Forum

Lupiner

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karen, 28. august 2004 kl. 20.49

Jeg har en masse lupiner i haven, de er nu ved at have tørre frøstande, der rasler fint.

– Men hvordan sikrer jeg mig at der kommer nye lupiner ud af dem. Mener at have hørt at de både skal lægges i blød og også skæres lidt i.

– Og hvornår sår jeg dem og kommer de allerede første år med blomster?

på forhånd tak

1 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete Vinje, 30. august 2004 kl. 16.09

Jeg har sået lupiner flere gange, og jeg har gjort det både forår og efterår. Jeg har aldrig gjort noget ved frøene, altså hverken lagt dem i blød eller skåret i dem. Der er så heller ikke kommet nær så mange lupiner, som det antal frø jeg har sået, men der er altid kommet nogen. De blomstrer først andet år.

2 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne, 24. september 2004 kl. 23.33

Jeg banker blot de tørre frøstande mod jorden der hvor jeg vil have dem. De vokser fint og tæt.

3 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Mathiesen, 7. juni 2005 kl. 12.05

Bliver alle lupiner blå på et tidspunkt.

Jeg har fået planter i alle mulige farver, men syntes kun de kommer op i den blå nuance.

Kærligst Pia

4 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ketty Bahrs, 5. juli 2005 kl. 22.06

Hejsa.

Lad lupinerne så sig selv og de vil komme op allerede på eftersommeren og derved blomstre året efter. Om de alle bliver blå? mener du de nye? Frøformerede lupiner kender ingen farven på, da vi jo ikke kan holde øje med bierne og hvor de lige har været på besøg, så derfor er de "hjemmedyrkede" frø krydsbestøvede.

De "gamle" lupiner må formodes at kunne skifte farve, måske p.g. af jordbunden. Min datter har købt alle mulige farver i tulipaner, men de blev alle gule, uden nogen har kunne give svar på hvorfor.

Hilsen
Ketty

5 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Frey, 9. april 2006 kl. 13.53

Lupiner ændrer ikke farve men de blå typer er mere sejlivede end de andre. Til sidst vil der ved selvsåning hovedsagelig være en bestand af blå lupiner.

Hilsen

Jean

6 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina, 9. juni 2006 kl. 8.26

Jeg har fået fortalt, at man kan knække en lupin over, og ganske enkelt gnide den "åbne" ende mod en anden lupin og dermed skulle de så skifte farve...? Ved ikke om det virker, har endnu ikke selv prøvet da jeg er glad for mine mange lyserøde, men det er da et forsøg værd hvis man øsker en anden farve.

Hilsen
Christina

7 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Frey, 9. juni 2006 kl. 11.20

Hej Cristina,
Kunne det lade sig gøre, kunne der spares milliarder på forædling. Den tror jeg ikke på.

Venlig hilsen
Jean Frey
Haveskribent/Familie Journalen

8 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette, 5. februar 2007 kl. 19.12

Har lupiner knolde så de kan "suge" nitrogen direkte fra luften.

Har lupiner knolde ved overfladen af jorden?

9 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte, 5. juni 2007 kl. 16.32

Hvor får jeg fat i røde lupiner? Enten frø eller planter.

10 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dot Hildebrandt Husum, 17. april 2008 kl. 23.32

Hej Charlotte

Jeg håber du har fundet nogle og at du ikke har mistet håbet hvis ikke... Det er længe siden du spurgte.

Jeg har fundet denne hjemmeside. De kan vist sende dig en posde frø. Held og lykke

www.Staudehaven.dk

med venlig hilsen

Dot

11 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jean Frey, 18. april 2008 kl. 9.16

Alle bælgplanter besidder evnen til at udnytte luftens kvælstof. Det gør de i symbiosen med jodbakteriet Rhizobium.

Jean Frey

12 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tenna, 6. juni 2008 kl. 9.02

Jeg har hørt, at lupiners blade er giftige for små børn.

Passer det mon?

