Havenyt uge 5, 2009

Lyset er vendt, og dag for dag føjes der nogle lyse minutter til vores dag. Det går den rigtige vej – mod forår. Men det vil nok ikke helt vil føles sådan i ugens løb. Nattefrost hver nat, kun få graders varme om dagen, og nogle dage vil solen slet ikke vise sig.

Heldigvis kan vi gå ud i haven og se, at foråret titter frem. De gule erantisknopper er på vej op af den kolde jord – det er hvert år lige dejligt at få øje på den første lille gule erantis. Vintergækkerne trodser også kulde og frost, og på lune steder er de allerede langt fremme.

I køkkenhaven er der flotte grønkål, mens romanescokålene i år er helt ødelagte af frost og selv vinterrosenkålene er mærket. Efterårsporrerne er bukket under og den bredbladede persille ser ret miserabel ud. Men lidt forårstegn er der dog – de få milde dage har fået spinat, spinatbede og vårsalat til at begynde at sætte lidt nye blade.

Sæt gang i en potte med ingefær

Hvis man har en næsten ubændig trang til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man starte med ingefær – det er tiden lige nu.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke, men det kræver, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten. Ingefær er en tropisk skovplante, som ikke tåler ret meget direkte sollys, og som kræver masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Læs mere i artiklen Dyrk dine egne ingefær. På to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere.

Fuglefodring og den naturlige føde i haven

Hvis man er begyndt at vinterfodre havens fugle, er det vigtigt at fortsætte, da de meget hurtigt vænner sig til en ny fødemulighed. Det er en rigtig god ide at holde fuglene i god foderstand, så de er klar til parring, æglægning og yngelpleje i det tidlige forår. Havens fugle er vores vigtigste partnere, når det gælder om at æde skadedyr på havens planter.

Fuglene skal have fedtkugler, fedtholdigt fuglefoder og solsortene lidt æbler. Lad være med at købe fuglefrø med alt for meget korn i – de ligger bare tilbage på jorden og spirer i foråret. Det er olieholdige frø, der er mest brug for i kolde vintre.

I de fleste haver er der også stadig masser af frø i de visne frøstande, hvis man har ladet dem stå. De giver mad til fuglene og er flotte med rim på. I en have med stor mangfoldighed og mange visne frøstande og bær kan man godt få en stor og varieret fuglebestand uden at fodre. Og fuglene får mulighed for selv at vælge fødeemner. Men det er vigtigt, at fuglene har adgang til vand.

Hvis man finder døde fugle i haven, skal man ikke blive ked af det og have dårlig samvittighed. Når de svageste fugle bukker under om vinteren, er det et led i den naturlige udvælgelse ude i naturen, hvor kun de stærkeste fører arten videre.

Vær med i den store vinterfugletælling 2009

OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening følger succesen fra sidste år op med nye fugletællinger her i 2009. Du kan f.eks. vælge at indberette fugle, du ser i din have eller et andet afgrænset område. Oplysningerne tastes ind, når man har registreret sig som bruger. På netstedet kan man time for time kan følge med i hvilke fugle, der bliver set hvor. Der er også mange gode artikler om fugle og fuglefordring. Fugletællingerne slutter 8. februar.

Spinatbede og spinat

Spinat kan overleve den danske vinter, hvis den er mild nok, og de foregående år har vi været forvænt med en god overvintring. I år er der sikkert stor forskel fra lokalområde til lokalområde, hvor godt spinaten slipper gennem vinteren. I milde områder har spinaten foreløbig overvintret og endda sat små nye blade. Men det er de kommende måneder med skiftevis frost og tø og brændende forårssol, som afgør om der bliver masser af tidlig spinat i år.

Mens spinaten kan være en usikker overvintrer, så er spinatbeden mere pålidelig. Den sætter nye blade om vinteren, så snart der er en smule lunhed at spore. Her midt om vinteren er små friske grønne blade til at blande i salaten mere end velkomne.

Frisk persille midt på vinteren

Kruspersillen er mere hårdfør end den bredbladede. Den bredbladede sort ‘Gigante di Napoli’ bliver som navnet siger stor – en halv meter høj på en god jord. Bladene ødelægges de fleste vintre af frosten, og lige nu ser mange af planterne helt eller halvdøde ud. Men som regel skyder i hvert fald nogle af planterne igen.

