Forum

Anlægge blomstereng

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Michelle Johansen, 19. februar 2017 kl. 14.44

Jeg har et stykke græsplæne, som jeg gerne vil have lavet om til en blomstereng.

Har læst alle artikler osv. jeg kunne finde herinde.

Det jeg gerne vil vide, er, om der er nogle herinde, der har erfaring med at så blomsterne i en allerede eksisterende græsplæne uden først at fjerne græsset.

Vores græsplæne er nok nærmere det man vil kalde en mosplæne, så det første vi vil gøre, er at fjerne al mosset!
Derefter ville vi så engblomsterne ud i det resterende græs.

MEN, er der nogle hvor dette er lykkedes?

Jeg takker på forhånd mange gange for hjælpen.

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 19. februar 2017 kl. 15.27

Overvej at udsulte den nuværende plæne et par år eller 3 ved at klippe med opsamling og så start op på din plan med at så direkte.

Alt afhænger jo af definitionen på en blomstereng....

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 19. februar 2017 kl. 17.47

Hej Michelle.

Din skitserede plan ser umiddelbart fornuftig ud.
Du skal ikke tænke så meget på at udpine jorden nu. Hvis det er lermuldet jord går der 20 år eller mere inden det rigtig batter noget.
Riv mosset af og så en blomsterblanding der kommer så tæt på hjemlige arter som muligt. Med årene vil de plantearter som kan trives det pågældende sted tage over og andet forsvinde.
Så så hurtigt nu som det er praktisk muligt.
Det er vigtigt, at der ikke bliver slået før meget sen vinter eller meget tidligt forår (nu). Både planter og andet kræ skal have tid om efteråret til at gøre udviklingen færdig og gå i vinterhi.

Vh. T&HPP

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 19. februar 2017 kl. 21.10

Ja, der er ingen grund til at vente med at udpine jorden.
Så nu (og igen senere?) og fjern så megen næring som muligt fremover.
Vi har gennemført det i sommerhuset, uden at så.
Da vegetationen blev udpint, dukkede de oprindelige planter op igen.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 19. februar 2017 kl. 21.15

PS. Når dine blomster dukke frem, skal du kun slå plænen i efteråret - når blomsterne har smidt frøene.
Og alt afslået skal rives væk.

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michelle Johansen, 19. februar 2017 kl. 21.46

Mange tak for at tage jer tid til at svare :)

Skal lige være sikker på at jeg forstår det ret.

Lars, du skriver at jeg ikke skal vente med at udpine jorden - men også at jeg skal så nu, og evt. senere?

Skal jeg gøre begge dele på én gang, eller hvad mener du?

Kan jeg med fordel, efter at have revet mosset væk fra plænen, fræse jordstykket, så jorden er godt løs?

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 20. februar 2017 kl. 0.22

Hvis du læser alle indlæg igen, vil du faktisk få alt at vide om mulighederne for at anlægge en blomstereng :)

Mit indlæg er målrettet en uerfaren haveejer, der ønsker så lidt arbejde som muligt ved anlæggelsen af en blomstereng.

En varig (samme arter hele tiden) blomstereng kræver en næringsfattig jord.

Har du det, kan du bare så.

Har du ikke det, skal jorden udpines til du har de rette forhold for de klassiske arter for en blomstereng.

Eller du sår med jævne mellemrum.

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. februar 2017 kl. 0.22

Undskyld min uklare besvarelse.
Tom anbefaler at udpine jorden først, og derefter så blomstereng.
Jeg mener også, at du straks skal gå i gang med at udpine (fjerne næringsstoffer fra) jorden nu, men samtidig mener jeg ikke, at du behøver at vente med at så blomsterengen, til plænen er udpint. Men det kan godt være, at du senere skal så supplerende, hvis første såning ikke slår til.
Du skal fjerne så mange næringsstoffer som muligt, inkl. mos og græs, der løsner sig ved fræsning.

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 20. februar 2017 kl. 0.56

Hvis jorden er alm. østdansk muld/lerjord, vil der ved dyb jordbehandling ske en frigivelse af næringsstoffer, som kun vil være til ulempe de første par år ved sådan et projekt.
Jeg ville ikke jordbehandle dybere end mosset kan rives af. Derefter sås frøet som rives lidt ned, og det hele afsluttes med en tromling eller klappes til med bagsiden af en skovl.

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Michelle Johansen, 20. februar 2017 kl. 8.09

Jeg takker igen for at I har taget tid til at svare mig :)

Jeg prøver at så med det samme, og så må jeg så igen, hvis den første såning ikke er nok!

I må alle sammen have en dejlig dag!

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. februar 2017 kl. 9.16

Der går nogle år, inden du ser, om den første såning var tilstrækkelig.

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 20. februar 2017 kl. 10.37

Og hvis der er mere mos end græs på din plæne er der alligevel ikke mange næringsstoffe til rådighed for planterne.
Mvh

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 21. februar 2017 kl. 19.37

Hej Michelle.
Her ses resultatet af en "misligholdt" græsplæne hvor "ukrudtet" har fået lov til at gro som det vil. Der er ikke sået noget, kun manglende sommerslåning. Lige på dette tidspunkt er det Grøn Høgeurt der dominerer, men der er flere andre spændende ting, både før og efter, hvis man ser nøjere efter.
Det er en stiv lerknold der aldrig har været sprøjtet eller gødsket.

Vh. T&HPP

Nyt svar til emnet »Anlægge blomstereng«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Anlægge blomstereng

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider