Havenyt uge 29, 2010

Af Karna Maj, redaktør af Havenyt.dk, Landsforeningen Praktisk Økologi

Sommeren er så god i år, at selv regnvejr er godt vejr i denne sommer – i hvert fald hvis man er haveejer. Man kan ligefrem føle sig grueligt snydt, hvis tordenbygen går ens have forbi. Man kan blive næsten afhængig af at følge med på DMI’s side med vejrforudsigelser 48 timer frem, og blive skuffet, når nedbørsområderne alligevel ikke kommer. Men sidst i denne uge skulle der komme en god portion vand til alle haver og planter.

De mange solskinstimer giver flotte tomater med masser af sødme og smag, solbær, ribs, hindbær, stikkelsbær og kirsebær er ekstra søde og gode i år, og sommerblomsterne stortrives i krukkerne, når bare de får vand nok.

Det er dejligt med en sommer, som giver mulighed for at være så mange timer ude i haven. Hvis man har en køkkenhave, så er der nu mange grønsager og bær at hente derude. De mange timer med frøposer, river og hakker giver nu belønningen.

Solstik eller Jostabær

Jostabær, også kaldet Solstik, er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. Bærrene er også en mellemstørrelse, og de modner over en længere periode end solbær. Foto: Karna Maj

Hjemmedyrket er en kvalitet for sig

Friske usprøjtede grønsager fra egen have er i en klasse for sig. En kvalitet som man slet ikke kan købe. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Lige nu kan vi hente mange nye lækre grønsager: Kartofler, majroer, gulerødder, knudekål, ærter, salat, agurker, løg, hvidløg, spidskål, sommerhvidkål. I drivhuset er der nu masser af agurker og måske de første grønne peber, og de første tomater er ved at modne. Har man været tidligt ude med at så tomater, er der nu masser af røde tomater.

Fra egen have kan man få specialiteter, som man sjældent kan købe, f.eks. valske bønner, voksbønner og snitbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat, endivie til rucola. Og hvor kan man købe grønne, røde og gule stikkelsbær, hvide ribs, voksbønner, sprøde agurker og solvarme tomater?

Bær- og syltetid

Det er også masser af bær at hente i haven, hvis man har været flittig til at plante bærbuske. Det er modne hindbær, stikkelsbær, ribs, solbær og solstik. Både ribs, stikkelsbær og solbær kan fås i mange sorter med forskellig tidlighed, så her kan man strække sæsonen, hvis man planter både tidlige og sene sorter. Der er også mulighed for at købe en ribssort med hvidgule bær. Hindbær kan man også dyrke til høst i sensommeren, hvis man planter efterårshindbær.

Det gælder om at nyde havens bær friske lige fra busken. Hindbær kan bruges friske både i lagkager og tærter, og et par håndfulde oven i en portion yoghurt om morgenen, evt. sammen med friske ferskenstykker, er rigtig sommermorgenmad. Ribs rystet med en god gang sukker til rysteribs er en klassiker. Stikkelsbær, både de umodne grønne og modne røde kan koges til grød.

Hvis man ikke kan overkomme at spise bærrene, efterhånden som de modner, kan man fylde bær i fryseren og syltetøj på hylderne til den kommende vinter. Eller man kan lave dejlig hjemmelavet saft til børn eller børnebørn.

Hindbær smager godt solvarme fra busken.

Dejlige søde hindbær – især smager de godt solvarme og nyplukkede. Foto: Karna Maj

Sødkirsebær og surkirsebær

Morellerne, som er det samme som sødkirsebær, er vidunderlige at spise direkte fra træet. De er allerede modne for de tidlige sorters vedkommende, og i år har det varme og tørre vejr givet de allerede modne moreller gode forhold. I år med regnvejr revner de let. Surkirsebærrene, som for den komplette forvirrings skyld også kaldes skyggemoreller, er ikke helt så slemme til at revne, og her kan man i regnperioder vælge at plukke dem, lige inden de sprækker og så komme lidt mere sukker i syltetøj og saft. Og netop regn ser det ud til, at der kommer sidst på ugen.

Sødkirsebærblomster

Lækre moreller lige til at spise. Foto: Karna Maj

Kirsebærtræer er til de store haver

Hvis man har masser af plads og lyst til at plante træer for at få skygge, så kan man jo overveje at plante kirsebærtræer. Sødkirsebær er normalt meget høje træer, men de kan findes på dværgstamme. Surkirsebær er et mindre træ. Begge slags træer giver en let skygge med solspil ned igennem.

Sidst i juli og først i august er det højsæson for både spise- og syltekirsebær. Det er således nu, at man skal ud og smage på sorter, hvis man vil plante sødkirsebærtræer til efteråret. I butikkerne er der som regel ikke sortsnavn på – en rigtig uskik som også gælder jordbær. Hvis man køber sødkirsebær i boder ved vejen, kan man måske få sortsnavnet at vide. Man kan også holde udkig efter nabolagets kirsebær og kan måske få lov til at smage – og være så heldig, at haveejeren kender sorten.

Når man skal plante sødkirsebær, skal man tænke på at finde både en velsmagende kirsebærsort og være opmærksom på, at ikke alle kirsebærsorter er selvbestøvende. Hvis man kun har plads til et kirsebærtræ, skal man vælge en selvbestøvende kirsebærsort og har da disse tre gode sorter at vælge imellem: Stella, Sunburst og Sweetheart. Sorter som Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver derfor mindst to træer.

Fugle elsker kirsebær, så derfor er det en god ide at overdække dem med net, hvis træet har en sådan størrelse, at det er overkommeligt. Surkirsebær spiser fuglene normalt ikke, førend de er meget modne og mørkerøde, næsten sorte. Det gælder derfor om at plukke dem, lige før de når denne modenhedsgrad. Surkirsebærtræer bliver i øvrigt ikke så store og kan holdes i en passende størrelse ved beskæring.

Forkæl jordbærplanterne efter høst

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte.

Jordbærbedet skal renses for ukrudt efter bærhøst og de ranker, som ikke skal bruges til nye planter, skal fjernes. Jordbærene gødes efter bærhøsten med et tyndt lag kompost, så de får ny bladvækst og kommer til kræfter ovenpå bærsætning. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Det er ikke en formue – man får ca. 25 planter for 100 kr. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter. Ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Men inden man kan plante egne udløbere ud i et nyt bed, skal de have dannet en god rod, og det opnår man hurtigst ved at holde jorden i bede med 1. års jordbær let fugtigt, indtil planternes rødder er godt etableret.

Udløbere i jordbærbedet

De gamle jordbærplanter sætter udløbere nu, og de nye planter er ved at danne rod. Foto: Karna Maj

Såtid for 2. afgrøde i køkkenhaven

Når man har fået ryddet bede efter de tidlige kartofler, hvidløg og løg og har ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man en hel del kvadratmeter, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud senere og sås nye afgrøder. Eller man kan vælge at give jorden en jordforbedringskur ved at løsne jorden grundigt og så en grønafgrøde.

Det kan være svært at få en såning i en varm og tør periode til at lykkes. Men desværre kan man ikke bare udskyde det et par uger, da vækstsæsonens ur tikker ubarmhjertigt, og det hurtigt bliver for sent.

Bedste metode er at grundvande stykket dagen før såning. Så kan de nyspirede planters rødder nå at følge med ned. Især da de plantearter, vi kan så nu, er hurtigt spirende. Det er bedst ikke at vande ovenfra, mens de spirer. Man kan i stedet for dække med to lag fiberdug eller andet, som giver lidt skygge og holder på vandet. Husk også at rive overfladen meget øverligt efter såning, da den revne overflade isolerer, så vandet fordamper langsommere.

Bønner kan man lige netop nå at så et sidste hold af nu. De vil kunne give bønner langt ind i oktober.

Bønner som anden afgrøde

Det er en sand fryd at så bønner nu, hvor jordtemperaturen er 18–20° C. De spirer og vokser næsten eksplosivt. Foto: Karna Maj

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug igen de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. I perioder med meget varmt vejr er det næsten umuligt at så salat på friland. Salatfrø går i spiredvale ved 21°. Her kan det være en fordel at så i potter eller kasser et sted i skyggen til senere udplantning. Jordtemperaturen er i den østlige del af landet over 20° C i øjeblikket.

En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august.

Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikere, at den går i blomst. Først hen i august sås til efterårshøst.

Fra nu og frem til 1. august kan man så majroer til efterårs- og vinterbrug. Gerne i to hold – et nu og så næste hold 14 dage senere. Der kan efterhånden købes flere sorter med forskellig udviklingstid.

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september.

Orientalske bladgrønsager kan man stadig nå at så. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren. Men det er næsten altid nødvendigt, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna, da kålsommerfuglene hurtigt finder dem. De kan også gå på majroer, så det kan være en god ide at så disse i samme bed, så de også dækkes med fiberdug.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum. Har man stadig porreplanter, kan de også plantes ud og vil give nogle fine små porrer. Men det er umuligt at plante ud i bagende sol, med mindre det er gode planter i potter med et godt rodnet. Eller må man et vente til sidst på ugen med regn og overskyet vejr.

Derimod er varmen god til at så et nyt hold basilikum i. Jorden er lige nu så varm, at basilikum spirer villigt på et solrigt sted på friland, bare der holdes vandet de få dage, frøene tager om at spire. Hvis man sår i krukker, kan man tage dem ind i drivhuset senere, når dagene igen bliver køligere.

Spinatbede og bladbeder kan også sås i juli til høst i efteråret, mens det endnu er lidt for tidligt at så spinat, da den hurtigt vil gå i blomst. Spinatbede, bladbede og bladsennep overvintrer som regel uden problemer og sætter lidt nye blade i det tidlige forår.

Gulerødder kan man også nå at så et allersidste hold af. De vil give et sent hold helt små gulerødder sidst på efteråret, men det kræver dyrkning under fiberdug/net, da gulerodsfluens angreb faktisk er værst i sensommeren. Det er vigtigt at så sorter af sommergulerødder til denne sene dyrkning.

Høst af zittauerløg, rødløg og skalotteløg

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Løg, der høstes på dette tidspunkt, holder sig fint.

Det giver dog lidt mindre løg at høste på dette stadie end ved nedvisning, og man kan godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord. Så overvej, om der er løg, der er løg med blød løghals, som skal høstes inden regn sidst på ugen.

Hvis man høster løgene i en tør periode, kan man godt de første dage lade dem ligge og tørre på voksestedet. Derefter lægges de til tørre på et trådnet et sted, hvor de ikke udsættes for nattefugt og regn, eller de kan hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten eller beskyttet inde under et tagudhæng.

Høst af hvidløg

Zittauer- og skalotteløg skal tages op til tørring, når toppen lægger sig ned og løghalsen føles helt blød.

Hvidløg lægger sig ikke ned, når de er høstklare, men stænglen bliver tyndere og føles ikke længere så saftspændt. Venter man for længe med at høste hvidløgene, ødelægges det yderste dæklag, og feddene er ubeskyttede og holder sig dårligere. Hvidløg skal helst høstes, mend der stadig er 3 grønne blade tilbage på planterne. Er det såkaldt blødnakkede hvidløg, hvor stænglerne ikke bliver hårde og stive, kan man kan flette løgfletninger.

Hvidløg til tørring under et tagudhæng

Hårdnakkede hvidløgstyper har lange stive stængler og hænges derfor bedst til tørre med løgene opad, så de kommer i tørvejr under tagudhænget. Foto: Karna Maj

Hvis man har ladet hvidløg af den hårdnakkede type sætte topløg, kan de anvendes til at »så« i sensommeren. De vil dog kun udvikle et mindre udelt løg. Hvis topløgene har en vis størrelse, kan man spise topløgene.

Knopormens larver gnaver inde i kålhoveder

Hvis planterne er i god vækst, lægger man ikke altid mærke til, at der er skadedyr på spil. For de fleste planter betyder det ikke alverden for andet end udseendet, at der gnaves lidt i bladene.

Et sted er det dog kritisk netop nu, og det er i hovedkål. Her er det især knopormen, som ageruglens larve kaldes. Larven finder man inde i de små kålhoveder, som netop er ved at dannes. Knopormen er brunlig og kan let at kende fra den lille kålsommerfugls larve, som er matgrøn. Knopormen æder huller i bladene, og også i de små blade, som skal blive til kålhovede. Det gælder derfor om at få dem »luget« væk, og det kræver lidt forsigtighed, da de små sprøde blade ikke må beskadiges.

De ædte kålblade er blevet forvandlet til larveekskrementer, som inde mellem kålbladene kan give grobund for råd. Hvis der er meget, kan det lille ny kålhovede rådne væk. Det er derfor en god ide at tage en kande vand med og spule ekskrementerne væk (uden at bruge bruserhovedet). På den måde sikrer man bedst, at hovedet bliver dannet. I løbet af kort tid er hovedet så fast, at larverne ikke længere kan komme ind mellem bladene. På varme sommerdage, hvor det ikke regner jævnligt, er det en god ide at spule ekskrementer væk rundt om kålhovedet og forebygge at selv store kålhoveder pludselig begynder at rådne.

Hortensia er smuk i udspring

Hortensia er ved at springe ud og er meget smuk, når de gulgrønne blomster over dage får stadig mere farve.

Men hortensia tåler ikke at mangle vand, så her er det en god ide med jorddække under, så fordampningen dæmpes. I tørkeperioder skal man vande, så snart de begynder at hænge med blomster og blade i solen.

Skal man nyplante hortensia, skal de helst placeres i delvis skygge. Hvis man ikke har tid til at vande eller tror på forudsigelserne om stadig mere tørre somre, bør man overveje at plante andre mere tørketålende buske. Hortensia er jo ikke den eneste smukke sommerblomstrende busk.

Natlys

Om aftenen er det en oplevelse at se natlys folde et nyt hold sart lysegule blomster ud hver aften i løbet af en lille times tid. Natlys kaldes også for klokken otte. Navnet er fra før sommertidens indførsel, så i dag bør den faktisk kaldes klokken ni, da det nu er tidspunktet for, at den åbner sine blomster. Næste formiddag visner de, og nye knopper folder sig ud om aftenen. Natlys er toårig og er en af de planter, som sår sig selv villigt, når man først har den i haven. Den er dog let at hakke om, hvor man ikke ønsker at have den. Frøene er godt vinterfoder til fuglene, og de kan i øvrigt bruges på bagværk i stedet for birkes.

Ny udgivelse: Dræbersneglen og andre større havesnegle

Det sidste nye nummer af Natur og Museum (Nr. 2 Juni 2010) Dræbersneglen og andre større havesnegle er interessant læsning for haveejere. Her får man en god forståelse for de mange forskellige sneglearter, man kan træffe i sin have. Det giver en god viden om den enkelte snegleart, om sneglenes levevis, formering og adfærd. Her kan man hente viden om, hvordan den enkelte snegleart ser ud, hvordan man kan skelne dem og deres æg.

Sidst i heftet er der et stort og godt afsnit om at bekæmpe dræbersnegle – ikke med kemi eller sneglefælder, men ved at indsamle på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter af året. Bruger man kemi eller nematoder dræber man også de andre sneglearter, og i f.eks. ølfælder drukner en del nyttige insekter.

Heftet er skrevet af Susie Pagh og Frank Jensen og kan bestilles hos Naturhistorisk Museum som enkelthefte, eller man kan tegne et abonnement på Natur og Museum.

I øvrigt har Naturhistorisk Museum et godt tilbud indtil den 1. august, hvor man kan besøge Molslaboratoriet og komme med på den daglige gåtur.

Direkte levering af Granit fra FC Beton
Solsikken sælger økologiske frø, planter og tilbehør til havedy
Bestil frø hos Trifolium Frø

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 29, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…