13 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Siestø, 13. juni 2008 kl. 14.39

Hvordan beskærer jeg mine lupiner, når de er ved at være afblomstret, og kan de blomstre igen i sensommeren? Kan man bare putte frøene i jorden og hvornår gør man det?

14 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 14. juni 2008 kl. 7.58

GIFTIGHED Gul lupin har nu et relativt lavt indhold af alkaloid, hvilket man tidligere forbandt med stor giftigthed hos dyr "lupinose". Idag dyrkes primært sødlupiner, med dette lave indhold. Det har dog vist sig, at giftvirkningen fremkaldes af en svamp Phomosis leptostromiformis.

Værre ser det ud ved indtagelse af staudelupin, der indeholder en vifte af alkaloider, man ikke skal indtage. Disse kan medføre en række forgiftningssymptomer som mange andre alkaloider (kartoffel, guldregn, påskelilje o.a) og give kramper og skade påcentralnervesystemet. Husk dog, at også den meget populære julestjerne kan være dødelig for små børn.

Der er derfor ikke grund til ikke at dyrke planterne, men sørge for at børnene lærer, at man ikke spøger med planternes indhold af forskellige stoffer. Tværtiomod. Slemt vil det være, hvis barnet tror, alt kan spises, og i en større alder kommer alvorligt af sted på grund af vildledning og svigtende opdragelse fra "beskyttende forældre". Derfor er lidt både rønnebær og mælkebøtteblade særdeles velegnede til at erfare, at planter ikke nødvendigvis smager godt eller er spiselíge. Dén oplevelse huskes meget bedre end formaning. (Den voksne smager også, men spytter ud og skærer ansigt)
FORMERING (frø) Du kan evt afskære de modne bælge, når de er tørret på planten (inden de springer op) og lægge den på det ønskede voksested. Staudelupin har dog god evne til at så sig selv på voksestedet.

15 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Gettermann, 22. juni 2008 kl. 12.03

For mere end 8 år siden fik jeg med besvær en blå lupin gravet op ved en motorvej i Østjylland.

Den var blå. I dag har jeg lupiner flere steder i min store have og alle er lyserøde – jeg har ingen blå. Så mon ikke det har noget at gøre med jordforholdene?

16 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørgen Iversen, 23. februar 2009 kl. 10.07

Jeg har fra barndommens tid altid hørt at vi skulle holde os fra min mors lupiner, da de er giftige. Jeg blev derfor meget overrasket da jeg senere i livet blev præsenteret for nogle lækre snacks i Portugal, de var så velsmagende at min nysgerrighed bød mig at undersøge hvad det var. Resultat: Frø fra gul lupin, konserverede i saltlage, såvidt jeg forstod udvandede igennem længere tid først. I gamle dage var det normalt at finde sække med lupinfrø til udvanding i de Portugisiske bjergbække. Bliver handlet i glas under navnet "TREMOCOS".

17 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte, 24. maj 2009 kl. 20.40

Hej:-)

Skal de tørrede frø puttes ned i jorden (og hvis, hvor dybt)eller kan man blot sprede dem direkte på jorden?

vh, Charlotte

18 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørgen Olsen, 6. juni 2009 kl. 13.53

Vedr. lupiner!

Hvis man klipper de afblomstrede lupiner af, er det så ikke rigtig at der kommer nye og flere blomster elers er perioden jo kort.

MVH
Jørgen

19 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria A., 28. juni 2009 kl. 15.00

Kan man dyrke lupin i flis?

Jeg har et ret kedeligt bed i forhaven, som er tidligere gårdsplads med et lag grus (ca 3–4 cm) og ovenpå er der lagt et lag flis (ca 7–10 cm flis). Jeg har tidligere forsøgt mig med forskellig grantræer og rodondendron, men igen af den tog ordentligt fat... jeg gætter det er pga. gruset. Men tror i lupin kan tage ved når den frøformeres hvis jeg bare lægger frøskallerne ned i flisen her til efteråret...

Skal man afbælge frøskallerne, så man sår frøene direkte, eller skal man blot så frøene i bælgene?

Mvh Maria

20 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria, 28. juni 2009 kl. 15.02

Mht. blomstrings-sæson

Jeg har forresten lige læst i en havebog, at hvis man klipper de afblomstrede lupiner af inden de når at sætte frø, så blomstrer Lupin igen i sensommeren

Mvh Maria

21 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tanja H., 12. juni 2014 kl. 14.32

Hej, jeg vil gerne have lupiner i haven næste sommer. Hvad gør jeg i år? Eller kan jeg næste år købe dem som knolde/løg? Alle mine bede er der barkflis i og jeg sår i bakker med andre stauder.

22 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 12. juni 2014 kl. 21.20

Du kan ikke købe hverken løg eller knolde. De skal sås - se mere her: www.havenyt.dk/spoergsmaal/prydhaven/15270.html

De kommer først i blomst 2. År, som du også kan se højere oppe i denne tråd.

23 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tanja H., 12. juni 2014 kl. 21.55

Jeg har i dag købt ca. 60 frø som jeg vil så/fremspire i år i plantekasser. Jeg ved ikke helt hvor store de vil blive i år, men tænker om hvor de overvintrer bedst? Skal de sættes i jorden sidst på sommeren eller skal jeg sætte dem i potter? Gode råd tages imod med kyshånd......

24 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Neergaard, 26. juli 2014 kl. 19.48

Jeg startede for nogle år siden med nogle frø fra naboen. Nu har vi smukke lupiner i hele vores svenske have ;-) De sår sig selv. Jeg smider af og til frø på jorden og "bælgene" med frø på jorden og de vælter op med Lupiner. Harvosse hængt "frø buketter" til tørre i træer, så spreder de sig med vinden. Hvs man klipper dem ned, kommer der nogle steder nye blomster, men de er meget små. Om efteråret kører vi hele grunden over med buskrydder og næste år myldrer der store Lupiner op ad jorden. Det passer meget godt med at nye frø er to sæsoner om at give blive store og give blomster. Lupiner har store pælerødder hvis de skal graves op og gives væk, skal der et dybt spadestik til.
Hilsen Lupin elskeren ;-)

25 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dinah Dahl Lundberg, 20. juni 2017 kl. 10.33

Jeg vil høre om man kan skærer lupin stænglerne af og hænge dem til tørre ????
Eller skal de helst blive på blomsten , hvis man skal høste frøene ???

26 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 20. juni 2017 kl. 15.34

De skal blive på planten og modne af. Dvs. til de tørrer ind af sig selv. Pas dog på ikke at lade dem sidde så længe at bælgene åbner sig og taber frøene.

27 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. juni 2017 kl. 18.22

Enig

28 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Nielsen, 22. juni 2017 kl. 22.26

Jeg har plantet en enkelt lupin dette forår. Den blomstrede fint på alle "skud", men begyndte at hænge gevaldigt. Derudover er blomstringen allerede endt og alle blomsterne er faldet af, så den primære stængel står tilbage helt bar.

Min tanke er at Lupinen har blomstret tidligt da jeg allerede købte den hvor den var i blomstring, men er det meningen at frøbælgene kommer senere eller skulle de komme umiddelbart efter blomstring? Jeg kan ikke se nogle tegn på at der skulle komme bælge med frø, hvilke jeg havde håbet at bruge på at så lidt flere Lupiner ved siden af.

29 af 29 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 23. juni 2017 kl. 0.38

Kunne lyde som om den ikke har fået tilstrækkeligt vand ved udplantning. Frøbælgene skal komme umiddelbart efter blomstring, men klip de afblomstrede stængler af-så vil der være en god chance for, at den kommer med en ny blomstring senere på sæsonen, så du kan få taget frø. Du kan så frøene direkte i jorden, når frøene er modne (ca august-september)
Det er ikke sikkert, at de frøsåede planter får samme farve som moderplanten.

Nyt svar til emnet »Lupiner«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Lupiner

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider