Havenyt uge 7, 2009

Af Karna Maj, redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi

Vintergækker i sne

Vintergækker i sne og frost. Foto: Karna Maj

Vinteren er tilbage med nattefrost og kun lige over frysepunktet om dagen, og sidst på ugen er der udsigt til – 10° om natten. Desuden bliver det ret blæsende, og der kan komme sne først på ugen.

Det er derfor en god ide at tage en rundtur og efterse om æbler, kartofler, kål og rodfrugter står et tilpas frostfrit sted, om det skal dækkes noget omkring planter, som står til overvintring i drivhuse og udhuse, og om georgineknolde er placeret frostfrit. Måske er der også sarte planter på friland, der ville have godt af lidt vinterdække. Og så er det en god ide at grave en beholdning af porrer og diverse rodfrugter op, inden jorden fryser til.

Indenfor kan vi så hygge os med at sortere frø, bestille hjem og ikke mindst så de første potter med chili, som for nogle sorters vedkommende kan være uger om at spire, mens andre spirer på få dage.

Valentins dag med blomster fra haven

Hvis kærestens forventning er en stor flot buket fra blomsterbutikken, så er det der, man skal hen og bruge et antal hundrede kroner på lørdag, når det er Valentins dag. Men måske sætter din kæreste slet ikke pris på blomster, som er kunstigt dyrkede og med sikkerhed sprøjtet under dyrkningen i drivhus. Kender man sin kæreste godt nok til, at man er sikker på, at en lille buket med tre erantis eller en overdådig buket med 100 vintergækker vil vække lige så stor glæde, så er det billigere og sjovere at gå en tur i haven i år, hvor der er lidt blomster trods kulden.

Hvis man har flair for det, så kan man binde en fantasifuld og flot lille buket med vintergækker, erantis og knopper af juleroser sammen med små fund af grønne blade, visne frøstande, grene af troldhassel. Hvis man har bispehue i haven, så er vinterbladene nu ved at antage røde nuancer og er flotte i buketter. De flotte hvidmarmorede blade af italiensk arum er også flotte sammen med nogle få købte blomster og lidt grene fra haven. Men havebuketten skal overbringes med samme kærlighed og stolthed som den købte – mindst.

I stedet for en buket kan man købe en potte med løgblomster, som bagefter kan plantes ude i haven – det vækker næsten altid begejstring hos havenørder. En helt særlig buket kunne være et bundt pinde med en frøpose med blomsterfrø på hver pind.

Erantis – her kan sagtens plukkes en lille forårsbuket.

Erantis – her kan sagtens plukkes en lille forårsbuket. Foto: Karna Maj

De smukke hvide vintergækker

I gamle haver er der store fede blokke af vintergækker med løg i flere etager. De er flotte, men venter på at blive delt og givet til nye haver, hvor der måske ingen vintergækker er, eller næsten ingen. På den måde kan man sprede glæden over disse smukke hvide vinterblomster – men først når vi har nydt blomsterne i år, plukket dejlige buketter og sendt gækkebreve afsted.

Hvis man ikke allerede har vintergækker i græsplænen, kan det anbefales, hvis man planter dem et sted, hvor man kan vente med at slå græsset, til vintergækkernes blade er næsten visnet ned.

Vintergækker i knop

For få år siden blev en gammel blok vintergækker delt og plantet ud her med 2–3 løg hvert sted. Foto: Karna Maj

Check at vinterforrådet ikke ødelægges af frost

Med udsigt til en periode med frost skal der lige laves et check på opbevaringsforholdene for kartofler, æbler, løg, kål osv. For med nattemperaturer ned omkring de 5° C og næsten ikke tøvejr om dagen, skal der tages ekstra forholdsregler.

Hvis man har rodfrugter og porrer stående på friland under et dække af halm eller løv, så kan man i hvert fald i starten af en frostperiode grave dem op. Men det er nok en god ide at tage en god portion op hurtigst muligt, inden frosten binder jorden. De kan sagtens holde sig i plastposer i et frostfrit udhus i flere uger.

Der, hvor der ved normale vintertemperaturer er frostfrit, kan kulden godt risikere at kravle ind i løbet af den næste uges tid. Vejrudsigten lover kun koldere vejr sidst på ugen. Et godt lag isolerende dække kan isolere så meget, at varmen fra jorden eller cementgulv måske kan holde temperaturen oppe et stykke tid, så æbler ikke tager skade i et uopvarmet udhus eller garage. Støder udhuset op til selve huset, så sæt æbler m.m. ind mod den lune mur. Æbler tåler ned til minus 4–5° C uden at tage skade. Det er en god ide at stille en bøtte vand, så kan man holde øje med, hvornår det begynder at blive frostvejr i udhuset.

Kartofler skal helst opbevares ved min. 5° C for ikke at komme til at smage søde, så her slipper man nok ikke for at flytte dem ind i et frostfrit rum. Hvis man ikke har et uopvarmet rum, der er frostfrit, så vælg det rum med mindst varme. Og flyt dem under alle omstændigheder ud i kolde omgivelser igen, så snart det er muligt.

Andre rodfrugter, der ikke tåler frost og er taget op, skal bare opbevares frostfrit. Kniber det, kan man sidst på aftenen lægge et par dunke med varmt vand ind under det isolerende dække. Hvid- og rødkål tåler heller ikke frost.

Tænk også på, om der er pottekulturer, der skal flyttes til lunere opbevaring end f.eks. i drivhuset. Har man ikke mulighed herfor, så dæk med flere lag fiberdug og evt. bobleplast. Planternes rødder skal være gravet ned i jorden, så de er bedst mulig beskyttet. Men det redder ikke de planter, som slet ikke tåler frost.

Jordskokker

Ved udsigt til frost er det som allerede nævnt en god ide at grave en god portion rodfrugter op. Det gælder også jordskokker, så forsyningen af denne fantastiske afgrøde ikke svigter. Jordskokkerne kan ellers godt tåle frost og holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet selv her i februar. Jordskokker er næsten det rene guld, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden.

Nyopgravede er jordskokker knasende sprøde, og brugt rå i en salat har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er en jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to rigtig gode retter, og der findes masser af opskrifter på nettet, bare man søger på jordskokker. Jordskokker, som er tilberedt, smager ikke af så meget i sig selv, så det er vigigt at kombinere dem med andre grønsager eller krydderurter til at give retten smag. F.eks. får man en god urtemos ved at kombinere jordskokker med pastinakker og evt. kartofler og så tilsætte en sjat piskefløde.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes op effektivt.

Hvis jorden er til det, så kan man faktiske godt allerede nu sætte jordskokker. Brug pæne store jordskokker med så få »buler« som muligt som læggemateriale. Så er afkommet måske også uden så mange udvoksninger og til at skrælle nogenlunde let.

Jordskokker

Jordskokker giver et stort udbytte, og de kan tåle at stå i jorden hele vinteren. Foto: Karna Maj

Porrer med kørveldressing

I år har vi haft en normal vinter, og det betyder at efterårsporrerne for længst er bukket under, og det nu kun er vinterhårdføre sorter tilbage i køkkehaven.

Hvis man i haven stadig har porrer og desuden kørvel, så kan man lave en meget velsmagende skålfuld marinerede porrer. Skær en masse porrer ud i triller. Kog dem netop møre og vend dem i en dressing af olie, citron, salt, fintsnittet skalotteløg, hakket persille og kørvel. Start med kun en spsk kørvel til en halv snes porrer, hvis man ikke er sikker på, at familien er helt vild med den lakridsagtige smag fra kørvelen.

Parat i starthullerne

Men kulden til trods er de mest ivrige plantedyrkere nok alligevel begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø. Det er heller ikke for tidligt at så chili, løg og måske de første drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid, hvis man vil have mest mulig ud af sæsonen. Men det kræver både plantelys frem til midten af marts og desuden masser af plads i vindueskarm eller en lun havestue eller lignende, når planterne allerede i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland – eller bare vil dupere naboen, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring.

Kartofler til forspiring

Der er efterhånden mange haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler. Nogle sætter i potter indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts. Uanset metoden, så er det nu, skal man have fat i læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning.

Verbena i haven

Når nu vi er ved tidlig såning, så skal vi også lige tænke på den smukke sommerblomst Verbena bonariensis, der i sensommeren står med halvanden meter høje stængler og skyer af lysllilla blomster, som næsten svæver over blomsterbedene.

Men der er mange andre verbenaarter og -sorter, som er værd at have i haven. De blomstrer først sidst på sommeren og langt ind i efteråret. Men selv om de blomstrer forholdsvis sent, så skal de alligevel sås allerede her i februar eller først i marts for at give det overdådige blomsterflor. Læs mere i artiklen Verbena i haven. I artiklen Kæmpejernurt er det en såvejledning til arten, som skal udsættes for kulde for at spire.

Rådne æbler i haverne

Det var et fantastisk æbleår i 2008, og det har betydet, at der i mange haver ligger mange rådne æbler på jorden endnu. Normalt ville der nu have været besøg af et træk af sjaggere, som er gode til at rydde op i nedfaldsæblerne. Hvis ikke havens fugle kan klare sagen og der ingen sjaggere kommer til hjælp, er man nødt til at rive de sidste æblerester sammen i marts for at undgå smitte med skurv og gul monilia til næste års frugt.

Hvis man har overgemte eller rådne æbler stående, så sørg for at fodre fuglene med dem nu, hvor der kommer en frostperiode. Husk også vand til fuglene.

Den Økologiske Have har åbnet for frøbestilling

Den Økologiske Have har deres frøsortiment parat, så man kan bestille nu. Du kan se sortimentet i netbutikken. De fleste frø er af den kendte gode økologiske og demeterkvalitet fra Bingenheimer Saatgut, hvor der er mange frø i posen. Desuden sælges der frø fra Runåbergs Fröer og Den Økologiske Haves egen frøproduktion. I butikken kan man også bestille økologiske læggekartofler og stikløg, som først leveres i uge 11.

I år sælger man også færdige pakker med frø, hvor der udover et frøsortiment også er vejledninger i at så og dyrke grønsagerne. Der er udarbejdet specielle pakker til den nybagte haveejer, til den mere erfarne og endelig et pakketilbud til drivhusdyrkningen. De er pænt pakket ind og kan bruges som gaver.

Bladebeder i mange farver

Bladbeder i mange farver – de sælges under navnet Five Colors.

Her er du: Forsiden > 2009 > Havenyt uge 7, 2009

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…