Skadedyr og plantesygdomme

Rosenmeldug

Sphaerotheca pannosa

Rosenmeldug er verden over en af de mest almindelige og også mest skadelige af de svampe, man finder på roser. Den bliver begunstiget af tørre, beskyttede voksesteder, og den foretrækker varme, tørre dage med 20–30°C og fugtige, milde nætter med 15–19°C. Skygge eller dårlige lysforhold begunstiger også svampen. Den angriber først og fremmest unge, saftige blade, knopper og skud.

Rosenmeldug

Rosenmeldug angriber rosernes mest urteagtige, unge dele. Her er det blomsterknopperne, det går ud over. Planten er i øvrigt svækket af en ubalance i stofskiftet, hvad man kan se af bladluseangrebet i forgrunden. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Rosenmeldug er en tvangssnylter, der kun kan leve på planter af rosenslægten. Så vidt vides har den ikke nogen naturlige fjender.

Livscyklus

Rosenmeldug overvintrer i angrebne knopper og i nedfaldne blade. Om foråret bliver nye skud angrebet fra mycelier i knopperne. Derfra dannes der sporer, som angriber nydannede blade direkte. Disse sporer spredes ved hjælp af vind.

Sygdommen kan spredes meget hastigt, for når forholdene er gunstige kan den genemløbe en hel livscyklus på 3 døgn. Fra angrebne planter spredes der tusinder af sporer til andre roser.

De bedste forhold for sporernes spiring er 21°C og 97–99% relativ luftfugtighed. Myceliet gror bedst ved 18–25°C og 97–99% relativ luftfugtighed. Under ugunstige forhold danner svampen er kønnet stadium (cleistothecium), som kan klare kulde og udtørring.

Rosenmeldug

Et nyetableret angreb af rosenmeldug, som endnu ikke dækker bladets overflade helt. Foto: Karna Maj

Skadebillede

Angrebet ses først som let ophovnede, vableagtige, røde pletter på bladene, og småbladene krummes skeformet opad. Senere udvikles der hvide, pulveragtige områder på undersiden af bladene. Derfra spredes angrebet i løbet af forsommeren til stængler, skud og knopper, hvor der efterhånden dannes filtagtige belægninger. Efterhånden angribes alle urteagtige dele af planten, og den får misdannede blade, visnede skud og knopper, som ikke springer ud.

Rosenmeldug

Her er angrebet noget ældre, og man ser den mørkfarvning i midten, som går umiddelbart forud for dannelsen af nye sporer. Foto: Karna Maj

Forekomst

Svampen angriber roser (og i sjældne tilfælde stenfrugttræer).

Rosensorterne har vidt forskellig sårbarhed overfor angreb. Modstandsdygtige sorter er f.eks. ‘Blessings’, ‘Congratulations’, ‘Freedom’, ‘Just Joey’, ‘Peaudouce’, ‘Precious Platinum’ og ‘Remember Me’.

Blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær) og rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og æblerose).

Forebyggende metoder

Rosenmeldug skal forebygges ved at tage en række forholdsregler:

  • Plant modstandsdygtige sorter
  • Fjern alle angrebne skud, knopper og blade ved beskæring i oktober
  • Saml og brænd alt vissent materiale om efteråret og igen tidligt om foråret
  • Vand moderat og helst, når luftens fugtighed er lav
  • Tilfør jorden en topdressing af komposteret møg hvert forår
  • Gød ad flere omgange og i små mængder. Undgå kvælstofoverskud.

Metoder når planten er angrebet

Bekæmpelse er besværlig, for meldug udvikler modstandsdygtighed på meget kort tid – ofte inden for én vækstsæson, hvis man bruger samme middel.

Oversprøjtning med skummetmælk ser ud til at have en vis virkning mod rosenmeldug.

Nye forsøg i USA synes at vise, at 2–10 g natriumbikarbonat (»natron«) blandet med 10 g brun sæbe i én liter vand har god virkning mod svampen. Det må dog understreges, at denne behandling ikke er undersøgt under danske forhold, og at midlet ikke er et godkendt bekæmpelsesmiddel.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

EWH Bioproduction

biologisk bekæmpelse og bestøvning med h

Kerneliv.dk

Meget stort frøudvalg. Online salg

Landsforeningen Praktisk Økologi

Tidsskrift om økologisk havebrug

Lyngeshop

Sneglehegn holder dræbersnegle væk.

Morten’s Easy Gardening

Fang dine muldvarpe med Motrap-fælden

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Rosenmeldug

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…