Kållarver

I dag her til morgen vandede jeg mine nysåede grøngødningsbede, samtidig fandt jeg på at spule kållarverne af grønkålen.

Er der nogle der ved om det går gavn, eller om larverne simpelthen kravler op igen?

Det er jeg ret så forvisset om, at de gør.

Derfor er mit råd: På med et par engangshandsker og fjern larverne fra dine kål. Sørg efterfølgende for en passende likvidation.

Det skal du måske gøre et par gange om ugen, med mindre du vil dele kålene med de grovædende bæster.

Du kan også sprøjte med det biologiske middel Dipel.

Men det er væsentligt dyrere end et par engangshandsker.

Larverne er i øvrigt resultatet af kålsommerfuglens æglægning.

En tredje, men særdeles effektiv metode ved grønkål er simpelt hen at fjerne alle de store, gamle blade, således at kun de små friske, står tilbage. Det gør det meget mere overskueligt at finde og fjerne "kålormene", som vi jo kalder disse sommerfuglelarver.

Måske ser kålen lidt kummerlig ud. Men bare rolig! I løbet af ganske kort tid er de små blade blevet store – og der er masser af herlig kål, når det bliver vinter.

Jeg kan godt se din pointe, for det kan være svært af finde alle larverne. Men det giver færre blade at fordele gnavningen på, og planten mister en energireserve til at danne nye blade fra – det sker ofte i efteråret, at planten tager energien til de nye blade fra de gamle og lade disse afgå en stille død.

Det kræver i hvert fald, at man er over kållarverne og får dem fjernet hurtigt, for hvis de små blade pludselig også er væk, får planten det virkelig svært.

Jeg er også oversvømmet med larver i år, både de tigerstribede, som jeg har fået fortalt stammer fra kålsommerfuglen. De grønne er dog de mest ubehagelige, da de går lige i hjertet af kålene.Hvilket insekt stammer de fra. Er der nogen der ved det.

De stribede er larver af stor kålsommerfugl. De grønne er larver af lille kålsommerfugl.

Jeg er enig med dig i, at den grønne er den mest ødelæggende, da den stort set kan ødelægge et kålhovede i den fase, hvor kålhovedet endnu ikke er blevet så fast, at larven ikke kan komme ind. Det er vigtigt at vælge sorter af hovedkål, hvor hovedet hurtigt bliver meget fast.

Måske skulle vi samle erfaringer sammen om dette. Jeg har i år hvidkålssorten ''Høj Amager'', som i hvert fald i min dyrkning hurtigt laver små faste hoveder.

Jeg er helt enig i det sidste og vil endnu en gang efterlyse blomkålssort/er, som på et tidligt tidspunkt udvikler så stramt/tæt siddende dækblade, at angreb af skadevoldere minimeres.

Hvad hvidkål angår, er den stramt siddende trikot ikke mindst aktuel i relation til efterårs- og vinterkål.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Jeg skal prøve at være opmærksom. Jeg har i år hvidkålsorterne Scanner, Marner Lager Wiess. Derudover Braunschweigwer der er en kæmpe efterårskål. Har det meget tøre vejr i år betydning for at larveangreb er voldsommere i år end andre år?

Hvis man ser på afstemningen på forsiden lige nu, om man har kållarver i haven, så er der meget store forskelle fra have til have.

Svarene ser sådan her ud efter at 85 har stemt:
Ja, rigtigt mange. (31%)
Ja, mange. (15%)
Ja, men kun få. (13%)
Nej, slet ingen. (1%)
Jeg dyrker ikke kål. (40%)

Men i en varm og tør sommer vokser kålene jo meget minimalt, hvis man ikke vander dem, og det får larveangrebene til at se voldsommere ud – man kan næsten få den tanke, at kålene vokser nedad.

Jeg har vandet mine hovedkål og rosenkål to gange, da vi her på Vestlolland ikke har fået regn i de sidste 5 uger bortset fra 2 mm. Det holder dem i bare minimal groning, så hovederne kan nå en rimelig god størrelse. Jeg mener faktisk at det er nødvendigt at vande vinterkål for at få noget ud af dyrkningen, når der er tørke.

Aner ikke, om jeg kan bidrage med noget brugbart.

Men jeg synes mine kål har været meget tidlige på den i år. De første broccoli høstede jeg 17. juni. Kålorm kom der i dem 7. juli, men ikke mange, de blev fjernet hurtigt. Lige ved siden af dem stod der blomkål, som ikke blev befængt, de blev høstet fra 16. juli og var fejlfrie.

Først nu har jeg igen lidt kålorm, men det er mest gået ud over de senere udplantede glaskål (bladene). – Kan det tænkes, at timingen for kål og for kålorm har været lidt forskudt i år (det tørre vejr?), så mange kål har for gamle og uinteressante blade? For såvidt jeg har observeret, er der få eller ingen kålorme på ældre kålblade.

Kållarver i kålen, ja hvor ellers. Som svar på dit spørgsmål, Jytte, Ja jeg tror at de kravler op igen.

Mvh Eivin (^_^)