Forum

Kommentarer til »Kan man jorddække med flis under roser?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Kan man jorddække med flis under roser? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thor Hofman Nyholm, 17. oktober 2006 kl. 7.17

Kommentar til "Brug af kakaoskaller"
Jeg brugte skallerne for at holde på fugten i en kasse med små tomatplanter, sidste forår, mens vi var på ferie – planterne omkom, og jeg læste desværre først på posen bagefter, at det kan være en uheldig bi-effekt ved kakaoskallerne, at de ødelægger kimplanter.

Så hældte jeg skallerne ud i haven – og hvilket mekka jeg da havde skabt for den Ibiriske skovsnegl. Duften af kakao tiltrak dem i stor stil. Så havde jeg selvfølgelig stur på hvor de var, men, men...

For det tredie kan man vel rejse spørgsmålet: Er det økologisk bæredugtigt at importere kakaoskaller fra udlandet for at hælde det ud i et bed – man kunne vel også investere en lille 1000 kroneseddel i en flishugger (én med valse) og så lave flisen selv?

Venlig hilsen Thor Hofman Nyholm

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Linda Ziegler, 17. oktober 2006 kl. 13.47

Først skal lige siges at jeg ikke selv har prøvet kakaoskaller endnu. Men det lyder jo fristende at det kunne dræbe kimplanter – det letter jo ukrudsbekæmpelsen – når det er det der er formålet – og mig bekendt kan man købe kakaoskaller fra Danmark – Toms skal jo også lave chokolade...

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 17. oktober 2006 kl. 19.44

Cacaobønnerne kommer uafskallede til Danmark, og derfor er de egentlig et dansk affaldsprodukt, som man nu har fundet en anvendelse for.

Når det er sagt, synes jeg, at det er vigtigt at være på vagt over for nye tiltag. Det er sund fornuft at være skeptisk og lytte til andres erfaringer.

Endelig er det jo heller slet ikke naturligt at bruge hverken flis eller kakaoskaller. I naturen er jorden enten dækket af førne (blade, kviste, barkstumper osv.) eller levende planter. Men nu lød spørgsmålet altså på, om det er muligt at bruge flis mellem roser, og det fik jeg vist svaret på?

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jutta Sørensen, 18. oktober 2006 kl. 13.30

Jeg har 2 store bede med roser, hhv Fairy og White Cover, som er kantet med lavendel. De er tilplantet i hhv 1999 og 2000 og der blev lagt flis på straks efter tilplantningen. Det er de nemmeste bede i vores have. De klippes om foråret – både lavendler og roser – flisen skubbes til side så der kan gødes – med naturgødning kan der gødes inde ved roserne uden at svide dem – og der fjernes evt lidt ukrudt, hvis noget alligevel har haft mulighed for at spire.

Dernæst lægges ekstra flis på istedet for det der er formuldet – og resten af sommeren skal jeg kun tænke på evt at spule mine roser for bladlus.

Det kan absolut anbefales.

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Allan Simonsen, 16. oktober 2007 kl. 16.38

Jeg bruger kunstgødning og har flere steder læst mig til, at roser skal have gødning fire gange i sæsonen. Det er noget omstændeligt at skulle skrabe flisen væk fire gange for at gøde.

Kan man ved brug af naturgødning nøjes med at gøde en gang?

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 17. oktober 2007 kl. 11.37

Hej Allan

Nogen former for pilleret husdyrgødning kan købes i plastsække – og det er muligt at finde en analyse af indholdet og anbefalinger af, hvordan og hvor ofte gødningen bør anvendes. For flere at produkterne gælder, at det anbefales, at der tilføres gødning to eller flere gange i løbet af samme sæson – men måske kan du være "heldig" og finde et produkt, som kun skal tilføres én gang...

Men der er brugt meget energi til forarbejdning, pakning og transport til den slags produkter...

Hvis du med naturgødning mener møg (=en blanding af lort, ajle og halm fra husdyr) er det ikke helt så nemt.

I møg fra forskellige dyr er der meget forskellige mængder af kvælstof, kalium, fosfor og alle de andre mineraler / sporstoffer, som også roser har brug for, for at kunne trives.

At tilføre frisk møg (=ikke komposteret) er hverken praktisk eller æstetisk nogen god løsning. Du kan meget let komme til at tilføre for meget eller for lidt af de stoffer, roserne har brug for og du får halmstrå mange andre steder end i rosenbedet!

Det kan fint lade sig gøre at få roser til at trives ved at udlægge KOMPOSTERET naturgødning ovenpå jorden i rosenbedet.

Sørg for, at det du vil kompostere, indeholder mest muligt forskelligt af, hvad du nu kan skaffe til veje:
Visne blade, grønt affald fra køkkenet, hestemøg, lidt tang, små mængder af komøg, duemøg, hønsemøg eller andre former for husdyrgødning.

Anvend komposten i rosenbedet, inden den er helt omsat og tænk på den som jorddækning – og hold så øje med, hvordan dine roser trives.

Efter nogle år får du opbygget erfaring i, hvor tit du skal give nogle håndfulde kompost for at roserne vokser og blomstrer.

Med venlig hilsen
Lone Brems

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Glargaard, 13. oktober 2009 kl. 15.10

Kommentar til "kakaoskaller til roser"
Jeg har netop været i Rosenhaven i Valby. Der bruger de kakaoskaller i alle deres bede og har sat et lille reklameskilt op, hvor de anbefaler at vi også bruger det.

Der er tusinder af roser og de så alle sunde og raske ud og der var ingen ukrudt.

kh Lone

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. oktober 2009 kl. 15.48

Hej Lone 1

vedr brug af naturgødning så jeg jeg brugt hestegødning i blandet en del halm, som jeg så udlægger omkring mine roser og med et godt resultat til følge. Dette sker i november/ december måned.Normal vil jeg også sige det samme som dig, at man risikere at gøde grundvandet, men jeg har fået at vide at der sker knap så meget ved det, når der er tale om en lerjord og en masse halm. Det er vigtigst. Uden halmen tabes der mere. Generelt vil der være bedst at kompostere det inden brug, de det så er lettere at optage for planterne. Jeg kan se at sidste halm det forsvinder omkring august måned altså 9 måneder efter.

Hej Lone 2

Du skal være ops på at du får en masse små fluer i din cacaoflis og ligger du i bede tæt ved dine vinduer kan du godt få fluerne indenfor. Det har været et minus hos cacaoflis og en af årsagerne til at flere ikke har ville bruge det...

Ellers er cacaoflis et udemærket produkt, indeholder en god% kvælstof så der er ingen grund til at tilsætte mere. men måske en smule dyre, hvis man køber det i små portioner.

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 6. juni 2015 kl. 20.40

Efterhånden tiltaler anbefalingerne af flis.
Der er måske et problem, fordi rosenbedet er veletableret.
Kommer jeg flis på - 5- 10 cm. - vil den derfor ligge noget op af rosernes grene/stamme.
Det virker ikke sundt.
Men har nogen erfaringer med at ligge 10 cm. flis i et etableret rosenbed?

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juni 2015 kl. 7.52

Jeg har ingen erfaringer med roser overhovedet - men kan du ikke bare lade være med at dække helt ind til stammen?

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 7. juni 2015 kl. 9.59

De 5-6 roser jeg har, står bare sammen med alt muligt andet. Den ældste stod her da jeg flyttede ind for mere end 20 år siden.

Jeg kom flis på, også omkring stammen på roserne, og der er 8-10 cm når der lige er langt på.
Så lader jeg det være et par år, hvor laget svinder til 5-6 cm før der fyldes på igen.
Roserne trives udmærket, blomstrer hvert år, får hverken mere eller mindre lus, strålesvamp og meldug, end dem jeg ser i haver uden flis.

Som altid,- evig dårlig samvittighed af at læse herinde: men jeg køber noget gødning der er hønsemøg i pille-form, det strør jeg ud, ovenpå fliset. Jeg går ikke og roder flis til side for at lægge det.

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. juni 2015 kl. 13.00

Jeg gør ikke i roser, men under mine frugtbuske har jeg lagt sort ukrudtsdug dækket af et tyndt lag flis til pynt.
Det fungerer udmærket.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 7. juni 2015 kl. 17.05

@ Claus. Roser kræver jævnlig gødning i en eller anden form.
Plastduge er derfor ikke særlig velegnet (foruden jeg i øvrigt ikke kan fordrage at fylde plastik i haven (det betyder ikke, at jeg mener andre skal have den mening). I øvrigt kommer jeg stadig ud for - efter 25 år - at ramme "hvide plastbakker" som folk købte i tresserne og halvfjerdserne med løg, som så blev sat i jorden og tildækket. Løg som for længst er forsvundet og blot efterladt plastikken)).
@ Anne
Det kan være jeg prøver. Det er netop problemerne med skadedyr, svamp m.m. som bekymre. Skal flisen gøre nytte, skal den jo helt ind op ad roserne.

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. juni 2015 kl. 18.00

Willy, jeg taler ikke om plastic. Det er et tekstil produkt. Du kan stadig gøde, men dog ikke arbejde gødning ind i jorden.

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 7. juni 2015 kl. 18.34

@Claus.
Er du sikker på, at ukrudtsdugen ikke er plastik/kunststof?
Men det er interessant nok, at det er gennemtrængeligt.

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 7. juni 2015 kl. 18.56

Jeg ved ikke præcis hvad de er lavet af. Muligvis nok polyester fibre eller sådan noget. Men de er ihvertfald gennemtrænglige for vand og luft. Jeg tror heller du skal være bange for de overlever årtier i jorden som de gamle løgkurve.

Nyt svar til emnet »Kan man jorddække med flis under roser?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan man jorddække med flis under roser?«

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider