Havenyt uge 33, 2010

Kornhøsten er kun kommet delvis i hus – en stor del af arealet står og venter på tørvejr. Det samme gør vi i mange haver, hvor jorden er alt for våd til bare at tænke på at bearbejde den efter massive mængder af nedbør. Send en medfølende tanke til de ulykkelig haveejere, som igen har oversvømmede haver. Og der er udsigt til mere regn.

Sommeren er på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Det er let nok at glemme det, når solen skinner, men når det er overskyet, og der jævnligt kommer en byge forbi, så melder tanken om et snarligt efterår sig uværgeligt. Sikre sensommertegn er, at træernes blade har mistet den friske farve, de første sorte brombær og solsikker højt til vejr.

Køkkenhaven bugner af masser af grønsager, og lige nu kan man hente bl.a. masser af tomater, bønner, majs, sommergulerødder, sommerkål og måske de første lækre små porrer. Til gengæld er det ved at være for sent at så og plante ret mange nye afgrøder i køkkenhaven. I stedet for kan man så efterafgrøde på de tomme arealer.

Den sikre plantesæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske. Men man kan vælge at tage en chance med at supplere staudebedet med pottede stauder nu, hvor jorden er fugtig og med udsigt til nye regnbyger i ugens løb. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man evt. plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene senere. En anden glæde er at bestille nye blomsterløg, så de er klar til lægning først i september.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt for at anlægge en ny græsplæne på, og har man god fugtig jord kan man overveje at gøre det allerede nu, hvor der endda er udsigt til regnbyger de kommende dage.

Den megen regn kan imidlertid sætte en stopper for både hakning af ukrudt og jordbearbejdning. Det er aldrig en god ide at arbejde i jorden, hvis den er for våd, det ødelægger jordstrukturen.

Nye blomsterløg til foråret

Et af lyspunkterne her i sensommeren er kataloger med de mange smukke løgplanter, man kan købe til at sætte først i september. Der er rigtig mange dejlige forårsblomstrende løgblomster: Vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, lliljer, kejserkroner og prydløg.

I nye haver gælder det om at få plantet mange af de dejlige forårsløg, men selv til en have propfuld af løg, er det svært ikke at falde for nogle af de flotte nye sorter – eller måske bare en enkelt af de dyre eller sjældne sorter. Man kan komme til at betale næsten 50 kr for et enkelt lille løg af Colcium. Et enkelt løg af den elegante martagonlilje (kranslilje) koster et godt stykke over 100 kr, og det kan jo godt give overvejelser om at prøve at så i stedet for. Men heldigvis er de fleste af de forårsblomstrende løgblomster meget billigere, så man kan tillade sig at købe en god portion ny blomsterglæde til forårsmånederne.

Hvis du ikke kan komme i haven for regn, så prøv at besøge de netsteder, som sælger blomsterløg. Du kan finde mange af dem i vores forhandlerguide.

Sommerblomster og efterårsstauder

Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, floksene står i hvide, lyserøde og lilla farver og næsten beder til at det ikke bliver regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af floks, hvis ikke meldugen allerede har gjort det. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret. Og georginerne, eller dahlia om man vil, gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt.

Planlæg nyt til staudebedene

Der er i år masser af fugtighed i jorden, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Se netsteder med staudesalg i vores forhandlerguide.

Deling af stauder og omplantning er det dog sikrest at vente med til først i september. Vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage i sensommeren. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør

Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Når jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Og det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs. På det tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Og rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.

Lige nu er jorden fugtig og det er lokkende at så. Men det er altid vigtigt at bedømme vejrudsigten for den kommende lille uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder lidt regnbyger i spiringsperioden.

Plant nye jordbær nu

Med den sidste tids fugtige vejr, har jordbærudløberne endelig fået så godt rodfæste, at man nu kan få plantet nye jordbærbede. Det er en god ide at plante lidt ekstra planter i en række midt mellem de nye rækker, for der er næsten altid et par planter, som går til ved udplantningen eller i vinterens løb.

Når man har hentet det nødvendige antal planter i de gamle jordbærbede, så klip alle udløbere af og hiv de rodslåede planter op, så de gamle jordbærplanter kan få pladsen for sig selv og bruge al energi til at sætte nye blade, så de kan forsyne os med mange gode jordbær næste år.

Har man ingen planter selv, eller vil man gerne prøve nye sorter, så er det lige nu et godt udvalg på planteskolerne.

Så spinat i den fugtige jord

Spinat er en af de få arter, som man kan nå at så endnu. Hvis man sår nu, vil planterne kunne nå at give en del spinatblade i det sene efterår, og rækkerne vil antagelig overvintre. Til overvintring og høst næste forår er det dog en fordel at vente til en af de sidste dage i august. Det giver små gode planter til overvintring. Der er dog ingen garanti for, at planterne overlever vinteren, men chancen er bestemt værd at spille på.

Hvis man har et par ledige krukker eller store potter, kan man også så spinat og dild her til høst i det sene efterår. Det kan være en god ide at have dild og små spinatblade tæt ved køkkenet, når der snart skal smøres madpakker efter solnedgang. Man kan også så tat soi, mizuna, namenia, som kan nå at give småblade. Til overvintring kan sås vårsalat og vinterportulak.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække, bl.a. takshække. I år behøver man ikke at tænke på, om planterne er stressede af vandmangel, så de mange snitflader på en gang kan være problematisk. Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj–juni måned. Hvis man alligevel klipper, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. I mellemtiden kan man forberede plantestedet, bla. fjerne flerårigt ukrudt.

Glæder og plager i sommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Og hvordan de er fordelt det enkelte år, er meget afhængig af vejrliget.

Netop vejret er lige nu årsag til en del plager, da store regnmængder betyder at frugterne sprækker. Det gælder især tomater og blommer. Hvis man har en have, hvor planterne står meget tæt, giver det også let rådangreb i en så fugtig periode, som vi har lige nu. Hold især øje med salat- og bønneplanter, hvis blade let angribes.

Nogle år er dræbersnegle det helt store problem her sidst på sommeren, især hvis vore haver er ved at gå til i fugtighed, stort ukrudt osv. I år har dræbersneglenen været et mindre problem i den tørre varme juli, men det kan hurtigt ændre sig i en regntung augusthave.

I øjeblikket dukker mange hvepse op nu, hvor der er blommer, mirabeller og figner, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Vi lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, så vi gerne vil have dem for os selv. Hvepse er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver.

De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse, men som de foregående år, så er der ikke det store antal. Kålsommerfugle lægger man mærke til, hvis man har kål i haven, og her sidst i august kommer stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen – tjek kålene flere gange om ugen for ægkolonier og larver.

Gå på jagt efter dræbersneglens æg

Snart dør de voksne dræbersnegle, som der de fleste steder heldigvis ikke har været så mange af i den tørre og varme juli. Men inden de dør, lægger de æg, som klækkes i efteråret og giver næste års snegle. Det er derfor en god ide at gøre en indsats nu, inden de når at lægge æg. Og når det er sket, gælder det om at opspore, hvor de har lagt æggene, inden de klækkes. Sneglene lægger de hvide runde æg, som er på størrelse med nipsenålshoveder (3–4 mm) i æghobe med omkring 30 stk sammen på steder, hvor de er beskyttet mod udtørring og klimaet. Kun i løs jord og i musegange lægges de nede under jordoverfladen. Jagten på dræbersneglens æg skal sættes ind fra sidst i august – og er man effektiv kan man begrænse antallet af snegle, som er grundstammen til næste års snegleplage.

Hvis man ikke allerede har dræbersnegle i området, så kan det være en god ide at undersøge nye planter meget grundigt, inden de plantes ud i haven. Det gælder også nye planter fra planteskoler.

I øvrigt er det vigtigt, at man snakker med naboerne om en fælles indsats, for ellers er det meget svært at begrænse antallet. Og netop i år, hvor klimaet har været ugunstigt for dræbersneglene er det ekstra vigtigt at få fjernet så mange som muligt, da det kan være med til at reducere antallet af snegle til næste sæson.

Spørg Eksperterne er klar igen efter ferien

Vores eksperter har holdt en velfortjent ferie, så det er nu muligt igen at indsende spørgsmål. Da vi får rigtig mange spørgsmål – mange flere end vi kan overkomme at besvare og navnlig at redigere med de ressourcer, vi har til rådighed, vil vi gerne bede jer om kun at stille spørgsmål, som I ikke kan finde svar på ved at bruge søgefunktionen på de emner, som I søger på. Prøv flere gange med et par af de nøgleord, som indgår i jeres spørgsmål. Hvis det drejer sig om sygdomme og skadedyr, så prøv at søge i vores database under plantenavn, f.eks. porre, så bliver der vist de mest almindelige sygdomme og skadedyr, som kan angribe dine porrer.

Der er desværre ingen garanti for, at man får besvaret sit spørgsmål, og der vil ofte gå 1–2 uger, inden der kommer et svar. Da Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi prioriterer vi naturligvis spørgsmål fra vore medlemmer til besvarelse. Men det er også emnet, og om andre også kan have glæde af svaret, som vi vægter højt ved udvælgelsen. Hvis man har mulighed for at sende et foto til redaktionen af det, man spørger om, så er det ofte meget lettere at besvare spørgsmålet, og ikke mindst giver det andre læsere et større udbytte. Spørgsmål med ledsagende foto bliver derfor ofte valgt til besvarelse.

Hurtigere svar på akutte spørgsmål i forum

Forum er det sted, hvor man hurtigt kan få svar på enkle og almene havespørgsmål. Vi vil gerne opfordre alle, som har viden og erfaring om havebrug, til at være med til at hjælpe de haveejer, som beder om hjælp i forummet. Mange spørgsmål drejer sig om enkle forhold, som en erfaren haveejer kan besvare, andre kræver lidt mere ekspertviden, men det er der også en del af brugerne, der besidder, kan vi se af nogle af kommentarerne.

Hvis du er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, kan du få hjælp på Havelyst.dk, som er et netsted for foreningens medlemmer. Her er der næsten altid hjælp at hente fra erfarne havedyrkere og ofte inden for få timer. På Havelyst.dk er der også god mulighed for at følge med i, hvad de andre laver i deres have lige nu.