Kruspersillen er mere hårdfør, og normalt overlever persillerækken vinteren og sætter nye småblade, så snart der bare er lidt mildning i luften. Det kan være svært at skulle vente på at kunne høste de første små spæde blade. Det kan derfor være en god ide at skabe et lidt mildere klima ved at overdække en række persille med vækstbuer og fiberdug.

Der kan hentes små grønne rosetter af vårsalat

Man kan godt hente lidt friske grønne blade til salatskålen, hvis man har vårsalat i haven. De klarer faktisk både frost og sne fint, men foretrækker snedække i en kold periode frem for barfrost. De begynder først at sætte mange blade, når vi får lidt varmere vejr.

Har man først ladet vårsalat smide frø i haven, spirer de helt af sig selv frem i sensommeren de mest underlige steder. Det er selvfølgelig nemmere at have et par regulære rækker at høste af, men det sparer både tid og plads, når de helt af sig selv etablerer sig under f.eks. bærbuskene. Det er en rigtig god ide at have egen vårsalat – tænk på hvor lidt man får for 15 kr i en plastbakke i supermarkedet, og den er ikke af den samme friske kvalitet.

Nyd den flotte grønkål

Store flotte grønkålsplanter er en pryd i sig selv, og så er det virkelig sund mad midt i en forkøleleses- og influenzatid.

Men grønkålene er ikke kun flotte vinterplanter. I det tidlige forår bliver de forvandlet til en sky af lysegule til gule blomster. Så fred en eller et par stykker, så de kan eksplodere i gule blomster til forår. Det kræver selvfølgelig, at de ikke står alt for meget i vejen for forårsarbejdet i køkkenhaven.

På jagt efter nye arter og sorter

Når vi for alvor kan mærke, at lyset er ved at vende tilbage, så begynder det at krible i fingrene efter at komme i gang med at så. Det er for tidligt, men ventetiden kan bruges til at finde ny inspiration til, hvad vi har lyst til at prøve at dyrke i år. De fleste haveejere er på udkig efter nye arter og sorter – det er altid sjovt at prøve lidt nyt hvert år. Der skrives mange og lange ønskelister i disse uger.

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge timer på at kigge på frøsortimenter. Du kan i vores forhandlerguide finde de forhandlere med frø, som vælger at annoncere på Havenyt.dk.

I de kommende uger vil vi også her i Ugens Havenyt fortælle om nogle af de interessante nyheder fra frøfirmaerne.

Nyt fra Urtegartneriet

Urtegartneriet sælger både frø og planter, og specialeområdet er krydder- og lægeurter, men der sælges også masser af grønsags- og blomsterfrø. Urtegartneriet præsenterer en række nye arter og sorter her i 2009, en del af dem kan først nu fås i økologisk eller biodynamisk kvalitet.

Af nyheder på plantesiden er f.eks. en jordbærmynte, som skal have en forbavsende jordbærsmag, japansk vandmynte som med den stærke pebersmag traditionelt bruges i sushi, og så skulle der i år være nok etageløg til alle kunder. I år kan Urtegartneriet tilbyde frø af sukkerplanten, Stevia rebaudiana, hvis blade søder flere hundrede gange mere end sukker, der er frø af citrongræs og den meget giftige, men smukke nådesurt, Gratiola officinalis, som har små hvide blomster.

Nyt fra Frøbutikken

Frøbutikken har i modsætning til Urtegartneriet både økologiske og konventionelle frø. Her lægges der bl.a. vægt på gamle grønsagssorter. På hjemmesiden finder man listen over nyheder i 2009.

På blomstersiden kan nævnes en smuk dobbelt valmue ‘Shirley double mix’ og ærteblomsten ‘Wiltshire ripple’ med cremefarvede blomster med bordeaux striber. På grønsagssiden er der nyheder som: ‘Pink Torpedo’, som er et aflangt pink løg. Salsola, som er en ny urt, man kan klippe af som purløg, og som kan bruges rå i sushi, salater eller marineret. Træspinat, Chenopodium giganteum, som kan blive op til 2 m høj, og hvor de unge blade er delvis pink.