Forum

Syrisk rose

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kaj Erik Sommer, 23. maj 2007 kl. 16.46

For ca. 7 år siden plantede vi en syrisk rose.

Den er nu kun ca. 110 cm høj men med mange knopper på sidegrene.Den har en kraftig stamme forneden.Der er godt nok lidt tør jordbund hvor vi bor,men burde den være højere end de 110 cm på 7 år.Barken er er lidt krøllet og grålig.

1 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 23. maj 2007 kl. 19.24

Til Kaj.

Jeg har også sådan en syrisk rose, ca. 5 år gammel og plantet op af en østmur. Den er ca. 2 meter høj og meget frodig. Jorden er også her ret tør (inde ved husmuren) men jeg giver den da af og til en kande vand. Jeg mener – at din plante burde være højere endt de 110 cm. på hele 7 år. Årsagen hertil kan jeg naturligvis ikke vide? – og en syrisk rose kan godt tåle at stå ret tørt. Barken på syrisk rose er grålig, så dette er helt normalt. Så et egentligt svar har jeg jo ikke givet dig, altså ud over, at planten burde være min. 2 meter høj.

m.v.h.

Peder.

2 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 23. maj 2007 kl. 20.38

Hvis den står mod syd og får megen sol burde den nok være meget højere, men skygge vil hæmme væksten ret meget. Jeg har en 10–12 år gammel S.R. som står op ad en solrig syd gavl som er blevet 2.85 m høj og 2m ibredden, den giver hvert år masser af blomster.

Mvh. Svend Høst

3 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 23. maj 2007 kl. 21.55

Vi har både en blå (15 år) og en rød (10 år) stående ved sydmur i tør sandjord uden tilskudsvanding, og de er begge ca.1,5m høje og blomstrer eventyrligt.

Der findes også nye lavere typer, men de gamle kan også blive over 2,5m i hajvskygge, så jordbund og tilgængelig vand betyder nok en del.

Anne Marie

4 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle-Sofie, 27. maj 2007 kl. 13.37

De kan ikke ret godt lide blæst. Det hæmmer dem.

Helle-Sofie

5 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Baun, 20. september 2007 kl. 20.16

Hvornår beskæres en syrisk rose og hvordan gøres det korrekt.

Hanne

6 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaj Erik Sommer, 29. juli 2009 kl. 9.04

Som før nævnt har jeg en syrisk rose.Den er 8 år gammel og ca. 1½ meter høj.Jeg er nødt til at flytte den.Kan det lade sig gøre?Hvornår og hvordan gør jeg mest praktisk?

med venlig hilsen

Kaj

7 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 29. juli 2009 kl. 14.18

Det burde lade sig gøre, vent til efteråret når alle bladene er faldet af, klip den lidt tilbage, grav den op med så meget rod med jord omkring som muligt, flyt den og fyld plantehulet op med godt omsat kompost eller en god humusjord.

Giv den en spand vand og tryk jorden godt til, og planten vil komme til foråret.

Mvh. Svend Høst

8 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaj Erik Sommer, 14. oktober 2014 kl. 13.16

Her kommer billede nummer 2

mvh
Kaj

9 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaj Erik Sommer, 14. oktober 2014 kl. 13.16

Her kommer nummer 3

mvh

Kaj

10 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 14. oktober 2014 kl. 14.50

Jeg har opstammet en halvgammel syrisk rose som er blevet temmelig flot. Lod den mest lodrette stamme blive stående og fjernede alle de andre stammer helt ned til lidt under jordoverfladen. Fjernede alle småskudene op stammen og klippede kronen så den havde en tilpas størrelse. Det foregik i det tidlige forår og her i efteråret har den blomstret tæt og flot.

11 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Lindberg, 14. oktober 2014 kl. 15.35

Hej Kaj Erik!
Trænger dine billeder ikke til lidt tekst, og drejer det sig stadig om syrisk rose?
Jeg har aldrig haft problemer med syrisk rose, og her i sommer har jeg sat 2 blå og 1 hvid med rød bund, som er selvsåede i potter, de er 60 til 100 cm høje og alle tre har blomstret.
De skal sammen med 6 små egetræer jeg såede for 5 - 6 år tilbage ud til mit barnebarn, han har nemlig plads i stor stil.
Altså jeg forstår ikke dine problemer med syrisk rose.
Venligst Flemming Lindberg!

12 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kaj Erik Sommer, 14. oktober 2014 kl. 16.01

Hej Flemming

Ja du/I må undskylde mine sidste billeder under dette emne .Min syriske rose har det godt, jeg har lidt problemer med ukrudt i min græsplæne. Jeg oprettede et nyt emne i går under nyttehave, og nogle svarene bad mig vedhæfte nogle nærbilleder. Desværre kom jeg til at lægge to af dem under emnet syrisk rose i første omgang. Desværre kan jeg ikke slette dem nu eller ???
med venlig hilsen
Kaj

13 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Langgaard, 15. oktober 2014 kl. 7.19

Måske er der flere arter, jeg har en som kun vokser meget meget langsomt og lidt, men den har det godt og blomstrer meget. Den har rødlilla dobbelte blomster.

Flemming: Interessant med de selvsåede, har du en opskrift eller er det gået helt uden mellemkomst af dig?
VK K.L.

14 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Lindberg, 15. oktober 2014 kl. 8.16

Hej K.L.
Nej, jeg har ikke haft nogen indflydelse på deres formering, jeg har kun pottet dem, da jeg syntes, de var store nok.
Der er sikkert mange arter, og mon de ikke også er i familie med hawaiblomsten.
Hilsen Flemming!

15 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 15. oktober 2014 kl. 10.03

Jeg tager frø fra frugterne på SR i februar og massesår inde i et lyst og lunt sydvindue , hver potte er markeret med hvilken sort der er ophav til de nye planter , det er altid spændene at se om der er nogle nye farver/ mønster, man kan også stiklinge formere hvis man vil have flere planter af samme sort , det er ganske let , men det er en anden historie.................

Nyt svar til emnet »Syrisk rose«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Syrisk rose

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider