lede efter sneglene, men de er stortset kun i komposten... har maks fundet 3-4 stykker udenfor beholderen... hmm...
Mogens E, Kan man med fordel lade være med at sætte bund på beholderen, det er jo en "saml-selv" så jeg kan jo pille den af ved lejlighed... ? Hvor finder man sådan en fordelerstok?
Mvh Pernille
Ps.. tak for svarene :-)

46 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper L., 9. august 2010 kl. 9.07

Gødningen var et råd jeg fik af en gartner- hvad der sker ved jeg faktisk ikke men det virker! Mon ikke det har noget med kvælstof og næring at gøre. Hvis en af de 2 ting er i underskud eller overskud står det stille i bunken. Hvis der er sovs i bunken til at starte med er det helt forkert - så mangler den kulstof fra pap feks. Toiletruller osv osv er godt til at stoppe sovsen. Ellers kan jeg anbefale dig at gå på biblioteket og læse Ken Thompsons bog KOMPOST...den er omfattende. Det bedste råd er jo faktisk at tisse på bunken :=)

47 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 10. august 2010 kl. 19.20

Pernille Møller.
Fordelerstokken er desværre ikke min opfindelse, jeg så den i et engelsk blad og lavede den så efter fotoet. Den vender alt indholdet i beholderen på 2 min. uden besvær.

48 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pernille Møller, 10. august 2010 kl. 19.32

Må lige kigge efter Ken Thomson næste gang jeg er på bib.
Fordelerstokken tænker jeg kæresten kan kopiere... låner lige billedet...
mvh Pernille

49 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørgen Lund, 7. september 2013 kl. 12.51

Hej
Den fordelerstof er sgu da smart.
Er de til salg noget sted ?

50 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørgen Lund, 7. september 2013 kl. 12.52

fordelerSTOK skulle der altså stå!

51 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 3. august 2016 kl. 7.21

Hvor lang tid går der ca fra komposten startes med orm til man kan se ormene?

Det er første gang jeg har en lukket kompostbeholder (Humus) så er helt grøn på det felt. Der er både beluftningsrør og ormerør og komposten lugter 'godt', men burde man ikke kunne se ormene efter et par måneder?

52 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 3. august 2016 kl. 9.16

Ormene ser du, når du graver i komposten. Og du skulle kunne se dem efter et par måneder.

53 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 5. august 2016 kl. 9.19

De er vist gået til . Øv. Har endevendt komposten uden at se een eneste orm. Nu har jeg bestilt en ny spand orm.
Hvad der så lige er sket ved jeg ikke. Synes jeg har holdt øje med temperatur og fugtighed - lige undtagen i en ferieuge. Beholderen står i overvejende skygge med lidt sidst-eftermiddagssol. En fejl jeg har lavet var, da jeg skulle hælde ormene i. I vejledningen står at spandens indhold af orm og det kompost de er i, skal lægges i en bunke. Da jeg hældte det i - ovenfra - blev det spredt pga manglende omtanke. Det kan selvfølgelig være forklaringen.
Nå - jeg må prøve igen. Lykkes skal det!

Tak for svar.

54 af 65 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 5. august 2016 kl. 10.36

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

55 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. august 2016 kl. 10.43

Lene, hvad giver du dem at leve af?

Jeg har en lukket beholder med grønt husholdningsaffald og andet "energirigt" materiale. Nedfaldne blade, visne stauder osv. fra haven ligger i en åben bunke.

Der er meget stor forskel på hvordan kompostormene trives i de to miljøer. Den lukkede beholder er helt levende. Jeg gør intet for optimere temperatur eller fugtighed. Det skyldes efter min mening alene at der er mere "foderværdi" i det affald der ryger i den lukkede.

56 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 5. august 2016 kl. 16.30

Der ryger alt i der ikke er for groft. Køkkenaffald, grønt affald fra køkkenhaven (toppe af diverse, forvoksede radiser osv.), ukrudt, lidt hønsemøg og lidt savsmuld.

Køkkenaffaldet er mest rester fra grøntsagsrensning, kaffefiltre, æggeskaller.

Når jeg nu får en ny portion orm skulle jeg måske fodre dem med specielt det de gerne skal have i starten. Men hvad er det?

57 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 5. august 2016 kl. 18.37

- Der skulle have stået 'kaffefiltre med grums'.

58 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. august 2016 kl. 20.16

Ormene brude trives fint i det. Eneste forskel i forhold til min "blanding" er hønsemøget.

59 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 5. august 2016 kl. 22.48

Kompostorm trives i hestemøg, så kender man nogen med en mødding, kan det også gøres billigere.

Det er vigtigt at der er nok næring- og at temperaturen er relativt høj- for ormene. Og fugtig nok.
Græsafklip bliver fx ret varm, når det brænder sammen.

Mvh
Tine

60 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 6. august 2016 kl. 11.05

Når de har et ormerør ( nedgravet rør, der går fra bunden af komposten og 50 cm ned i jorden ) burde de have mulighed for at søge kølighed/sommer og varme/vinter. I beluftningsrøret, der går fra ormerøret og op midt i komposten kan ormene kravle op og ned. De burde have mulighed for at finde den rette temperatur. Dog står beluftningsrøret skævt - det gjorde det ikke da vi satte det op, så det har forskubbet sig. Må nok hellere løfte beholderen og tjekke at der er forbindelse fra beluftningsrøret til ormerøret.

Da vi satte beholderen op var det meget tørt så ormerøret kom ned i tør jord - set i bakspejlet burde jeg nok have vandet det - hvis ormede er søgt derned pga varme er de måske gået til dernede ?????

Jeg har købt to kompostbeholdere, men har ikke sat nr 2 op endnu. De er ret dyre ( og portoen ekstrem dyr !!!!!!!!!!!!!!) - så jeg SKAL have det til at fungere - mangler i den grad kompost.

Jeg har ikke græsafklip - så det kan ikke skyldes det - og hønsemøg burde være ok i mindre mængde.

61 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. august 2016 kl. 12.08

Min beholder har ikke noget ormerør. Kun en perforeret bud, som ikke engang er i særlig god kontakt med jorden neden under.
Hvis indholdet tager varme ser jeg dem helt øverst i materialet og endda op ad de fugtige indersider i beholderen. Det er ikke mit indtryk at det truer deres eksistens.

Jeg gætter på at dine første orm aldrig rigtigt er kommet i gang. Måske manglede der materiale som var tilpas "halvråddent" da de kom i?

62 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 7. august 2016 kl. 14.41

@Claus. Jeg tror du har ret. Må gøre mig lidt mere umage med det nye hold orm. Tak for Svarene!

63 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. august 2016 kl. 9.23

Jeg har heller ikke noget ormerør, men alligevel mange orme. Jeg kommer køkkenaffald i, men supplerer med tørt kværnet materiale når mit køkkenaffald er for vådt. (Pulp osv.). Jeg har en pind stående ved tønden og roder jævnligt rundt i bøtten. Det fungerer fint for mig nu efter flere år med problemer.
Ingeborg, der næsten kan høre ormene gnaske :-)

64 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 9. august 2016 kl. 8.43

Jeg har haft min Humus kompostbeholder i mange år, og har kun haft ormerør i det første år. Det er i vejen, og jeg tror ormene klarer sig fint uden.

Min kompostbeholder står i skygge, så den bliver aldrig så varm, kun af det, som jeg kommer i.

65 af 65 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: L Nielsen, 29. maj 2019 kl. 11.17

1

Nyt svar til emnet »Kompostorm«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kompostorm«

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider