Havenyt uge 13, 2010

Påskeferien er dejlig lang, og det giver mulighed for også at nå at komme i haven og få gjort haven forårsklar. Og der er masser af ting, man kan lave i haven, selv om vejret ser ud til at blive noget blæsende, og der er en del lavtryk med regn, som skal passere.

Det ustadige vejr gør det lidt svært at planlægge hvad, man kan lave, og hvornår. Men ind imellem regnbygerne kan man plante havens krukker til med forårsblomster. Har man dem ikke selv, er det masser til salg, både på nettet og i de lokale handlendes blomsterstativer.

Hvis det regner, kan man hygge sig i drivhuset med at gøre såkasser og potter klart til at forkultivere udplantningsplanter i. Eller man kan så frilandstomater, selleri, krydderurter og sommerblomster til forkultivering inde i vindueskarmen.

Syv slags grønt fra haven til påske

Dengang, hvor broccoli og alle de andre grønne grønsager ikke var standardvarer året rundt, og der ikke var noget, der hed supermarkeder, skulle man hvert år til påske have syv slags grønt for at sikre sig sundhed det næste års tid. Hvis man tog det spiselige ukrudt til hjælp i form af brændenælder, skvalderkål, fuglegræs og ramsløg kunne man komme op på syv slags, da der også altid var lidt grønkål, rosenkål, porrer fra året før. Faldt påsken sent, kunne der også hentes lidt purløg, pibeløg, samt syre.

Hvis man vi genoptage traditioenen, skulle det i år være gode muligheder for at finde syv slags grønt. Lige nu er der: porre, grønkål, rosenkål, syre, purløg, ramsløg, persille, skvalderkål, spinat, persille, brændenælde, bladbede.

Jordtemperaturen falder lidt igen

Sidste uges næsten sommeragtige temperaturer med solskin fik jordtemperaturen til at stige til mellem 5 og 7° C, men den kommende uge bliver temperaturen mere behersket, så jordtemperaturen vil i følge prognosen falde godt 1 grad i løbet af ugen.

Jorden er for kold til at lægge tidlige kartofler, medmindre man har varmet den op under et lag plast. Derimod kan man så nogle få grønsager, som spirer ved lave temperaturer – hvis man vel at mærke har en jord, som er tør nok til at så i.

Jorden skal være bekvem

De mange regnbyger hen over påsken betyder, at jorden ude i haven de fleste steder ikke vil være tør nok til at bearbejde. Det havde ellers være fint, hvis køkkenhavens bede kunne være blevet klargjorte. Nu må vi nøjes med at rydde op og fjerne evt. vinterdække, så forårssolen kan varme jorden op, og blæsten kan tørre den. Det er dog bedst at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, som kan beskytte jorden mod slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, dvs. at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Hvis man har en sandjord, vil man ofte kunne gå i jorden det meste af året, mens en stiv lerjord måske først bliver bekvem midt i eller sidst i april. Det afhænger helt af vejret og især regnmængder. Der er intet andet at gøre end vente tålmodigt, prøve sig frem og se, hvornår jorden er god.

Her kan du se, hvor fint jorden som minimum skal falde for en behandling med en kultivator:

Her kan du se en lermuld, som bestemt ikke er bekvem. Det er en katastrofe at gå i gang med at bearbejde en sådan jord. En fræser kan godt få en lidt for våd jord til at ligne en velbearbejdet jord, men det er en falsk jordstruktur, som falder sammen ved første regnskyl. Brug derfor en håndkultivator til at bedømme jordens tilstand.

Hvidløgene må ikke mangle gødning

Hvidløgene er i kraftig vækst allerede nu, og de skal derfor gødes. Hvis jorden er for våd til at bearbejde, er det bedst at tilføre noget godt omsat kompost oven på jorden, og så mulde det ned senere. Kan man kultivere jorden, kan man også bruge tørret husdyrgødning.

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som man godt kan gå i gang med. Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomsterne plantes ud.

Det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne, og de kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoder og hornvioler kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker. Det er også muligt at købe billige potter med stenbedsplanter, som er drevet i knop eller blomst, og de vil som regel også klare evt. frostperioder eller -nætter i april. Men frostfølsomme blomster og krydderurter som rosmarin, fransk esdragon og basilikum skal man ikke overveje endnu. Prøv også at overveje, om planterne ser ud til at komme direkte fra et drivhus – måske er det en god ide at afhærde dem nogle dage, inden de placeres udenfor i krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller som man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost.

Hvis det er muligt er det altid en god ide at tage tilplantede krukker ind et lidt beskyttet sted, hvis vi får en frostperiode.

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok tll at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost. Hvis man planter blomsterkrukkerne til med stedmoder og forglemmigej nu, så blomstrer de flot, indtil sommerblomsterne er klar til udplantning.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

Blomsterbedene skal luges med forsigtighed

Det kan være svært at holde riven fra havens blomsterbede, men det er en rigtig dårlig ide at begynde at rive gamle blade og planteaffald væk her først i april. Stauderne er på vej med spæde skud, som knækker eller ødelægges af redskaber. Man kan godt klippe den visne staudetop ned nu, og det er noget som pynter på staudebedene. Hvis man vil fjerne noget af det visne plantemateriale i bunden af bedet, så er det en god ide forsigtigt at bruge fingrene ned omkring de spæde spirer og nye blade.

Planterne har bedst af, at der er et jorddække af vissent plantemateriale. Hvis man vælger at fjerne de visne blade, kan man i stedet for tilføre lidt halvomsat kompost, som samtidig kan gøde bedet og give jorden et beskyttende lag. På bede med barkflis skal man vente med at tilføre ny barkflis til planterne er mere robuste.

Græsplænen er et sørgeligt syn

Græsset er ikke begyndt at vokse endnu, og plænen ser sørgelig ud med vissent græs, hvoraf en hel del sikkert er ødelagt af sneskimmel. Temperaturen er endnu for lav til at græsfrø spirer hurtigt og sikkert – fuglene vil sikkert nå at æde frøene, inden de evt. når at spire. Derfor er man nødt til at nøjes med at rive visne blade, kviste og pinde af græsplænen lige nu og vente og se, hvordan situationen ser ud, når græsset kommer i vækst. På det tidspunkt kan man tydeligt se, hvor græsset kommer, og hvor der er bare pletter, som skal repareres med topdressing og eftersåning. Hvis man vil gøre noget godt for sin plæne i april, kan man topdresse den efter at have fjernet evt. mos. Men det skal lige vente til græsset er kommet i god vækst.

Ny bog om græs og græsplæner

Hvis man går meget op i at få en flot grøn græsplæne, er det en god ide at se nærmere på en ny bog om græs og græsplæner. Græs er skrevet af Asbjørn Nyholt, der er hortonom og gennem 15 år har arbejdet intensivt med plænegræssernes potentiale og vækstkrav, bl.a. hos Prodana. Forfatteren gør meget ud af, at man skal finde den græsplænestandard, man går efter. Hvis det er ok med noget ukrudt i plænen, og man kun vil slå en gang om ugen og efterlade græsset, så behøver man ikke at gøre ret meget ud af vedligeholdelsen. Vil man have en kortklippet, helt tæt grøn græsflade, er det en helt anden sag med klipning flere gange om ugen, topdressing, vertikalskæring, supplerende frøsåning, vanding m.m. hen over sæsonen efter en vedligeholdelsesplan. I bogen er der også omtale af naturgræs, blomstereng og løgplæne. Bogen er meget konkret og praktisk. Lidt flere fotos, f.eks. af vertikalskæring og sneskimmel, ville have været en fordel.

Så radiser i drivhus og drivbænk eller under fiberdug

Jorden inde i drivhuset er varm nok til at så grønsager som radiser, løg, spinat, persille og dild, som alle spirer ved 4–6° C. Læg evt et lag fiberdug over – det forøger jordtemperaturen med et par grader.

Ude i haven er jorden kun lige omkring 4–6° varm, så derfor er det bedst at vente med at så herude til jorden er blevet nogle grader varmere. Hvis man dækker med et lag fiberdug kan man hæve temperaturen med 1–2°, og så kan man så de nævnte grønsager, men igen: Jorden skal være bekvem før man kan så.

Forkultivering af tomater til friland

Drivhustomaterne står allerede med små grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland, og man kan også stadig nå at så tomater til udplantning i drivhus.

Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger mere, inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i vindueskarmen.

Forkultivering af basilikum og havemerian

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter inde i vindueskarmen. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om 1–2 uger.

Forkultivering af selleri og bladselleri kan nås endnu

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog sagtens nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud førend jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lyspåvirkning for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Plant om i tide

Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Ikke mindst hvis man har sået en masse af de blomster, som kræver lang forkultivering. Det kan godt give trængsel i husets vindueskarme det næste stykke tid, for med køligt og blæsende vejr er der ikke mulighed for at bruge drivhuset endnu.

Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber m.m., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Når man prikler ud og potter om, er det vigtigt at beskytte mod solen i de første par dage.

Forår i drivhuset

Hvis man ikke allerede har klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – i hvert fald hvis man vil bruge drivhuset til forkultivering.

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes og jorden forbedres og evt. udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i drivhusjorden. Udskiftning af jord kan dog vente til lige inden tomater og agurker skal udplantes.

Jorden i drivhuset er nu så lun, at man kan så et par rækker med salat, radiser, dild og spinat i drivhusjorden – medmindre al pladsen skal bruges til forkultivering. Man kan også så i en drivbænk, som bare kan være et gammelt kasseret vindue – planterne er ligeglade med udseendet, bare der er lunt og læ.

Klargøring til forkultivering i drivhuset

Kasser og potter skal gøres klar til forkultivering af porrer, kål, forårsløg, salat, tagetes m.m. Da der skal bruges megen såjord til dette formål, kan man vælge at bruge jorden fra drivhuset suppleret med kompost. Det har dog den ulempe, at der kommer ukrudt op, så man skal luge.

Hvis man er en helt grøn haveejer, er det en fordel at købe såjord, da der så kun kommer de planter op, som man har sået. Man kan også kombinere, putte egen jord i bunden og såjord uden ukrudtsfrø i øverste halvdel.

I bunden af såkasser med løg, porrer og kål, som skal blive stående i samme beholder indtil udplantning i maj, er det en god ide at lægge et lag ikke helt omsat kompost i bunden, da planterne har brug for ekstra næring, når de bliver store. Øverst lægges en såjord, som har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. De klargjorte kasser og potter dækkes med plastic i et til to døgn med sol, så jorden kan blive godt lun til såning.

Læs mere om forkultivering i artiklen Lenes såtips til forkultivering

Forkultiver grønsager og sommerblomster

Det er en god ide at så salat, spidskål, sommerhvidkål, blomkål og sommerporrer til tidlig høst snarest muligt. Man kan evt. starte dem indenfor i bakker og prikle dem ud i kasser eller potter i drivhuset, når de har første hold blade. Det kan give dem et forspring i forhold til at så dem ude i drivhuset.

Det er også her ved starten af april, at man skal så efterårs- og vinterporrer, alle slags kål, salat, forårsløg, krydderurter og mange slags sommerblomster som tagetes, meksikansk solblomst, irlands kliokke. Man kan også vælge at forkultivere nogle af de sommerblomster, som egentlig kan sås på voksestedet sidst i april til midt i maj. Det kan især være en fordel ved meget små frø – eller hvis der ikke er ret mange frø i posen.

Pas på både varme og kulde ved forkultivering

Man bør altid så i såjord, da plantejord har for højt et kvælstofniveau, og det kan betyde spiringsproblemer og svidning af de spæde rødder. Efter såning lægges hvid plast over det såede. Det holder på både varmen og fugtigheden under spiringen, og hvid plast forhindrer, at jorden bliver alt for varm, som den let gør ved brug af klar plast. Om dagen kan det i dage med højt solskin være nødvendigt at lufte godt ud i drivhuset, da frø og planter ellers vil blive udsat for meget store temperaturstigninger. De vil stege om dagen og have det ret så koldt om natten. De automatiske vinduesåbnere kan med lidt finjustering fint klare reguleringen. Efter fremspiring er det en god ide at dække med to lag fiberdug om natten.

Inde i vindueskarmen bliver det også varmt om dagen, og man skal være omhyggelig med vandingen, da den skarpe sol hurtigt kan give vandmangel i små potter eller planterum med halvstore planter. Måske skal man til at overveje at prikle ud eller plante om – det er bedst i en periode med overskyet vejr, hvor planterne har nedsat vandbehov. Ellers må man skygge eller flytte dem væk fra den værste sol.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløgene er endelig på vej op, og det vil ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe til lidt grønt drys til en ægge- eller spegepølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu at sende deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til her i foråret, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Ramsløg er forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med. Men det er forbudt at grave løgene op.

Men man kan dyrke den i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg kan også spises.

Lige nu er ramsløgenes friskgrønne blade på vej op gennem jorden, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ellers man kan »nøjes« med at plukke de grønne blade. De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne f.eks. skovtulipaner lidt i farve og form, og begge er på vej op netop nu.

Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og man kan høstes lidt frø i juni.